Firefox dropper russiske søgemaskiner på grund af frygt for misinformation
Google er nu standardsøgemaskinen i landet
Mozilla har fjernet russiske søgemaskineudbydere fra sin Firefox-browser efter påstande om, at disse prioriterer statssponsoreret indhold frem for andre medier.
Nyheden blev offentliggjort under udgivelsen af Firefox 98.0.1., hvor programrettelserne nævnte at, "Yandex og Mail.ru er blevet fjernet som valgfri søgeudbydere under søgemenuen i Firefox."
Udover at søgeudbyderne er blivet fjernet som valgfrie søgemaskiner, er alle tilknyttede tilpasninger, tilføjelsesprogrammer, bogmærker og alt andet, der er relateret til søgemaskinerne, også blevet fjernet. Indstillingerne for de berørte ændres til standardindstillingerne, og det betyder højst sandsynligt, at disse personers søgemaskine nu er Google.
Kampen mod propaganda
Mozilla bekræftede ændringerne til BleepingComputer og forklarede, at de frygtede, at disse søgemaskiner prioriterede russisk propaganda frem for objektivt indhold.
"Efter nøje overvejelse suspenderer vi brugen af Yandex Search i Firefox på grund af pålidelige oplysninger om søgeresultater, der viser en udbredelse af statssponsoreret indhold, hvilket er i modstrid med Mozillas principper," forklarede en talsmand fra Mozilla.
"Det betyder i øjeblikket, at Yandex Search ikke vil være standardsøgeoplevelsen (eller en standardsøgemulighed) for brugere i Rusland, Hviderusland, Kasakhstan og Tyrkiet. I mellemtiden henviser vi folk til google.com."
Mozillas udmelding nævner intet om Ukraine-invasionen, selvom medierne er hurtige med spekulationer om, at ændringen blev foretaget på grund af russiske statssponsorerede medier, der spredte misinformation om krigen.
Vil du have flere Pro-nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig til TechRadar Pro-nyhedsbrevet for at få alle de bedste nyheder, synspunkter, funktioner og vejledninger, som din virksomhed har brug for for at få succes!
Yandex, Mail.ru og OK.ru er landets 3 mest populære websteder, fortæller BleepingComputer. Tilsammen har de mere end 100 millioner månedlige brugere. Tilbage i 2014 gjorde Mozilla Yandex til standardsøgemaskinen for alle russiske brugere, og udvidede det til Tyrkiet året efter.
Der er stor forskel på at rapportere Rusland-Ukraine-konflikten i Rusland og i de vestlige lande. Vesten rapporterer det som en russisk invasion af en selvstændig nation, mens de russiske medier for det meste følger regeringens forklaring om en "særlig militær operation" med det formål at " afnazificere og demilitarisere" Ukraine. De fleste (hvis ikke alle) vestlige medier kan ikke bruges i Rusland og omvendt.
For at omgå strenge landebegrænsninger er russerne i stigende grad begyndt at bruge Virtual Private Networks (VPN).
Via: BleepingComputer
Vivi har flere års erfaring inden for en bred vifte af emner og arbejdet for højt profilerede virksomheder i bl.a. tech-branchen med fokus på nyheder, anmeldelser, guides og idéer til problemløsninger. Hun elsker at være i stand til at hjælpe folk med at finde måder og produkter, der gør livet lidt lettere i hverdagen. Vivi har arbejdet det meste af sit liv i musik- og underholdningsbranchen. Hun har stor passion for alt, hvad der har med musik og film at gøre, og streaming ligger højt på listen over hendes interesser.