Med et af de bedste smartwatches på armen, har du ikke kun det ultimative tilbehør til din mobiltelefon, du kan også se hvad klokken er og få vigtige meddelelser direkte fra armen. Du kan også bruge apps.
Hvad der er endnu mere imponerende er, at dagens bedste modeller har mange andre finesser: Du kan søge på internettet med din stemme, bruge GPS og betale i butikken uden at finde kreditkortet eller kontanterne frem. Dertil kommer et smart design.
Hvis du tror, at et smartwatch er overflødigt og kun for nørder, så tro om igen. Det kan gøre stor nytte og gøre din hverdag mere overskuelig.
- Er du aktiv? Se listen med de bedste aktivitetsmålere
- Vi har også en liste dedikeret til de beste Fitbit.
- Har du en iPhone? Vi har en specifik guide med de bedste smartwatches til iPhone
- Er du Android-fan? Se vores liste med med de bedste Wear OS-ure
- Vil du have et smartwatch, som ligner et traditionelt ur? Her er de bedste hybrid-ure på markedet
Her er de bedste smartwatches netop nu:
Apple Watch SE er det bedste smartwatch til prisen lige nu, men det er kun til dig, der har en iPhone. Så hvorfor toppes listen ikke af det Apple Watch 6? Fordi du i SE får næsten det samme langt billigere.
Du får gode specifikationer, et lækkert design og et stort udvalg af funktioner, som du ikke kan få på alle andre smartwatch lige nu.
Batteriets levetid er ikke den bedste på markedet, og skærmen er ikke altid tændt. Men hvis du er på udkig efter god værdi for pengene, skal du vælge Apple Watch SE.
Læs hele anmeldelsen: Apple Watch SE
De bedste smartwatch du kan købe lige nu, hvis du ejer en Android-telefon, er Galaxy Watch 3 fra Samsung. Det fungerer dog også med en iPhone. Det er virksomhedens mest komplette ur til dato, og en efterfølger til Galaxy Watch fra 2018.
Galaxy Watch 3 har en unik roterende ramme, der gør det nemt at navigere rundt på uret. Det er meget nemmere end at bruge skærmen.
Der er ikke så mange apps at vælge imellem som på de to konkurrerende styresystemer Wear OS og watchOS. Men der er de mest grundlækkende. Det kan som nævnt også bruges med iPhone, men så får du ikke glæde af alle funktionerne. Er du iPhone-ejer anbefaler vi derfor et Apple Watch
Læs hele anmeldelsen: Samsung Galaxy Watch 3
Apple Watch 6 indtager ikke toppen af visen liste, men det er den absolut bedste enhed, du kan få, hvis du ejer en iPhone. Hvorfor er det ikke placeret over Apple Watch SE? Fordi det er meget dyrere.
Apple Watch 6 fungerer problemfrit med Apples telefoner, og det er værd at overveje, hvis du planlægger at holde fast i iPhone-serien i mindst et par år.
Det er dog ikke en enorm opgradering over Apple Watch 5. Der er nye funktioner som overvågning af iltniveauet i blodet og et opgraderet chipsæt. Derudover minder det meget om den tidligere generation.
Når alt kommer til alt: Det er det bedste smartwatch fra Apple nogensinde.
Læs hele anmeldelsen: Apple Watch 6
Vil du ikke have noget fra hverken Samsung eller Apple? Så kan Fitbit Versa 3 være svaret. Det er et af de bedste smartwatches for dem, der vil fokusere på fitness.
Der er indbygget GPS, designet er behageligt at bære, og skærmen er let at se med et skarpt billede. Ligesom tidligere Fitbit-smartwatches er hovedfokus på fitness og er derfor ikke egnet til alle.
Læs hele anmeldelsen: Fitbit Versa 3
Samsung krympede de bedste dele af Galaxy Watch og passede dem ind i denne lidt mere sporty udgave, som er slankere, lettere og formentlig også mere behagelig at bære - derefter lancerede de en anden version et par måneder efter den første, der indeholdt et par eftertragtede funktioner, inklusive en roterende digital kant og LTE-udgave.
Generelt er der ikke meget, der har ændret sig, hvilket ikke nødvendigvis er en dårlig ting, da det stadig er et godt smartwatch til en fornuftig pris. Galaxy Watch Active 2 kommer med en 1,2 tommer, 360 x 360 skærm, der er lys og smuk, og lille nok til at sidde komfortabelt på håndled - faktisk er det mere behageligt at bære end mange andre enheder på denne liste.
Det leveres stadig med alle de top-end fitness-funktioner, du kan forvente af Samsungs Tizen-ur, for eksempel 39 træningstilstande, en puls og EKG-sensor og sundhedsapp med stress og søvnovervågning.
Galaxy Watch Active 2 har stadigvæk en mere overkommelig pris end det førende Apple Watch, til trods for, at prisen er noget højere end det originale Watch Active, hvilket naturligvis forringer værdi for pengene i forhold til konkurrenten. Det er ikke et billigt smartwatch, men sammenlignet med den originale Galaxy Watch, så vil de fleste nok foretrække denne nye model.
Læs den fulde anmeldelse af Samsung Galaxy Watch Active 2
Den næstbedste Fitbit på vores liste er Fitbit Versa Lite, en billigere version af Fitbit Versa med nogle færre funktioner.
Versa Lite har et godt udvalg af fitnessfunktioner, et batteri, der holder et par dage og et slankt design.
Blandt de funktioner, du må undvære er indbygget GPS og Fitbit Pay. Derudover er skærmen ikke så imponerende. Til gengæld får du et godt smartwatch til billige penge.
Læs den fulde anmeldelse af Fitbit Versa Lite
Fossil har over de sidste par år tilegnet sig meget erfaring inden for bærbar tech, og dette er nu kulmineret i det bedste smartwatch firmaet til dato har lavet. Fossil Sporter et ur af høj kvalitet men med en lavere pris end de to andre modeller over det på listen. Der er indbygget GPS, et let men premium design og to dages batterilevetid på en enkelt opladning. Indvendigt er uret udstyret med et Snapdragon Wear 3100-chipsæt, som byder på de seneste opdateringer fra Qualcomm, der giver en mere glidende brugeroplevelse end på de gamle Wear OS-ure.
Der er ikke nogen unikke funktioner, men den overordnede pakke er nok et af de bedste ure du kan få. Det er især tilfældet, hvis du er ude efter et fitness-ur med Wear OS, som ikke samtidig ligner en grum klump plastik på håndleddet.
Læs hele anmeldelsen: Fossil Sport
Hvis du er glad for at træne, men ikke tror, at et dedikeret sportsur er noget for dig, så er Honor Magic Watch 2 måske det helt rigtige smartur til dig takket være dets gode fitnessfunktioner. Honor Magic Watch 2 sporer en række sportsgrene med detaljerede oplysninger og kan endda give dig løbende vejledning og feedback til visse aktiviteter. Det er dejligt for folk, der ønsker at komme i bedre form.
Uret holder samtidig længe strøm, før du skal oplade det igen, op til en uge eller to afhængigt af hvilken version du køber, og det selvom det ser temmelig slankt ud.
Der er dog et par problemer med uret som eksempelvis dets relative mangel på funktioner, som ikke er fitnessrelatede, ligesom det ofte skal rengøres, og det faktum, at mange af dets fitnessfunktioner ikke er tilgængelige på iOS. Til trods for disse ting, kan vi stadig anbefale det som et godt smartwatch.
Læs hele anmeldelsen: Honor Magic Watch 2
Vent, hvad laver et tre år gammelt Apple Watch på listen her, hører vi dig protestere. Det er godt nok ikke blandt de allerbedste smartwatches, men det er i den billige ende. Og det er derfor, vi stadig har det med her.
Designmæssigt ser det lidt ældre ud, men nu kan opdatere det til at bruge watchOS 7, og det gør det til et fornuftigt køb.
Læs hele anmeldelsen: Apple Watch 3