Bedst i test: Det bedste digitalkamera i 2024

Et af de bedste digitalkameraer lige nu: Sony A7R IV ligger på en træoverflade
Det bedste digitalkamera (Foto: Future)

Leder du efter de bedste digitalkameraer i 2022, og er du i tvivl om, hvilket kamera, du skal vælge? Så tjek vores liste over de digitalkameraer, der har klaret sig bedst i test. Der har aldrig været flere valgmuligheder, når det gælder digitale kameraer, men det kan også gøre, at det virker overvældende, når du skal vælge det helt rigtige kamera. Men frygt ej, her er vores omfattende guide til de bedste digitalkameraer til fotografering og video. 

Uanset om du vil have et spejlrefleks, DSLR- eller action-kamera, har vi testet dem  for at give dig en brugbar guide, der kan hjælpe dig med at finde det rigtige digitalkamera, der passer til dit personlige behov og budget. Vi opdaterer løbende denne guide, så du altid kan vende tilbage og finde en aktuel liste over de bedste digitale kameraer. 

Vores liste over de bedste digitalkameraer lige nu:

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

  1. Sony A7 IV - TESTVINDER
  2. Fujifilm X-T4 - bedste allround digitalkamera
  3. Canon EOS R6 - bedste funktionspakke
  4. Canon EOS R5 - bedste stillbilledekamera
  5. Nikon Z6 II - bedste ældre Nikon-alternativ
  6. Fujifilm X-S10 - bedste billige digitalkamera
  7. Sony A7R IV - bedste premium digitalkamera
  8. Nikon Z fc - bedste retro design
  9. Fujifilm X100V - bedste kompaktkamera
  10. Canon EOS R3 - bedste kamera til sports- og naturfotografer
  11. Sony A1 - bedste spejlløse kamera
  12. Nikon Z7 II - bedste kamera fra Nikon
  13. Olympus OM-D E-M10 Mark IV - bedste spejlløse kamera til nybegyndere
  14. Sony A6100 - bedste kamera til hobbyfotografer
  15. Nikon D3500 - bedste digitale kamera til begyndere
  16. Nikon Z5 - bedste kamera med fuldformat til begyndere
  17. Fujifilm X-H2S - bedste kamera til action og sport
  18. Panasonic Lumix S5 - bedste hybridkamera
  19. Fujifilm Instax Mini 11 - bedste instant-kamera
  20. Canon EOS 1DX Mark III - bedste kamera til professionelle

Se også:

De bedste kameraer i 2022

Sony A7 IV-kameraet set forfra med med et zoomobjektiv

Sony A7 IV (Image credit: Future)
TESTVINDER - Et virkelig moderne hybridkamera, der er perfekt til stillbilleder og video

Specifikationer

Sensor: Fullformat
Opløsning: 33 MP
Søger: 3,690K punkter
Skærm: 3.0 tommers vipbar touchscreen, 1,037K punkter
Autofokus: 759 punkters AF
Max antal billeder per sekund: 10
Video: 4K vid 60p
Brugerniveau: Middel

Grunde til at købe

+
Imponerende 33 MP-sensor
+
Klasseledende autofokus
+
Vipbar skærm

Grunde til at lade være

-
Dyrere end sin foregænger
-
Kraftigt beskårne 4K-bilder
-
Indviklet for nybegyndere

Det har aldrig været let at lave en efterfølger til Sonys fremragende A7 III, men A7 IV er en værdig efterfølger. Udstyret med en ny 33 MP-sensor, der er stabil til både stillbilleder og video, er det en overbevisende spejlløs løsning til hybride behov. En prisstigning betyder, at det ikke længere er et fuldformatkamera på entry-level-niveau som sin forgænger, men en Bionz XR-processor leverer en solid ydeevne, der i høj grad retfærdiggør den ekstra udgift.

A7 III nyder også godt af Sonys klasseledende autofokusfunktioner samt opgraderinger som 10-bit videounderstøttelse og en tilsyneladende uendelig bufferstørrelse med et CFexpress-kort. Ingen hybrid kommer uden kompromiser: Video i 4K med 60 billeder i sekundet bliver beskåret en del, og det er ikke det nemmeste kamera for begyndere at bruge. Desuden tilbyder Canon EOS R6 hurtigere kontinuerlige optagehastigheder til en tilsvarende pris. Men på grund af dens stærke alsidighed og højere opløsning ender Sony A7 IV øverst på listen.

Læs vores fulde anmeldelse: Sony A7 IV (på engelsk) 


Fujifilm X-T4 set bagfra med skærmen vippet ud til siden

Fujifilm X-T4 (Image credit: Fujifilm)
Det bedste all-round kamera, du kan købe

Specifikationer

Type: DSLR
Sensor: APS-C Full-frame
Resolution: 26,1 MP
Autofokus: 425-punkters AF
Viewfinder: 3690 K punkter
Screen type: 3.-inch vipbar touchscreen,1,620K pixels
Maksimal kontinuerlig optagehastighed: 15 (mekanisk lukker), 30 (electronisk)
Video: 4K ved 60 FPS
brugerniveau: Øvede

Grunde til at købe

+
Super billedkvalitet 
+
IBIS er et stor plus for videooptagelse 

Grunde til at lade være

-
Intet hovedtelefonudgang
-
Begrænsning af videooptagelse

Leder du efter et hybridkamera, der er lige så velegnet til videooptagelse som til stillfotografering? Så er Fujifilm X-T4 det bedste valg. Det er det bedste APC-C kamera, vi har testet. Det bygger på det imponerende fundament af Fujifilm X-T3 og  tilføjer integreret billedstabilisering (IBIS), hurtigere optagelse ved billedserier og nogle vellykkede designændringer. Hvad der så der har gjort kameraet bedre, er det endnu større batteri, der kan håndtere 500 billeder pr. Fuld opladning samt forbedret autofokus, hvilket giver gode fotos i de fleste situationer.
Kameraets 26MP APS-C-sensor er stadig den bedste i sin klasse, men det rigtige trumfkort ved X-T4 er dets ydeevne som videokamera. Her er IBIS en stor bonus, og X-T4 forbinder dette med mange værktøjer og en fantastisk fotooplevelse, herunder gennem en fuldt vendbar berøringsskærm. Det koster sandsynligvis det samme som mange fuldformatskameraer, men X-T4 og dets store udvalg af X-serie-objektiver giver dig et fremragende all round kamera.

Læs vores fulde anmeldelse: Fujifilm X-T4 (på engelsk)


Canon EOS R6 set skråt forfra på et stengærde med en busk i baggrunden

Canon EOS R6 (Image credit: TechRadar)
Et godt kamera med de bedste funktioner i sin klasse

Specifikationer

Type: Spejlløs
Sensorstørrelse: Fullformat
Opløsning: 20,1 MP
Autofokus: 6072-punkters AF
Viewfinder: 3.690.000 punkter
Monitor: 3.0-inch tilt-angle display, 1.620.000 punkter
Maksimal kontinuerlig optagehastighed: 12 (mekanisk lukker), 20 (elektronisk)
Video: 4K ved 60 FPS
brugerniveau: Ekspert/prof

Grunde til at købe

+
Bedst in class autofokus
+
Fremragende IBIS i fuldformat
+
Plads til to hukommelseskort

Grunde til at lade være

-
I øjeblikket meget dyrt
-
Begrænsning på videooptagelser

Hvor Canon EOS R5 virker som overkill for de fleste mennesker, er Canon EOS R6 et billigere fuldformat kamera. Men det er simpelthen også et af de bedste kameraer, du kan købe. Hvis du allerede ejer et af Canons tidlige, spejlløse fuldformatkameraer eller et hvilket som helst af deres digitale spejlreflekskameraer, er dette den ultimative opgradering.
Med EOS R6 får du klassens bedste autofokus, et fremragende, integreret billedstabiliseringssystem og mulighed for at optage seriefotos, der er fantastisk til dyre- eller sportsfotografi. Selv om du kan lave videooptagelser i 4K / 60p, mangler EOS R6 for eksempel DCI 4K, og sammenlignet med konkurrenter som Sony A7S III har den større problemer med overophedning. Således er det langt bedre egnet til stillbilleder. Men til sidstnævnte brug er det et fremragende (men dyrt) kamera, der giver dig imponerende autofokus med håndtering og funktioner, der gør det til et af de bedste, du kan købe, hvis du er interesseret i fotografering i fuldformat.

Læs vores fulde anmeldelse: Canon EOS R6 (på engelsk)


Canon EOS R5

(Image credit: Future)
Det bedste stillbilledekamera, som Canon nogensinde har lavet

Specifikationer

Sensor: Full-frame CMOS
Megapixels: 45
Autofokus: 5,940-zone AF
Skærmtype: 3.15-tommer tiltende touchscreen, 2.1m-dots
Kontinuerlig optagelseshastighed: 20fps
Film: 8K
Brugerniveau: Entusiast/ekspert

Grunde til at købe

+
Fremragende autofokus
+
Solidt IBIS-system
+
God batterilevetid

Grunde til at lade være

-
Høj pris
-
CFExpress-kort kan være dyre
-
Visse begrænsninger for video

Hvis du ser Canon EOS R5 som et professionelt fotokamera med nogle imponerende videofunktioner, så er det et af de bedste kameraer, som fotogiganten nogensinde har lavet. Der er ingen tvivl om, at det har videobegrænsninger sammenlignet med en rival som Sony A7S III, især når det gælder optagelse af længere klip. Men for alle, der ønsker at tage fantastiske stillbilleder i næsten enhver situation, uanset om det drejer sig om dyreliv eller studiearbejde, er det en enormt imponerende præstation. 

Særligt værd at nævne EOS R5's autofokus, som giver en meget præcis og pålidelig motivdetektion og -sporing - især når det drejer sig om mennesker eller dyr. Du får også en fantastisk 5,76 millioner pixel EVF, et kropsdesign, der vil være behageligt velkendt for dem, der kommer fra DSLR'er, og muligheden for at skyde bursts med 12 billeder pr. sekund med den mekaniske lukker (eller 20 billeder pr. sekund med den elektroniske tilsvarende). Videoydelsen er begrænset til relativt korte bursts, men er stadig bedre end Nikon Z7 og Sony A9 II. Med en voksende samling af (om end dyre) RF-objektiver er Canon EOS R5 det spejlløse kamera af næste generation, som professionelle fotografer har ventet på. 

Læs vores fulde anmeldelse: Canon EOS R5 (på engelsk)


Nikon Z6 II set skråt forfra stående på et bord med grå væg i baggrunden

Nikon Z6 II (Image credit: Future)
Ikke længere kongen af ​​det spejlløse, men heller ikke langt fra toppen.

Specifikationer

Type: Spejlløst
Sensor: Fullformat
Opløsning: 24,5 MP
Viewfinder: 3690 K punkt
Screen type: 3.2-inch kipbar touchscreen, 2100K pixels
Maksimal kontinuerlig optagehastighed: 14fps
Video: 4K ved 30 FPS
Brugerniveau: Mellemniveau/Prof

Grunde til at købe

+
Strålende billedkvalitet 
+
Nem betjening

Grunde til at lade være

-
Ikke den mest avancered autofokus

Det aldrende Nikon Z6 sad længe på tronen som nummer et på denne liste. Og selvom Z6 II kun er en moderat opgradering, skal du tjekke begge kameraer, hvis du leder efter et solidt fuldformatkamera. Z6 kan stadig tilbyde fabelagtig håndtering, og det giver dig meget for dine penge, men vi synes stadig, at Z6 II er den ekstra udgift værd, hvis du har råd til det.
Den ekstra EXPEED 6-processor bringer et væld af nye forbedringer. Blandt dem er kontinuerlig optagelse med 14 billeder i sekundet (12 fps med Z6) og nogle nyttige forbedringer af autofokus (især til detektion af dyreøjne). Her får du også plads til et ekstra UHS-II-korts sammen med det eksisterende XQD / CFexpress-slot. Efter en firmwareopdatering, har kameraet fået 4K / 60p videotilstand. Det er en skam, at man har måttet vente på sidstnævnte, men ellers bygger Z6 II på det solide fundament, Z6 har lagt. Kameraets 24 MP full-frame BSI CMOS-sensor fungerer godt ved høj ISO, og Z6 II har et førsteklasses design, der opfattes som bedre end konkurrencen.

Læs vores fulde anmeldelse: Nikon Z6 II (på engelsk)


Fujifilm X-S10 set forfra på hvid baggrund

Fujifilm X-S10 (Image credit: Fujifilm)
Et fremragende, rejsevenligt spejlløst all-round kamera.

Specifikationer

Type: DSLR
Sensor: APS-C
Opløsning: 26,1 MP
Viewfinder: 2,36 millioner punkter
Screen type: 3.0-inch touchscreen, 1,040K dots
Maksimal kontinuerlig optagehastighed: 8 fps (mekanisk), 20 fps (elektronisk)
Video: 4K 30fps
Brugerniveau: Begynder/mellemniveau

Grunde til at købe

+
Fantastisk billed- og videokvalitet
+
IBIS i en lille krop
+
God håndtering

Grunde til at lade være

-
Ikke vejrbestandig

Nogle gange rammer et spejlløst kamera den perfekte balance med hensyn til størrelse, pris og funktioner for de fleste brugere - og det er tilfældet med Fujifilm X-S10. Det er ikke et begynderkamera og er ikke så lille som et premium kompakt, men du får meget for dine penge. Hvis du også kombinerer X-S10 med det rigtige objektiv, er det et fremragende, alsidigt rejsekamera, der passer til de fleste typer rejser. Selvom X-S10 ikke er officielt vejrbestandig, er magnesiumlegeringen fremragende og vil helt sikkert kunne klare en tur i rygsækken. Takket være grebet er håndteringen også fremragende, uanset om du bærer den med den ene hånd eller fastgør et længere zoomobjektiv til kameraet. Vigtigst er det, at X-S10s APS-C-sensor giver den bedste billedkvalitet, der er tilgængelig i denne kamerastørrelse - og det leverer også fantastisk til 4K-videoer. Autofokus suppleres med sporings-AF i realtid og forbliver meget solid i de fleste situationer. Og det hemmelige våben er in-body image stabilisering (IBIS), hvilket er en kæmpe bonus for håndholdt fotografering - især når du parrer det med det lille, ikke-stabiliserede kit-objektiv. X-S10 er det spejlløse kamera, vi helst vil have med i kufferten. 

Læs vores fulde anmeldelse: Fujifilm X-S10 (på engelsk)


Sony A7R IV set forfra stående på en træstub

Sony A7R IV (Image credit: Future)
Et utroligt high-definition kraftværk i fuld format

Specifikationer

Sensor: 61 MP fullformat CMOS
Objektiv: 24-105 mm, f/4 (kit)
Skærm: 3.0-tommer vipbar touchskærm, 1440000 punkter
Søger: EVF
Max antal billeder per sekund: 10 fps
Video: 4K 30 fps
Brugerniveau: Avanceret

Grunde til at købe

+
Fantastisk detaljer - højeste MP-sensor 
+
Hurtigt og intelligent AF-system

Grunde til at lade være

-
Rullende lukker i videor
-
Touchskærmen kunne være bedre

A7R IV er det studievenlige kamera i Sonys fuldformatserie, og det er også velegnet til at tage billeder af bevægelige motiver eller landskaber. Den har en ekstremt høj opløsning med en sensor på 61 megapixel sammenlignet med 42,4 megapixel i forgængeren. Med et så højt pixelantal kan kameraet fange utrolige detaljer, når det er monteret på et solidt stativ i kontrolleret belysning. Støjen kommer som forventet hurtigere ind i billedet end i et fuldformatkamera med lavere opløsning, men dette er et fremragende allround-kamera. Og selv om det kræver gennemtænkte optagelser for at opnå de bedste resultater, betyder den effektive stabilisering, at det stadig fungerer godt i håndholdt tilstand. 4K-videokvaliteten er også god, bortset fra en svag rullende shutter-effekt.


Nikon Z fc på en bænk i parken

Nikon Z fc  (Image credit: Future)
En spændende blanding af retrodesign og kraftfuld spejlløs billedbehandling

Specifikationer

Sensor: APS-C
Opløsning: 20.9MP
Objektivfatning: Z-mount
Skærm: 3.2-tommers vipbar touchskærm, 1,036,080 punkter
Søger: EVF
Max antal billeder per sekund: 11
Video: 4K
Brugerniveau: Entusiast

Grunde til at købe

+
Fantastisk design af retort
+
Vipbar touchskærm

Grunde til at lade være

-
Mangel på matchende objektiver
-
Ingen UHS-II-understøttelse

Under den fantastiske retro-stil er Nikon Z fc i bund og grund identisk med Nikon Z50. Det er ikke nogen dårlig ting, når man tænker på, at Z50 er et spejlløst vidunder i mellemklassen. Den har den samme APS-C-sensor med 20,9 MP, hybrid autofokussystem og præstationsstatistik. Det betyder 11 billeder i sekundet, detaljerede stillbilleder og flot 4K-video med 30 billeder i sekundet. Det nye er det fysiske design - en hyldest til Nikon FM2. Nikon Z fc har nogenlunde de samme dimensioner som sin analoge forgænger - og et lige så imponerende ydre. Der er utallige genbrugte designidéer, lige fra betjeningselementerne til typografien. 

Forbedringerne er dog mere end overfladiske: I modsætning til den vippende touchscreen på Z50 har Nikon Z fc en skærm, der kan vippes i flere vinkler. Det giver dig mange fleksible optagemuligheder, og du kan bruge den med stativ - eller den kan vendes helt væk, hvis du helt vil undgå skærmen. Der mangler dog det dybe DSLR-lignende greb fra Z50, så nogle vil måske stadig foretrække forgængeren. Men kombineret med det nye Nikkor Z 28mm f/2.8 SE-objektiv er Nikon Z fc et overbevisende kamera. Desuden er det overraskende billigt for et kamera med drejeknapper til eksponeringsvalg, ISO og lukkerhastighed.


Fujifilm X100V set forfra stående foran nogle potteplanter

Fujifilm X100V (Image credit: Future)
Et ikonisk kompaktkamera er tilbage - med endnu bedre ydelse

Specifikationer

Type: Premium kompaktkamera
Sensor: APS-C X-Trans CMOS
Opløsning: 26,1 MP
Objektiv: 23 mm, f/2
Monitor: 3-inch vendbar display, 1,62 m pixels
Viewfinder: Hybrid EVF
Maksimal kontinuerlig optagehastighed: 11fps
Video: 4K
Brugerniveau: Begynder/mellemniveau

Grunde til at købe

+
Vendbar berøringsskærm
+
Forbedret sensor og autofokus
+
4K-video

Grunde til at lade være

-
Kræver filter for at blive helt vejrbestandigt
-
Dyrt

På papiret virker Fujifilm X100V nærmest som et umuligt kamera. Et kompakt kamera med et stil udtryk taget fra 1950'erne med et fast 23 mm f / 2-objektiv og en høj pris. Ikke desto mindre er modellens forgængere blevet ikoniske blandt fotografer. X100V ser ud til at følge i samme fodspor. Det er tilbageholdene og tidløst, og der er virkelig noget specielt med det kompakte retro-look.
X100V holder fast ved, hvad der fungerer, og ændrer kun det væsentlige. Nu har du en meget praktisk tilt-justerbar berøringsskærm og et vejrbestandigt hus (selvom du skal sætte et filter på objektivet for at få fuld vejrbestandighed). Seriens låste blænde har altid været fantastisk til gadefotografering og portrætter, og nu hvor Fuji har tilføjet en ny 26,1 MP APS-C-sensor med den nyeste X-Processor 4, er resultaterne  endnu bedre. Autofokus er blevet hurtigere og billedkvaliteten højere. Hybridsøgeren, som både er optisk og elektronisk, har også fået en højere opløsning.
Du får også seriefotografering og 4K-video med i købet, så samlet set er dette et meget fristende kompaktkamera. Det er helt klart nicheorienteret og bestemt ikke billigt, men så er det også ret unikt.

Læs vores fulde anmeldelse: Fujifilm X100V (på engelsk)


Canon EOS R3 set oppefra liggende på et hvidt bord

Canon EOS R3 (Image credit: Future)
Et spejlløst monster til sports- og naturfotografer

Specifikationer

Sensor: Fullformat
Opløsning: 24.1 MP
Søger: 5,760K punkter
Skærm: 3.2 tommer vipbar touchskærm, 4,300K punkter
Autofokus: 1,053 punkters AF
Max antal billeder per sekund: 12 (mekanisk lukker), 30 (elektronisk)
Video: 6K ved 60p
Brugerniveau: Expert

Grunde til at købe

+
Meget hurtig sensor
+
Stærke AF-funktioner
+
Imponerende video-specifikationer

Grunde til at lade være

-
Stor for en spejlløs model
-
Ingen opgradering af EVF fra R5
-
Relativt lav opløsning

Det ligner måske et systemkamera fra et årti siden, men Canon EOS R3 er den nuværende topklasse inden for spejlløs toppræstation. Ved at blande hybridfunktionerne fra EOS R5 med den klodsede formfaktor fra 1D X Mark III tilføjer den også et væld af innovative teknologier til modellen. Dens 24,1 MP CMOS-sensor kan virke lavt opløsende i forhold til prisen, men den giver hurtig 30fps burst-optagelser. EOS R3 kan også optage 6K rå video internt ved 60p.

Med forbedret AF-sporing (herunder Eye Control AF, der giver dig mulighed for at vælge fokuspunkter ved blot at kigge på dem i søgeren) er EOS R3 et af de mest avancerede hurtige spejlløse kameraer nogensinde. Den er robust bygget af en magnesiumlegering, og dens touchscreen er skarp og anvendelig, mens menuerne vil være velkendt for professionelle brugere. Ja, det er stort, dyrt og klart overkill for amatører. Men for betalte fotografer, der nægter at gå på kompromis med kvalitet, hastighed eller ydeevne i feltet, er det den nye standardløsning.

Læs vores fulde anmeldelse: Fujifilm X100V (på engelsk)


Sony A1 Set oppefra med skærmen vippet ud og synlige menuer

Sony A1 (Image credit: Future)
Det bedste spejlløse kamera, der kan købes for (mange) penge.

Specifikationer

Sensor: Fullformats CMOS
Opløsning: 50,1 MP
Søger: 9 437K punkter
Skærm: 2,95-tommers vipbar touchskærm, 1440K punkter
Autofokus: 759-punkts AF
Seriefotografering: 30 fps
Video: 8K vid 30p
Brugerniveau: Expert

Grunde til at købe

+
Utrolig hurtig AF og burst
+
8K RAW videoer

Grunde til at lade være

-
Meget dyrt
-
Komplicerede menuer

Spejlløse kameraer er kendt for deres teknologiske fremskridt - og Sony A1 viser, at udviklingen af formatet ikke kommer til at gå langsommere foreløbig. På næsten alle måder er dette et af de bedste spejlløse kamera, du kan købe: En superhurtig burst-hastighed betyder, at du kan tage detaljerede billeder i høj opløsning med 30 billeder i sekundet, mens en 759-punkts hybrid autofokus er lige dele hurtig og pålidelig. Den 50,1 MP fuldformat-sensor er også praktisk til videooptagelse, idet A1 kan optage 8K-billeder med 30 billeder pr. sekund i 10-bit 4:2:0 - eller 4K med 120/60 billeder pr. sekund i 10-bit 4:2:2. I hånden føles A1 som en behagelig mellemting mellem Sonys kameraer i A7- og A9-serien, mens den utrolige OLED EVF med 9,44 millioner punkter gør den gennemsnitlige LCD-skærm noget overflødig. Menusystemet er kompliceret, men det er i høj grad en afspejling af Sony A1s forbløffende udvalg af funktioner: Dette er et spejlløst kamera, der er lige så nyttigt til studieportrætter som til actionfyldte naturbilleder. Ja, der findes spejlløse kameraer, der giver mere værdi - og A1 vil være for meget for de fleste fotografer. Men hvis du vil have noget af det bedste, der findes inden for spejlløs ydeevne lige nu, bør Sony A1 stå øverst på din liste.

Læs vores fulde anmeldelse:  Sony A1 (på engelsk)


Nikon Z7 II set forfra står på en træstol med buske i baggrunden

Nikon Z7 II (Image credit: Future)
En lille men brugbar opgradering af Nikon Z7

Specifikationer

Type: Kvalitets kompakt
Sensor: Fullformat CMOS
Opløsning: 45,7 MP
Autofokus: 493-punkters AF
Monitor: 3-inch, vipbar 2.100.000 pixels
Maksimal kontinuerlig optagehastig: 10fps
Video: 4K ved 60 FPS
Brugerniveau: Mellemniveau

Grunde til at købe

+
Super balance og ergonomi
+
Hurtigere ydelse end Nikon Z7

Grunde til at lade være

-
Begrænset opgradering af Z7
-
Rivaler har hurtigere AF

Kameraet tager ikke et tigerspring op i forhold til sin forgænger, Nikon Z7, men er heller ikke nødvendigt. Det kommer med et væld af mindre, men alligevel vigtige opgraderinger, inklusive forbedret autofokus og en større buffer. Og det gør dette fullframe spejlreflekskamera til et godt valg - især hvis du ønsker at opgradere fra et ældre Nikon DSLR-kamera. Z7 II kombinerer balance og ergonomi af Nikon med en fantastisk fuldformatsensor på 45,7 MP - den samme som vi allerede blev forelsket i, da den sad i forgængeren. Det betyder, at du får god dynamisk kontrast, en fantastisk skarphed fra kant til kant og en praktisk APS-C crop-mode på 19 MP. Det er meget brugbart til sport og naturfotografering. Nogle af rivalerne kan have marginalt mere at tilbyde med hensyn til videofunktioner og autofokus-ydeevne (især hvis du tager billeder af motiver i bevægelse), men Nikon Z7 II kan stadig optage 4K-video ved 60 FPS og er blandt de allerbedste fullframe kameraer, du kan købe i dag. Det er muligt at bruge de gamle F-linser (med en adapter), og mængden af Z-linser vokser løbende, så hvis du har gået og overvejet dette kamera, er det måske nu, du skal slå til.

Læs vores fulde anmeldelse:  Nikon Z7 II (på engelsk)


Olympus OM-D E-M10 Mark IV set forfra, imens det står på et stativ med buske i baggrunden

Olympus OM-D E-M10 Mark IV (Image credit: Future)
Et af de bedste spejlløse kameraer til nybegyndere

Specifikationer

Sensorstørrelse: Micro Four Thirds
Opløsning: 20.3MP
Søger: 2,360K dots
Skærm: 3-tommer tiltende touchskærm, 1,037K dots
Autofokus: 121-point Contrast Detection AF
Maksimal kontinuerlig optagelseshastighed: 15fps
Film: 4K på 30p
Brugerniveau: Begynder

Grunde til at købe

+
God sensor
+
Kompakt hus
+
Nyttig billedstabilisering

Grunde til at lade være

-
Ingen mikrofonindgang
-
Ingen USB-C-port

Leder du efter et kompakt spejlløst kamera, der kan hjælpe dig med at udvikle dine fotografiske færdigheder? OM-D E-M10 Mark IV er et af de bedste valgmuligheder og giver stor værdi i betragtning af dets funktioner.

En nyttig flip-down touchscreen og god ergonomi gør det til et godt valg for begyndere, der bevæger sig op fra en smartphone eller et kompaktkamera. Og da E-M10 Mark IV er et Micro Four Thirds-kamera, har det et af de største udvalg af objektiver, hvilket betyder, at det er en model, der virkelig kan vokse med dig. 

På den negative side mangler det en mikrofon og USB-C-porte, og autofokusen halter lidt efter rivaler som Sony A6100 (se nedenfor). Så mens kameraet er et bedre bud til sports- eller actionoptagelser, er E-M10 Mark IV et sjovere kamera at bruge og er et af de få i dette prispunkt, der har in-body billedstabilisering, hvilket er en meget praktisk bonus til håndholdte optagelser.

Læs vores fulde anmeldelse:  Olympus OM-D E-M10 Mark IV (på engelsk)


Sony A6100 set skråt forfra stående på et bord

Sony A6100 (Image credit: Future)
Et godt spejlløst kamera til begyndere og hobbyfotografer

Specifikationer

Type: Spejlløst
Sensor: APS-C
Opløsning: 24,2 MP
Objektiver: Sony E-fatning
Viewfinder: EVF
Screen type: 2,95-tommer vendbar berøringsskærm, 921.600pixels
Maksimal kontinuerlig optagehastighed: 11 (mekanisk)
Video: 4K
Brugerniveau: Begynder

Grunde til at købe

+
Strålende objektsporing i autofokus
+
Kompakt og funktionel

Grunde til at lade være

-
Tager tid at lære at bruge optimalt
-
LCD og EVF med relativt lav opløsning

Siden lanceringen for fem år siden er Sony A6000 på entry-level-niveau blevet et utroligt populært spejlløst kamera. Efterfølgeren A6100 er baseret på den etablerede opskrift, men med flere ændringer, så den holder trit med konkurrencen fra de andre spejlløse kameraer. A6100 er kompakt og anvendelig og kombinerer et begyndervenligt design med en lang række funktioner, der vil glæde de mere erfarne og eventyrlystne fotografer.
Det kan tage tid at forstå kameraets fulde potentiale, og potentiale er der masser af. Kameraets APS-C-sensor er den samme 24,2 MP-chip, du finder i Sonys dyrere kameraer, mens autofokussystemet er noget, du finder i flagskibsmodellen Sony A6600. Resultatet er fremragende kontinuerlige sporingsfunktioner, og med det gode objektiv får du rigt detaljerede billeder og generelt præcis farvegengivelse.
Batterikapaciteten er også god, og vippeskærmen er nu berøringsfølsom, selvom funktionaliteten er ret begrænset. Enkelte svagheder i ydeevne og håndtering er noget, kameraet deler med sine dyrere søskende. For eksempel håndterer Auto ISO dårlige objekter i hurtig bevægelse, men det er noget, du kan tilgive på en entry-level model og især på en så stærk allrounder som A6100. Dette kamera fortjener lige så stor popularitet som dets forgænger.

Læs vores fulde anmeldelse: Sony A6100 (på engelsk)


En person holder Nikon D3500 med begge hænder

Nikon D3500 (Image credit: Future)
Et af de billigere nybegynderkameraer, men også et af de bedste.

Specifikationer

Sensor: APS-C CMOS
Megapixels: 24.2MP
Objektivfatning: Nikon DX
Screen: 3-inch, 921,000 pixels
Kontinuerlig optagehastighed: 5fps
Max video resolution: 1080p
Brugerniveau: Begynder

Grunde til at købe

+
Fremragende billedkvalitet 
+
Let at bruge

Grunde til at lade være

-
Bluetooth, men ikke wi-fi
-
Har ikke touchscreen

Nikons D3500 bygger på det fremragende D3400, som tidligere var vores favorit. Og mens indersiden stort set er den samme, har D3500 fordelen ved et bedre greb og forbedret placering af knapperne på bagsiden. Den nye 24,2 MP-sensor leverer et fantastisk niveau af detaljer, og kameraet er også meget nemt at bruge. Du får også hjælp fra Nikons smart guide-tilstand, som giver dig forklaringer på, hvad de forskellige funktioner kan gøre. Hvis du vil være mere kreativ med din fotografering og på udkig efter dit første spejlreflekskamera, så er Nikon D3500 svært at slå.

Læs vores fulde anmeldelse: Nikon D3500


Nikon Z5 set skråt forfra på et tråbord med grønne buske i baggrunden

Nikon Z5 (Image credit: Future)
Det bedste kamera med fuldformat på begynderniveau, du kan købe lige nu

Specifikationer

Type: Spejlløs
Sensorstørrelse: Full-frame
Opløsning: 24.3MP
Søger : 3.69 millioner dots
Skærmtype: 3.2-tommer tiltende touchscreen, 1.04m dots
Maksimal kontinuerlig optagelseshastighed: 4.5fps
Film: 4K/30p
Brugerniveau: Begynder

Grunde til at købe

+
Fremragende søger
+
Meget kompetent AF-system
+
Behageligt greb og solidt design

Grunde til at lade være

-
Mangelfuld burst rate
-
Beskåret 4K-video
-
Skærmen kan kun vippes

Selvom Nikon Z5 ikke er perfekt, er det den bedste fuldformatmodel på begynderniveau, du kan købe lige nu, hvilket gør det til et godt valg for dem, der ønsker at opgradere til en større sensor for første gang. Med en 24,3 megapixelsensor, der pålideligt producerer levende, skarpe og rene billeder, et pålideligt autofokussystem og et komfortabelt og velbygget kabinet er der meget at kunne lide ved Nikon Z5. At den er udstyret med den samme højopløselige søger som dens mere avancerede Z6/Z7-brødre er en fin detalje, der tilføjer et strejf af førsteklasses kvalitet til proceduren. Det, der gør Z5 dårligere, er ting, som nogle måske ikke engang vil være alt for generet af - den maksimale billedfrekvens på 4,5 billeder pr. sekund er undervældende for actionfotografer, og beskæringen af 4K-video er frustrerende for vloggere. Ingen af de to ting? Glade dage. 

Læs vores fulde anmeldelse: Nikon Z5 (på engelsk)


Fujifilm X-H2S på en træbænk

Fujifilm X-H2S (Image credit: Future)
En hurtig allrounder til action- og sportsfans

Specifikationer

Sensor: Stacked APS CMOS
Megapixels: 26
Autofokus: Intelligent Hybrid AF
Skærmtype: 3-tommer vari-angle touchskærm, 1.62m-dots
Kontinuerlig optagelseshastighed: 40fps (elektronisk), 15fps (mekanisk)
Video: 6K
Brugerniveau: Enthusiast / ekspert

Grunde til at købe

+
Superhurtig burst-optagelse
+
Imponerende søger
+
Gode autofokus-sporingsevner
+
Kraftfuldt videokamera

Grunde til at lade være

-
AF stadig lidt bagud de førende
-
Dyrere end andre full-frame-modeller
-
Mangler Fujis retro-charme

X-H2S er det ene af de to flagskibskameraer fra Fujifilm, og det er et af de bedste hybridkameraer, der findes, hvis du har brug for et kamera, der kan fange en blanding af stillbilleder og 6K-video. Andre X-H2-modeller kan give en opløsning på 40 MP, men hvis du er tilfreds med de 26 MP, som X-H2S tilbyder, er det et glimrende alternativ til stacked fullframe-sensor-rivalerne.

APS-C-sensoren har også har et stacked design, som giver hurtigere udlæsningshastigheder end standardsensorer, og X-H2S er ét skridt foran alle andre APS-C-kameraer, vi har testet. Det kan filme med 40 fps, med fuld AF/AE-sporing, når du bruger den elektroniske lukker, men vi oplevede, at 20 fps var den bedste indstilling for autofokus og den generelle arbejdsproces.

Kameraet mangler lidt retrocharmen fra Fujifilms X-T-serie, men X-H2S har et lækkert greb og en af ​​de bedste elektroniske søgere, vi har testet. Det eneste vi kan sætte en finger på er, at autofokus stadig halter lidt bagefter Sony og Canon, især når det gælder video, og at der stadig ikke er et stort udvalg af objektivmuligheder tilgængelige. Nogle vil måske mene, at dens 40 fps-hastigheder er lidt overkill, men derudover er X-H2S uden tvivl et af de bedste allround-kameraer, du kan købe lige nu.

Læs vores fulde anmeldelse: Fujifilm X-H2S (på engelsk)


Panasonic Lumix S5 på et træbord foran en hvid mur

Panasonic Lumix S5 (Image credit: Future)
Et kompakt full-framer og et fremragende hybridkamera

Specifikationer

Type: Spejlløs
Sensorstørrelse: Full-frame
Opløsning: 24.2MP
Søger: 2.36 millioner dots
Skærmtype: 3.0-tommer vari-angle touchscreen, 1.84m dots
Maksimal kontinuerlig optagelseshastighed: 7fps (mechanical shutter), 30fps (6K photo mode, 18MP)
Film: 4K/60p 10-bit 4:2:0
Brugerniveau: Øvet / Professionel

Grunde til at købe

+
Lille for et kamera med fuldformat
+
Gode video-specifikationer
+
Godt udvalg af kontroller

Grunde til at lade være

-
Ikke det bedste autofokussystem
-
Ikke for sportsfotografer

Leder du efter et lille kamera med fuldformat, der kan hjælpe dig med at optage en ensartet blanding af video og stillbilleder i høj kvalitet? Panasonic Lumix S5 er et af de bedste muligheder. S5 er mindre end Panasonic Lumix GH5, som har en meget mindre Four Thirds-sensor, og det er særligt talentfuldt, når det gælder videooptagelse, idet det tilbyder en ubeskåret 4K/30p-tilstand og andre avancerede specifikationer, herunder V-log-optagelse og Dual Native ISO. Med en ret beskeden burst-optagelseshastighed på 7fps er det ikke det bedste valg til sports- eller action-fotografering, men dens 6K-fototilstand (som giver dig mulighed for at udtrække 18MP stillbilleder fra video) kompenserer til en vis grad, og den tilbyder ellers en imponerende billedkvalitet og en meget forbedret autofokusydelse. Dette føles som det kamera, Panasonic burde have lanceret sin S-serie med, og der er meget få rivaler i dette prispunkt, der tilbyder denne blanding af størrelse, ydeevne og videofunktioner.

Læs vores fulde anmeldelse: Panasonic Lumix S5 (på engelsk)


Fujifilm Instax Mini 11 står på højkant på en træstub foran en græsplæne

Fujifilm Instax Mini 11  (Image credit: TechRadar)
Bedste instant-kamera

Specifikationer

Objektiv: 60mm
Fokus: Normal og macro
Blitz: Inbygget
Timer: Nej

Grunde til at købe

+
Meget præcis automatisk eksponering
+
Velegnet for begyndere
+
Kompakt design

Grunde til at lade være

-
Instax Mini prints er ret små
-
Ingen avancerede funktioner til professionelle

Instax Mini 11 kan bestemt ikke konkurrere med de andre kameraer på denne liste, når det kommer til ren fotokvalitet. Men er det en af de mest overkommelige og sjove måder at komme i gang med at fotografere på? Ja, helt sikkert. Det har ikke de mere avancerede betjeningsmuligheder eller indstillinger som de dyrere instant-kameraer, men det er også en del af det gode ved det - takket være det automatiske eksponeringssystem kan du bare pege og klikke for at få smukke udskrifter i kreditkortstørrelse.

Den er selvfølgelig et godt kamera for børn og fester, og den releativt billige film betyder, at sagtens kan tage et par ekstra skud af familie og venner. Den pop-out-linse og det lille spejl, der er indbygget i kameraets forside, betyder, at det også fungerer til selfies, og det fås også i en række sjove farver. Hvis du har brug for en gave til en fotofan, så er dette et godt bud.

Læs vores fulde anmeldelse: Fujifilm Instax Mini 11 (på engelsk)

Godt alternativ til den seriøse fotoentusiast...


Set oppe fra - Canon 1DX Mark III ligger på krakeleret beton

Canon 1DX Mark III (Image credit: Future)
Et fremragende kamera med et prisskilt, der matcher

Specifikationer

Type: DSLR
Sensorstørrelse: Full-frame
Opløsning: 20.1MP
Linse: EF mount
Søger: Optisk
Skærmtype: 3.2-tommer fikseret touchscreen, 2,100,000 dots
Maksimal kontinuerlig optagelseshastighed: 20fps
Film: 4K
Brugerniveau: Ekspert

Grunde til at købe

+
Superhurtig og pålidelig
+
Innovative smarte controllere
+
Deep-learning autofokus

Grunde til at lade være

-
Ingen billedstabilisering
-
Fast LCD-skærm
-
Dyrt

Hvis dit budget passer til bufferen på Canon 1D X Mark III - praktisk talt ubegrænset - så er det alt det kamera, du nogensinde får brug for. Canons nyeste fuldformat-DSLR er så fyldt med funktioner og så kraftfuldt, at hvis det havde fire hjul, ville det sandsynligvis slå en Ferrari.

Mark III er lige så robust og stor som 1DX Mark II, men er 90 g lettere og betydeligt nemmere at styre: Den fremragende nye Smart Controller bruger optiske sensorer til at lade dig navigere mellem fokuspunkterne ved at stryge let med tommelfingeren.

Drevet af en ny Digic X-processorchip, der er tre gange hurtigere end forgængerens, er 1DX Mark III også i stand til at optage 4K-optagelser med 50 billeder pr. sek. og opnå ret imponerende kontinuerlige billedfrekvenser. 

Autofokus er også uden sidestykke takket være deep learning-smarte funktioner, der sikrer utrolig præcision i motivdetektering, mens hastighederne vil gøre enhver spejlløs eller DSLR-konkurrent til skamme, uanset om du bruger den optiske søger eller den faste Live View-touchscreen. Kort sagt er det et flagskib i enhver forstand.


Ofte stillede spørgsmål

Hvad skal du overveje, når du køber et nyt kamera?

Der findes et hav af kameraer på markedet, og det kan virke temmelig overvældende at finde ud af, hvilket kamera du skal vælge. Når det kommer til at vælge det bedste digitalkamera, gælder det samme som med de fleste ting her i livet: Det hele afhænger af, hvad du vil bruge dit kamera til, dine personlige præferencer og selvfølgelig dit budget.

Først og fremmest skal du overveje, hvad du skal bruge kameraet til. Hvis du fx leder efter et godt kamera til stillbilleder, er et kameras videofærdigheder måske mindre vigtige. I stedet for at fokusere på, om det kan optage 4K-optagelser, skal du kigge efter noget med en anstændig sensor og en relativt høj opløsning (20MP og derover). Derudover er det bl.a. også vigtigt at overveje om du leder efter et kamera til sport og action, hvor nemt det er at bruge og meget tid du vil bruge på indstillinger og funktioner. Vil du have mulighed for at skifte objektiv på kameraet, eller leder du efter et kamera der er lille og kompakt, som er nemt at tage med dig?

Sidst men ikke mindst skal du selvfølgelig også overveje hvor meget du har råd til at bruge på et nyt kamera. Der findes kameraer i enhver prisklasse, men er det dyreste kamera altid bedst? Det kommer igen an på, hvad det skal bruges til. Er det til feriebilleder og hobbyfotografering eller er det til professionelt brug? Nogle gange kan det faktisk bedre betale sig at købe et kamera i mellemprisklassen fremfor et budgetkamera, da du får mere fleksibilitet, mulighed for at udvikle dine færdigheder, og samtidig er der større chancer for at du beholder det længere og dermed sparer penge i det lange løb.

Hvis du vil lære mere om, hvordan du vælger det helt rigtige kamera, kan du finde hjælp og vejledning i vores dedikerede guide (artiklen er på engelsk).

Hvad er forskellen på kompakt, DSLR og spejlløse kameraer?

Et kompaktkamera er, som navnet antyder, et kompakt kamera, der ikke fylder så meget. Tidligere så mange foto-entusiaster ned på kompaktkameraer, men der findes nu mange, som udgør et glimrende alternativ til et D-SLR eller et spejlløst systemkamera. Der findes små kompaktkameraer, der lige kan glide ned i lommen, men stadig har en stor zoomlængde og store bridge-kameraer, der ligner et D-SLR, men har et fast objektiv og masser af enkle automatiserede funktioner. Disse kameraer beviser, at du ikke behøver at købe et kamera, der har udskiftelige objektiver for at tage fremragende billeder. 

DSLR kaldes også et digitalt spejlreflekskamera, og det er det perfekte kamera, hvis du går efter fremragende billedkvalitet, mere kontrol (manuel betjening), og hvis du vil kunne skifte objektiver. Spejlrefleks betyder, at der sidder et system af spejle og prismer inde i kameraet, så det billede, du ser i kameraets søger, er identisk med det endelige billede. Kameraet har en større billedsensor end et kompaktkamera, og derfor er billedkvaliteten som regel betydeligt bedre. Det betyder samtidig også at kameraet vejer og fylder lidt mere.

Et spejlløst kamera kaldes også et systemkamera. Spejlløse kameraer giver dig mulighed for at skifte linser som på et DSLR-kamera, men da spejlet, som du normalt finder i et DSLR, er blevet fjernet, kan kameraet gøres meget mere kompakt. Spejlfrie kameraer er afhængige af elektroniske søgere i stedet for optiske søgere til at indramme dit motiv. Du skal dog være opmærksom på, at de billigste spejlløse kameraer ikke er udstyret med en viewfinder. I stedet komponerer du billedet på skærmen bag på kameraet, nøjagtigt som du gør med et kompaktkamera eller en smartphone. Derudover har spejlløse kameraer ofte langt bedre tilslutningsmuligheder og er ofte mere kompakte end DSLR-kameraer, mens den samlede ydelse er ens.

Hvis du stadig er i tvivl om, hvilken slags kamera der passer til dine behov, vores dedikerede guide (artiklen er på engelsk).

Hvordan tester vi digitalkameraer?

Til at starte med kigger vi på kameraets design, håndtering og kontroller for at få en fornemmelse af, hvilken slags fotograf det er bedst egnet til. Vi tager det derefter med ud på et optagelser, hvor vi tester dets opstartshastighed og bruger det både håndholdt og på et stativ.

For at teste kameraets ydeevne bruger vi et formateret SD-kort og optager i både raw og JPEG (hvis tilgængeligt). Til burst-optagelsestests indtaster vi vores almindelige testindstillinger (1/250 sek., ISO 200, kontinuerlig AF) og optager en række billeder foran et stopur for at se, om det matcher de officielle hastigheder. Vi vil også se på, hvor hurtigt bufferne rydder, og gentage testen for både rå- og JPEG-filer.

Vi tester også kameraets forskellige autofokus-tilstande i forskellige lysforhold (inklusive Face and Eye AF) i enkeltpunkt-, område- og kontinuerlig tilstand. Vi tager også en blanding af billeder (portræt, svagt lys, landskab, makro/nærbillede) i rå og JPEG for at få en fornemmelse af kameraets målingsnøjagtighed og dets sensors evne til at håndtere støj og opløse fine detaljer.

Forudsat at kameraets råfiler understøttes af Adobe Camera Raw, behandler vi også nogle testbilleder for at se, hvor langt vi kan skubbe områder som skyggegendannelse. Vi tester også dens ISO-ydeevne på tværs af hele rækken for at få en fornemmelse af de niveauer, vi gerne vil skubbe kameraet til.

Batterilevetiden er testet i den virkelige verden, da vi bruger kameraet i løbet af dagen med skærmen indstillet til standardindstillingerne. Når batteriet har ramt nul, tæller vi antallet af billeder for at se, hvordan det kan sammenlignes med kameraets officielle CIPA-klassificering. Til sidst tester vi kameraets videofærdigheder ved at optage nogle testoptagelser ved forskellige billedhastigheder og opløsninger sammen med dens ledsagende app.

Derefter tager vi alt, hvad vi har lært om kameraet, og tager dets pris i betragtning for at få en fornemmelse af, hvad det giver af værdi for pengene, før vi når vores endelige dom.

Se også:

Vivi har flere års erfaring inden for en bred vifte af emner og arbejdet for højt profilerede virksomheder i bl.a. tech-branchen med fokus på nyheder, anmeldelser, guides og idéer til problemløsninger. Hun elsker at være i stand til at hjælpe folk med at finde måder og produkter, der gør livet lidt lettere i hverdagen. Vivi har arbejdet det meste af sit liv i musik- og underholdningsbranchen. Hun har stor passion for alt, hvad der har med musik og film at gøre, og streaming ligger højt på listen over hendes interesser.

Med bidrag fra