Spar energi med disse gadgets - Smarte gadgets kan spare masser af energi
Spar energi: Her er en række gadgets, der kan hjælpe dig med at holde varme- og strømforbruget nede.
Spar energi med gadgets! Lyder det sært, at spare energi med gadgets? Gadgets er jo typisk ting, der kræver strøm, så det virker måske selvmodsigende. Men i denne artikel kigger vi på smarte home gadgets, der godt nok bruger strøm, men som alligevel kan hjælpe dig med at bruge mindre energi ved f.eks. at optimere opvarmningen af hjemmet eller skrue ned for lyset.
Smart Home - Smarte Radiatortermostater
Vi er også ret begejstrede for Smart Termostater. Her skifter du simpelthen dine gamle termostater på radiatoren ud med de trådløse Smart Termostater. Når det er gjort, kan du med de forskellige apps få fuld kontrol over radiatoren – uanset, hvor i verden du er. Det vil sige, at du altid kan se og ændre indstillingerne på dine radiatorer. Det betyder altså ikke noget, hvis du har glemt at slukke for varmen derhjemme eller i sommerhuset. Du åbner bare app’en og så slukker du for varmen. Det samme gælder, når du kommer hjem fra vinterferien og gerne vil træde ind i en varm stue, når du ankommer. Så går du ind i app’en og tænder for varmen på forhånd.
Du har adgang til virkelig mange indstillinger og kan også se enkelte statistikker over dit varmeforbrug. Her kan du igen indstille skemaer eller forskellige temperaturer i hjemmet. Mange af de smarte termostater registrerer også automatisk, hvis et vindue står åbent, og slukker automatisk for varmen, hvis du glemmer at lukke vinduet.
Spar energi med smarte radiatortermostater
Hvorfor du kan stole på TechRadar
Tado Smart Radiator Thermostat Starter Kit V3+| 999 kr. | Elgiganten
Spar på energien med denne smarte radiatortermostat. Du får trådløs kontrol over dine radiatorer, og kan styre varmeforbruget på en helt ny måde.
Danfoss Ally Starter Kit| 1.299 kr. | Power
Danfoss laver selvfølgelig også smart termostater til radioatorer. Fungerer trådløst og kan betjenes med app, uanset hvor du er (skal kobles trådløst på lokal wi-fi).
Netatmo Smart Radiator Termostater - Starter Kit| 1.499 kr. | Proshop
Denne starter pakke fra Netatmo er lidt dyrere, men så får du til gengæld også både en bridge og to termostater, så du kan fjernstyre flere radiatorer via appen.
Smart Home - Energisparepærer
LED-pærer er da LED-pærer tænker du. Men nej, det er de ikke. Der findes almindelige LED-pærer, og så findes der LED-sparepærer som Philips Ultra Efficient LED A-klasse pærer. Det er en serie af pærer, som leverer samme lysniveau som andre LED-pærer fra Philips og andre producente, men som bruger op til 60% mindre energi på at gøre det. Vores testpærer har en lysstyrke, der svarer til en 60W-pære, hvilket mange LED-pærer leverer. Men hvor de andre bruger fra 6,5W og opefter, så kan Philips Ultra Efficient pærer klarer det samme med et energiforbrug på 4W. Dermed er der altså også penge at spare på lyset. Det betyder måske ikke det store, men hvis man nogensinde har boet sammen med teenagere, vil man ikke være i tvivl om, at dén investering nok kan betale sig i det lange løb.
Ud over at være energibesparende, så holder Ultra Efficient pærerne også længere end standardpærer. Helt op til 50.000 timer holder de, hvilket er cirka tre gange længere end almindelige LED-pærer. Hvis du har pærerne tændt cirka tre timer om dagen, giver det en levetid på 50 år. Så hvis du er lidt sparsommelig, kan du måske klare dig med at købe pærer to gange i løbet af din levetid.
Spar energi med denne LED pære
Philips Ultra Efficient LED Pære | 125 kr. | LavprisEl
Sparepæren fra Philips bruger ca. 60% mindre energi end andre LED-pærer. Så der er penge at spare. Samtidig holder den i op til 50.000 timer. Det svarer til 50 år, hvis du i gennemsnit bruger den tre timer om dagen.
Smart Home - Smart luftrenser
Normalt skal vi lufte ud i mindst 10 minutter om dagen for at sikre et godt indeklima. Men nu, hvor energipriserne er helt oppe at ringe, er der sikkert mange, som dropper udluftningen. Det kan godt være, det sparer nogle penge, men det er sikkert ikke godt for hverken os eller indeklimaet. Her kan en luftrenser måske være løsningen. Mange smart luftrensere har indbyggede sensorer, der måler på indeklimaet, og automatisk sørger for at rense luften i boligen, så luftkvaliteten er god. Samtidig så cirkulerer luftrensere luften i rummet. Så hvis stiller den i nærheden af din radiator, sørger den for at varmen bliver fordelt i rummet, så du hurtigere opnår en jævn temperatur.
De sørger så for at fjerne mange af de partikler, der på sigt kan være skadelige, fra luften. Der kan også være gasser som forringer luftkvaliteten. Det kan være alt fra udåndingsluft (CO2) eller gasser, der udsendes af forskellige kilder som pesticider, gulvbelægninger, maling osv. De gasser kan de fleste almindelige luftfiltre ikke fjerne uden særlige filtre. Derfor er det altså stadig nødvendigt at lufte ud én til to gange om dagen. Men når luften løbende bliver renset - og gasser hurtigt forsvinder - har vi oplevet, at udluftningen tager kortere tid, så vi sparer lidt på varmen her.
Spar på varmen med smarte luftrensere
Electrolux Well A7 Luftrenser | 3.399 kr. | Elgiganten
Luftrenseren fra Electrolux sørger for, at dit indeklima er så sund som muligt. Well A7 kan rense luften i lokaler op til 60 m2. Den har to indstillinger – Smart og Manuel. På Smart kører den hele tiden og justerer styrken efter behov. På Smart-indstillingen er den nærmest lydløst. Med HEPA-filter.
DYSON PURE COOL TOWER LUFTRENSER TP00 | 2.989 kr. | Bilka
Dysons luftrenser har dobbelt funktion. Den fjerner generende og skadelige partikler fra luften, men samtidig kan den fungere som luftkøler i varmen. Den runde form betyder, at den ikke fylder meget på gulvet. Med HEPA-filter.
Smartmi P1 Luftrenser | 965 kr. | CompuMail
Denne luftrenser fra Xiaomi er billig og stille, men stadig effektiv, når det gælder om at fjerne generende elementer fra indeklimaet. Med HEPA-filter.
Smart Home - Smart styring af varmepumper
Der findes mange dyre løsninger til at fjernstyre sin varmepumpe med GSM-moduler eller varmepumper med indbygget wi-fi. Men vi kan godt lide Tado Smart AC Control V3+, der er en ret billig måde at gøre det på. Tados AC Control V3+ kan sende samme frekvenser som en normal fjernbetjening til varmepumper og fungerer med et bredt udvalg af både varmepumper og aircondition-anlæg. Det er ret så genialt, for hvor du før skulle bruge en fjernbetjening for at tænde og slukke for varmen (eller kulden), så kan du nu styre det med denne Smart AC Control V3+. Og fordi den er trådløs og i forbindelse med dit hjemmenetværk, kan du styre det hele fra mobilen, uanset hvor du er.
Opsætningen er hurtigt klaret, og så får du adgang til et hav af muligheder for at lave forskellige skemaer – så varmepumpen f.eks. slukker en halv time inden du går hjemmefra og så tænder igen en halv time inden du kommer hjem fra arbejde. Eller du kan vælge, hvilken temperatur du vil have i løbet af dagen. Tado Smart AC Control V3+ har en funktion, der hedder Open Window Detection, og kan registrere, hvis du har glemt at lukke vinduet og slukker så for varmepumpen, så din elregning ikke går amok. Hvis du vil spare yderligere, kan du abonnere på Tados Balance AC-tjeneste. Tjenesten går ind og holder øje med, hvornår elpriserne i dit område er lavest, og sørger for at lægge så meget som muligt af dit varmeforbrug (eller køling), der hvor det er billigst. Ifølge Tado kan det skære op til 22% af dit energiforbrug, og det må siges at være en mærkbar forbedring med de vilde elpriser vi har.
Spar energi med smart wi-fi styring af varmepumpen
Tado Smart AC Control V3+ | 799 kr. | hos Power Det er faktisk den billigste AC styreenhed, vi har fundet på markedet. Tados app gør det ret nemt at justere efter temperatur eller at lave sine egne skemaer for, hvor når varmepumpen (eller aircondition) skal varme eller køle.
Smart Home - Smartpærer
Det er svært at komme uden om Philips Hue, når vi snakker smart belysning. De var nogle af de første, der lykkedes med at lave smart belysning, der fungerede og så godt ud. Én af de funktioner, som du nu finder i stort set alle smarte pærer og lamper er, at du kan skrue op og ned for lysstyrken. Ved at dæmpe lyset endnu mere f.eks. til 50 %, sparer det op til 75 % af energiforbruget. Hvorfor skal du overveje det? Ifølge Signify (firmaet bag Philips Hue) udgår belysning ca. 9 % af en gennemsnitlig husholdnings elforbrug. Dermed er der også en del at spare, hvis man kan nedsætte forbruget.
Overgangen fra de gammeldags glødepærer til LED-belysning har allerede givet en stor besparelse. Men der er mere at hente. Her har Philips Hue regnet på, hvor meget man kan spare ved at bruge forskellige lysindstillinger. F.eks. kan man bruge nogle af de allerede eksisterende scener i Philips Hus systemet. En scene er her betegnelsen for forskellige indstillinger som lysstyrke, farve på lyset osv. Hvis man f.eks. bruger scenen Tropisk tusmørke, kan man reducere energiforbruget i sin smartpære med 82%, og de mest energibesparende scener er Galaxy, Blodmåne og Begyndelser, som hver især reducerer energiforbruget med 88 %. Det er disse scener nok ikke er egnet til at læse tykke romaner, men hvis du f.eks. sidder og ser en film eller kigger på mobilen, så kan lyset stadig skabe en hyggelig stemning og samtidig holde strømforbruget nede.
Spar energi med smartpærer
Philips Hue Startsæt | 899,- | LEDPærer
Philips Hue er en af de første og de største navne inden for smart belysning, og de laver et stort udvalg bestående af forskellige modeller og lamper. Dette er en af de bedste løsninger lige nu, men vær forberedt på at skulle bruge noget tid på opsætning, hvis du skal opgradere hele hjemmet på én gang med disse smart pærer. De findes hos mange forhandlere.
Ikea Trådfri | fra 158,- | Ikea
IKEAs eget sortiment af smarte lamper og pærer hedder Trådfri. Tidligere skulle du bruge en såkaldt hub/Gateway for at betjene dem. Men nu kan du nøjes med at købe en smart pære og en fjernbetjening. En pære (59 kr.) med fjernbetjening (99 kr. ) koster tilsammen 158 kroner, så du kan altså ret billigt komme i gang med IKEAs smart pærer. Du kan forbinde op til 10 pærer med én fjernbetjening.
Nanoleaf | 1.200,- (9-pack) | Proshop
Nanoleaf er et andet populært alternativ inden for smart belysning. De smarte lyspaneler fungerer med alle smarte platforme og har blandt andet 16 millioner farver, multitouch-kontroller, musiksynkronisering og kommer med egen app. De fås som paneler, pærer og LED strips og fås fra en række danske forhandlere som Dustin.
Yeelight | 124,- | Proshop
De relativt billige Yeelight-pærer har en god lysstyrke og kræver ikke deres eget hub. Den tilknyttede app kan være lidt rodet, men den har mange funktioner. Pærerne understøtter Google Home og er tilgængeligt hos en række forhandlere.
Smarte stikkontakter
Det er smart med alle de intelligente produkter med indbygget internet, der kommer på markedet for tiden. Men hvad gør du så, hvis du vil automatisere nogle af dine gammeldags produkter, der ikke kan noget som helst uden at du tænder for strømmen? Det kan for eksempel være den gamle gulvlampe, du har fundet på lommemarkedet eller alle mulige andre produkter, du gerne vil styre på afstand?
Det smarte ved smarte stikkontakter er, at du ikke bare får mulighed for at tænde og slukke kontakten, uanset hvor du er. De fleste har en app, hvor du kan lave skemaer for, hvornår kontakten skal være tændt eller slukket. På den måde kan du faktisk opgradere din gamle standerlampe til at være intelligent, så du kan slukke for og spare på strømmen. Du kan endda tilkoble en stemmeassistent via app'en, så du kan styre stikkontakten sammen med alle dine andre smarte gadgets.
Spar energi med smarte stikkontakter
TP-Link Tapo P110 | 177,- | ComputerSalg
TP-Link Tapo P115 er billige og kompakte wi-fi stikkontakter, der understøtter både iOS og Android, og de kan også styres via stemmeassistenter som Google Assistant og Alexa. Her får du funktioner som planlægning, timer, nedtælling, automatisk tænd / sluk-funktion, og så måler P115 løbende dit nøjagtige strømforbrug.
Ikea Trådfri | 119,- | Ikea
IKEAs smarte stikkontakter passer perfekt til de smarte lamper og pærer i Trådløs-serien. Disse stikkontakter er rigtig billige og er nemme at bruge til at styre dine andre enheder rundt om i hjemmet. Du kan finde dem hos IKEA for 119 kroner stykket. Husk, at du her får en engangsudgift på 300 kr. på IKEAs hub - Trådfri. Men så kan du også forbinde alle IKEAs smart-produkter.
Eve Energy Smart Kontakt 2-pak | 593,- | Proshop
Eve Energy Smart Plug understøtter Apple HomeKit og Siri og lader dig tage styringen over dit energiforbrug. Den gør det let at tænde og slukke tilsluttede enheder, og du kan også indstille tidsplaner via den brugervenlige Eve-app eller via stemmekommandoer..
Deltaco Smart Plug | 179,- (3-pack) |Maxgaming
Deltacos smarte stikkontakter har apps til både Android og iOS og er kompatible med Google Assistant. Med disse stikkontakter kan du styre dine smarte gadgets direkte fra din mobil og få adgang til funktioner såsom planlægning og timer.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.
How to watch CMA Awards 2024 online – stream the 58th Annual Country Music Association Awards from anywhere tonight as Jelly Roll performs live
How to watch Night Court season 3 online: live stream the hit sitcom starring Melissa Rauch free from anywhere now
How to watch Based on a True Story season 2 online from anywhere for FREE – stream new episodes of dark comedy