- Opførelsen af AI-datacentre er nu et meget omdiskuteret emne i USA
- Præsident Trump opfordrer vælgerne til at omfavne datacentre, ellers risikerer de at sakke bagud
- Trump kommer ikke ind på energi, ressourcer eller andre voksende bekymringer
Væksten og udbredelsen af generativ AI er uden fortilfælde og overgås måske kun af den hurtige udbredelse og indflydelse fra de datacentre, der understøtter den. Mens modstanden mod datacentre er stigende, opfordrede den amerikanske præsident Donald Trump mandag på sin sociale medieplatform Truth Social folk til at støtte den hurtige vækst i datacentre og advarede dem, der er imod, om, at »den eneste grund til, at lokalsamfund overalt i USA ikke bør ønske sig datacentre, er, at de ønsker at ende med at blive tilbagestående og fattige.«
Her er et kort indblik i væksten i datacentrene og den voksende modvilje i befolkningen.
Datacentre er ikke blot et fænomen knyttet til kunstig intelligens. De store bygninger, fyldt med servere og forbundet til internettet, har eksisteret i årtier og oplevede oprindeligt deres største ekspansion i forbindelse med World Wide Webs fremkomst. Da internettet voksede i 1990’erne, og antallet af hjemmesider eksploderede, dukkede der datacentre op over hele verden, som kunne opbevare kopier af disse sider og deres data og derefter levere dem til alle, der ønskede at få adgang til dem rundt om i verden. Moderne cloud-systemer som Amazon Web Services (AWS) betjener millioner af hjemmesider med angiveligt 900 datacentre.
Den seneste tids hurtige stigning i brugen af kunstig intelligens verden over i form af ChatGPT, Claude og Gemini har sat ekstra fart på en ny form for vækst inden for datacentre. Mens traditionelle cloud-servere var afhængige af relativt effektive CPU’er, kræver generativ kunstig intelligens mere kraftfulde og strømkrævende GPU’er, primært fra Nvidia.
Strømkrævende kunstig intelligens
Ifølge World Resources Institute kan et enkelt AI-datacenter forbruge lige så meget energi som 100.000 husstande. Når man forbruger så meget energi, genereres der også en masse varme, og et af de andre kendetegn ved moderne AI-datacentre er deres brug af vand til køling. WRI rapporterer, at et stort AI-datacenter kan forbruge op til 19 millioner liter vand om dagen.
Endelig kan disse store datacentre være støjende og afgive en konstant brummen, der kan høres i nærliggende samfund.
Disse problemer forstærkes af den imponerende vækst i antallet af datacentre. Cleanview rapporterer om ca. 3.400 datacentre i USA, med yderligere 2.059 planlagte. Mange af disse enorme bygninger er planlagt langs den østlige kyst i USA og i Texas, hvor guvernøren for nylig indførte et moratorium.
Måske endnu mere bekymrende er de AI-datacentre, der er planlagt i Colorado, Nevada, Utah, Arizona og New Mexico, hvor en langvarig tørke og den svindende Colorado-flod fører til vandmangel, hvilket kan resultere i langt strengere vandbesparende foranstaltninger. Det er uklart, hvordan planerne for AI-datacentre passer ind i det billede.
I mellemtiden har den offentlige mening om datacentre ændret sig. En Gallup-meningsmåling fra maj 2026 viste, at 7 ud af 10 amerikanere er imod lokal opførelse af AI-datacentre, hvilket dybest set er en »ikke i min by«-holdning. Som forventet drejer de største bekymringer sig om miljøet og livskvaliteten. Mange er også bekymrede for ressourcerne.
Midt i alt dette forsøger den amerikanske ledelse at opfordre folk til blot at lade AI-datacenter-virksomhederne bygge. Her er Trumps fulde indlæg:
"Den eneste grund til, at lokalsamfund overalt i USA ikke bør ønske sig datacentre, er, at de ønsker at ende med at være tilbagestående og fattige. Hvis de vil have succes og blive rige, med langt lavere skatter og arbejdspladser overalt, så lad datacentrene herske. Den gode nyhed er, at der er masser af andre steder, der gerne vil have dem. Hvis vi slår den gyldne gås ihjel, har I kun jer selv at bebrejde. Kina kunne ikke være mere tilfreds med denne bevægelse mod datacentre. Faktisk kan de slet ikke tro, at det sker!"
Ja og nej
Trump har ret i, at datacentre kan føre til et økonomisk opsving, herunder investeringer og nye arbejdspladser, men dette opsving kan også være kortvarigt, når byggeriet er afsluttet. Grundlæggende er der brug for arbejdskraft til opførelsen og opsætningen, og derefter overtager automatiseringen som regel størstedelen af den daglige arbejdsbyrde.
Bekymringen for at sakke bagud i forhold til Kina i AI-kapløbet er mere berettiget, da der utvivlsomt foregår et globalt kapløb om overherredømme inden for AI. Med sin manglende regulering og færre open-source-modeller har USA ikke nødvendigvis gjort sig selv nogen tjeneste. Og man kan med sikkerhed gå ud fra, at kinesiske borgere har meget lidt indflydelse på magtforholdene, ressourcerne og indvirkningen på livskvaliteten i forbindelse med udvikling og opførelse af AI-datacentre.
Tanken om, at det er forbrugerne – og ikke AI-selskaberne samt de virksomheder, der bygger, understøtter og investerer i dem – der kommer til at tjene store penge på udviklingen, er mildest talt tvivlsom. Lokalsamfund kan ganske vist få en økonomisk fordel, hvis de enorme datacentre bidrager mærkbart til de lokale skattegindtægter. Det kan lette den økonomiske byrde for kommunens øvrige borgere, ligesom store arbejdspladser nogle steder gør. Men det løser ikke problemerne med datacentrenes forbrug af vand og elektricitet, støj eller deres påvirkning af omgivelserne.
Nogle udviklere af datacentre samarbejder med lokalsamfund og lokale forsyningsselskaber for at sikre, at de betaler deres rimelige andel af elregningen (og måske styrer elforbruget) samt genbruger vand, men der findes ingen lovgivning, der sikrer, at disse datacentre opføres på en ansvarlig måde.
Naturligvis nævner Trump ikke nogen af disse bekymringer i sit indlæg, og hans administration har de seneste dage samarbejdet med EPA om at forsøge at fjerne mulighederne for, at lokalsamfundene kan kommentere opførelsen af disse AI-datacentre, før de bygges i deres områder.
»Lad data herske« lyder som et valgkampsslogan, der måske virker i forbindelse med mere enkle spørgsmål. Men Trumps løfter om arbejdspladser og velstand til alle vil formentlig klinge hult i de lokalsamfund, der ser kranerne og enorme bygninger skyde op i landskabet – og siden oplever, hvordan lokale ressourcer som vand og elektricitet bliver sat under stadig større pres.
Følg TechRadar på Google News og tilføj os som foretrukken kilde for at få vores ekspertnyheder, anmeldelser og holdninger i dine feeds.
