Sonos har netop offentliggjort tre store nyheder: Virksomheden lancerer et par nye hovedtelefoner ved navn Sonos Ace Ultra, en ny soundbar ved navn Sonos Beam Ultra og omdøber desuden sin softwareplatform til et »operativsystem« kaldet Sonos 27. Samtidig introducerer virksomheden en ny AI-baseret stemmeassistent, integration med AI-agenter og smartere måder, hvorpå Sonos-højttalere kan samarbejde med hinanden.
Jeg talte med Sonos’ CEO Tom Conrad om de nye lanceringer – og især den nye software, da alle større softwareændringer fra Sonos sandsynligvis vil blive mødt med en vis forsigtighed fra brugernes side, noget Conrad og jeg diskuterede sidste gang, vi talte sammen.
Først tager vi et hurtigt overblik over, hvad Sonos lancerer, med Ace Ultra som udgangspunkt. De nye hovedtelefoner lanceres til 3.299 kroner og har nye 40 mm-elementer, der lover forbedret lyd. Mere interessant er det dog, at de drives af en ny chip kaldet Headphone Engine 2, som gør, at de kan gøre det, mange forventede, at den oprindelige Sonos Ace ville kunne gøre: fungere som en fuldgyldig del af Sonos-økosystemet.
Beam Ultra placerer sig samtidig mellem Sonos Beam (Gen 2) og Sonos Arc Ultra. Det er en kompakt soundbar, der trods sin størrelse leverer Dolby Atmos-lyd i 7.1.2-kanaler ved hjælp af ni højttalerelementer. Blandt disse er der to opadrettede elementer, hvilket er første gang, vi ser dette i Beam-serien. Prisen ligger på 5.699 kroner.
Begge de nye produkter kan forudbestilles hos Sonos fra den 1. september 2026 og lanceres den 29. september 2026.
Hvad angår softwaren, har Sonos for første gang givet hele sin platform et eget navn: Sonos 27. En del af lanceringen er Sonos Fabric, som er det navn, Sonos bruger om »den systemfunktion, der gør det muligt for Sonos-produkter at registrere hinanden og tilpasse sig situationen«.
Allerede fra starten bruges Fabric til intelligent skift mellem musik på Ace Ultra samt muligheden for at bruge bærbare højttalere som surroundhøjttalere i Sonos’ hjemmebiografsystem. Conrad vil forklare begge funktioner nærmere i vores interview.
Sonos 27 byder desuden på to andre store nyheder. Sonos 27Voice er en ny stemmeassistent baseret på AI-teknologi, mens Sonos 27MCP er en ny måde for AI-agenter at oprette forbindelse til og styre Sonos-systemer på.
Under vores samtale gik Conrad mere i dybden med, hvorfor virksomheden gør alt dette, og hvad Sonos har at tilbyde dem, der er skeptiske over for AI. Så lad os komme i gang – med Conrads forklaring på, hvorfor Sonos til sidst besluttede at give sin software et eget navn.
Tom Conrad: Da jeg for cirka et år siden fik besked om, at jeg skulle blive fast administrerende direktør, var en af mine betragtninger omkring virksomhedens nyere historie, at vi ganske vist startede som en virksomhed med fokus på komplette systemer, men at vi i næsten det seneste årti først og fremmest havde fokuseret på at blive rigtig gode til at lancere enkelte produkter og udvide sortimentet med alle de former og størrelser, som vores kunder efterspurgte. Små, mellemstore og store soundbars, et par forskellige størrelser af subwoofere, store forstærkere, små forstærkere, bærbare højttalere … du forstår. Patrick [Spence, tidligere administrerende direktør for Sonos] og teamet blev en utrolig velsmurt maskine, når det gjaldt at udvikle og lancere hardware.
Men jeg tror, at en utilsigtet konsekvens af det var, at vi nogle gange mistede fokus på, hvad det egentlig betyder at få alle disse produkter til at fungere sammen som en sammenhængende helhed. Kort efter at jeg startede her, sagde nogen, at det særlige ved Sonos er, at det er 100 procent hardware og 100 procent software. Jeg elsker den måde at beskrive det på, fordi den er så præcis. Vi har to virkelig svære problemer, vi skal løse, og hvis ikke begge får fuld opmærksomhed fra præcis de rigtige personer, kan vi ikke levere det, vores kunder forventer.
Så i løbet af det seneste år har vi gjort alt, hvad vi kunne, for at styrke softwarekompetencen i virksomheden. Samtidig har vi virkelig satset på tanken om, at det er softwaren, der skaber selve systemet. Hvis man ser på, hvordan vi har lanceret vores produkter gennem årene, har hardwaren altid fået et navn – Arc, Ace, Beam og Move – men softwaren har aldrig haft noget navn.
Så en af ugens store nyheder er, at vi nu giver softwaren et navn. Det, vi skaber, er egentlig et operativsystem til lydoplevelser i hjemmet – og »OS« har jo faktisk altid været en del af vores navn! Derfor kalder vi ganske enkelt softwaren for Sonos 27, da det i bund og grund netop er denne evne til at skabe et sammenhængende system, som softwaren bidrager med, og som gør Sonos til Sonos. Vi knytter desuden navnet til året, da Sonos bliver bedre år efter år. Der kommer en Sonos 28, en Sonos 29 og så videre.
Matt Bolton: Så snart jeg så navnet, var min første tanke: »Betyder det, at I planlægger et bestemt opdateringstempo?«, hvilket føles som en ret anderledes tilgang sammenlignet med, hvordan Sonos har arbejdet tidligere?
Tom Conrad: Ja, jeg tror, at en af de ting, der har præget virksomheden i mange år, er, at fordi vi kun talte om hardwaren, var alt, hvad vi ville gøre med softwaren, på en eller anden måde nødt til at følge med en hardwarelancering. Vi kunne tilføje Atmos, stemmeassistenter eller nye surroundoplevelser, men det var altid knyttet til, at vi for eksempel udviklede en ny soundbar og derfor kunne arbejde med nye hjemmebiografoplevelser. Eller også udviklede vi et produkt med mikrofon og kunne derfor arbejde med stemmefunktioner. Ved at udskille operativsystemet som en selvstændig del giver vi det en egen identitet, en egen udviklingsplan og et eget lanceringsforløb. Vi mener, at det er en rigtig spændende forandring for virksomheden.
Vores kunder kan altså forvente, at softwaren ikke blot bliver bedre, når vi lancerer ny hardware. Den vil heller ikke kun blive forbedret én gang om året, men løbende gennem hele året. Jeg synes, det passer bedre til den moderne måde at se på softwareplatforme på.
Matt Bolton: På det seneste har vi set jer udrulle forbedringer og nye funktioner ret regelmæssigt. Mit spørgsmål som bruger er: betyder det her, at jeg bliver nødt til at vente på en stor Sonos 27-opdatering en gang om året for at få nye funktioner?
Tom Conrad: Jeg forstår godt den følelse. Men hvis man ser på, hvordan for eksempel Apple arbejder i dag, så præsenterer de et nyt operativsystem en gang om året, og derefter udrulles funktionerne løbende i løbet af året. Nogle har de allerede fortalt om under den store præsentation, mens andre dukker op som hyggelige overraskelser undervejs. Vores model vil fungere på nøjagtig samme måde.
Matt Bolton: Jeg går ud fra, at det betyder, at I allerede har en udviklingsplan for Sonos 28 og Sonos 29. Hvor langt frem planlægger I?
Tom Conrad: Det har vi helt sikkert. Listen over ting, jeg gerne vil opnå med softwaren, strækker sig flere år frem i tiden. Men en af de unikke muligheder ved software – i modsætning til hardware, hvor man skal træffe beslutninger om produkter, der måske først lanceres to eller tre år efter, at udviklingen er gået i gang – er, at selv et stort softwareprojekt måske kun kræver seks måneders arbejde.
Så selvom jeg gerne vil have en udviklingsplan for softwaren, der strækker sig to eller tre år frem i tiden, vil jeg hele tiden kunne revurdere den, så vi kan reagere på det, der sker i vores kunders liv. Hvis man tænker tre år tilbage, havde vi for eksempel endnu ikke oplevet det store ChatGPT-gennembrud. Det ville være dumt at have en fastlåst treårsplan og stædigt holde fast i den uden at tage højde for, hvordan verden har ændret sig i mellemtiden. Så vi har en plan, men også fornuft nok til hele tiden at revurdere og ændre vores prioriteter i takt med, at kundernes behov udvikler sig.
Matt Bolton: Hvor lang tid i forvejen planlægger I at fortælle kunderne om, hvad der er på vej? Som du siger, præsenterer Apple ting på WWDC, som de ikke nødvendigvis regner med at lancere før langt senere på året.
Tom Conrad: Jeg tror, at vi sandsynligvis vil afholde et par arrangementer eller begivenheder om året, hvor vi fortæller om, hvad der er på vej, og hvad der for nylig er blevet tilgængeligt. Så jeg tror, at man i mange år fremover kan forvente en form for efterårsevent, som dette her, hvor vi præsenterer vores store planer for året. Derefter bliver der en form for statusopgørelse midt på året, hvor vi bygger videre på det, vi allerede har fortalt.
Matt Bolton: Så går vi over til AI-integrationen. Generelt er vi nået til et punkt, hvor mange er ret skeptiske over for, at AI-funktioner tilføjes til absolut alt, men det lyder som om, I har en ret praktisk tilgang til det. Hvordan afgør I, hvad I rent faktisk skal udvikle og integrere – og hvad I kan gøre med de muligheder, der er skabt i løbet af de tre år, der er gået siden det store ChatGPT-gennembrud?
Tom Conrad: Jeg går ud fra, at vi kan starte med, hvad vi gør for skeptikerne. Alt, hvad vi laver med samtalebaseret AI, er fuldstændig frivilligt at bruge. Det går så vidt, at alle vores højttalere har en fysisk knap til mikrofonen. Når man trykker på den, afbrydes den elektriske forbindelse mellem mikrofonen og resten af enheden bogstaveligt talt. Så for dem, der ikke er interesserede i denne udvikling, tilbyder vi stadig en platform, som jeg mener har en utrolig stor brugsværdi, selv helt uden moderne AI-baserede funktioner.
Men på en måde synes jeg, at den mere spændende del af det, vi gør, er, at vi ikke tager udgangspunkt i tanken: »Her har vi denne fantastiske nye teknologi med store sprogmodeller og generativ, samtalebaseret AI – hvad kan vi bygge med den?« I stedet starter vi med virkelig at bruge tid på vores kunder og forstå, hvad de rent faktisk gerne vil kunne gøre med stemmestyring, når de bruger Sonos i deres hjem. Vi har desuden gode forudsætninger for at gøre det, da vi har tilbudt stemmeassistenter på Sonos i næsten et årti, herunder vores egen.
Når jeg taler med kunder, siger de ting som: »Jeg elsker tanken om at kunne bruge Sonos-systemet derhjemme uden at skulle tage mobilen op af lommen. Det tager lang tid at åbne appen, og min partner kigger skævt til mig og undrer sig over, hvorfor jeg sidder med mobilen, når vi prøver at tale med hinanden.”
Jeg tror generelt, at det ville være svært at finde nogen, der siger: ”Jeg ville ønske, at de mennesker, jeg bor sammen med, brugte deres mobiler mere.” Tværtimod leder folk efter måder at lægge mobilerne væk i en skuffe og faktisk nyde tiden sammen.
Vi vil endda kunne lave nogle lidt sjovere ting. Hvis den eksterne, mere avancerede AI-model kan hjælpe med at finde den rigtige musik, vil den også blive brugt til det. Du kunne for eksempel sige: »Find musik, der er ved at slå igennem på TikTok, kombiner det med den shoegaze-musik, jeg kunne lide, da jeg gik på universitetet i 90’erne, og lav en afspilningsliste til mig.«
Så bruger systemet den eksterne AI-model til at forstå, hvilken musik der tales om på TikTok. Derefter bruger det vores egen infrastruktur til at forstå min musiksmag, sammensætter en afspilningsliste og begynder at afspille den. Det er den slags ting, vi gør med Sonos 27Voice.
Matt Bolton: Jeg går ud fra, at den eksterne AI-model vil ændre sig med tiden, men hvilken bruger I ved lanceringen?
Tom Conrad: Vi går ikke i detaljer om infrastrukturen ved lanceringen, men du har ret i, at en del af fleksibiliteten ved denne tilgang er, at vi kan skifte mellem forskellige avancerede AI-modeller for eksempelvis at optimere omkostningerne og lignende.
Matt Bolton: Den anden side af de AI-funktioner, I præsenterede, som jeg virkelig er interesseret i, er MCP-integrationen. Sonos har en lang historie med at være relativt udviklervenlig og åben, hvilket I også lagde stor vægt på, da I præsenterede dette operativsystem. MCP-integrationen føles derfor lidt som om, I igen omfavner ideen om, at I faktisk ønsker, at folk skal skabe ting, der fungerer sammen med jeres system.
Tom Conrad: Jeg tror, at en af de mest spændende ting, der er sket for nylig – faktisk ikke engang i løbet af de sidste to år, men blot i løbet af de sidste seks måneder – er, at vi pludselig ser almindelige mennesker kunne udvikle software. Vi ser det overalt i virksomheden, og vi ser det blandt vores kunder rundt om i verden.
Allerede i dag er uofficiel og hacket API-adgang til Sonos et meget almindeligt anvendelsesområde for vibe-coding. Man hører mange, herunder en hel del meget kendte personer, tale om, hvordan de bygger deres egne løsninger til at styre deres systemer. Desuden møder jeg hele tiden kunder, der eksperimenterer med den slags ting.
Derfor lancerer vi Sonos 27MCP, som giver vores kunder officiel adgang til et omfattende sæt funktioner i Sonos-systemet, så de kan interagere med musik via den AI-agent, de selv vælger. Sonos vil dukke op i connector-kataloget for Claude – og i connector-katalogerne for ChatGPT, Grok og Gemini – sammen med Slack, Kalender, Figma og alle de andre tjenester, som du måske interagerer med via Claude i løbet af en almindelig dag.
Du vil kunne udføre enkle handlinger, såsom at skrue ned for musikken direkte via Claude – uanset hvilken tjeneste du bruger på din mobil, i dens app, på din computer eller i din webbrowser. AI’en vil have tilstrækkelig kontekst til at forstå, at musikken afspilles på dit Sonos-system, finde den sang, der afspilles, og skrue ned for lydstyrken.
Det vil også være i stand til at kombinere forskellige værktøjer. Man kunne for eksempel sige: »Se i min kalender og find den fest, der er på vej, tjek hvem der kommer, og hjælp mig med at finde ud af, hvilken musik der vil passe godt, ud fra hvad vi ved om disse personer fra min e-mail-historik med dem.« Det er et ret dårligt, opdigtet eksempel. Men systemet er rigtig godt til at kombinere flere forskellige værktøjer med sin egen evne til at drage konklusioner og løse den slags opgaver.
Som du nævner, er der desuden enorme muligheder for hobbyudviklere til at skabe skræddersyede måder at styre Sonos på, både via software og hardware. Denne infrastruktur gør det muligt at integrere Sonos med de nye AI-agentplatforme som OpenClaw og Hermes. Der vil sandsynligvis dukke snesevis af sådanne platforme op i løbet af det kommende år, og vi vil kunne være en del af den udvikling.
Jeg tror, det bliver rigtig spændende at se, hvad vores kunder får ud af det her. Desuden synes jeg, at det er en ret unik mulighed, da det kræver to ting for at gøre det godt. Først er der brug for den tekniske infrastruktur – altså muligheden for at få adgang til systemets forskellige funktioner og kommandoer via internettet – hvilket meget få aktører har.
Dernæst kræves der også en slags filosofisk tilgang, hvor man anser åbenhed for at være noget positivt, og hvor integration og adgang fra tredjepartssystemer ikke gør os mindre relevante. Tværtimod styrker det os. Alle virksomheder – måske ingen andre virksomheder – har den holdning.
Matt Bolton: Det føles også som om, at det må være en del af at opbygge et fremtidssikret system, da MCP ser ud til at være en ret platformsuafhængig tilgang. Hvis Apple for eksempel tilføjer god understøttelse af MCP i Siri, behøver I egentlig ikke gøre noget for at understøtte det. Men bliver det samtidig sværere for jer at udvikle systemet, når I ved, at der vil være en så åben måde for forskellige AI-agenter at oprette forbindelse til og interagere med det på? Komplicerer det på nogen måde udviklingen og planlægningen af nye funktioner?
Tom Conrad: Som en lille sidebemærkning skal jeg først sige, at det meget vel kan vise sig, at Apples løsning til denne type integrationer ikke bliver MCP, men det, de kalder App Intents. Lige nu lancerer vi også understøttelse af App Intents på Apples platform, så den del har vi også på plads. Funktionelt set er der i princippet en direkte overensstemmelse mellem dem – hvor selve forbindelsen ligger, er forskelligt, men hvad man kan gøre med den, er meget ens.
Hvordan skal jeg sige det … Det måske værst tænkelige scenario er, at al tredjepartsinteraktion med dit produkt sker via hackede løsninger og API’er, som egentlig ikke understøttes. Jeg har en ven, der lige har fået et barn og står tidligt op for at arbejde. Han vil gerne have en besked, når hans kone vågner, så han kan sætte kaffen over. Så han gav i princippet [Claude] Fable opgaven: »Find ud af, hvornår min kone vågner.« Så hackede agenten hans smarte seng. Derefter sagde han: ”Og tænd kaffemaskinen.” Så hackede den API’en til hans kaffemaskine.
Jeg ved ikke, om jeg gerne ville befinde mig på den anden side af den udvikling. For hvis jeg så ændrer en lille detalje i, hvordan mit system fungerer, kan disse løsninger pludselig holde op med at fungere.
Jeg sagde, at der var to ting, der gjorde denne funktion mulig. Den første er hardwaren i de nye højttalere. Den anden er noget, der foregår i selve operativsystemet. Da vi lancerede Amp Multi, udviklede vi nemlig en virtualiseringsteknologi, der gør det muligt for en enkelt instans af Sonos OS at køre flere instanser af systemets software samtidigt. I Amp Multi er det nødvendigt, da man har en enkelt enhed, der styrer fire forskellige rum.
Vi har nu taget denne teknologi og udvidet den til hele den moderne højttalerfamilie. Det betyder, at den Sonos Play, der står her på skrivebordet ved siden af mig, kan køre mere end én instans af softwaren samtidigt. Hovedtelefonerne har ikke tilstrækkelig processorkraft til selv at køre hele Sonos-systemet – men det behøver de heller ikke, da de kan udpege en højttaler i netværket, der fungerer som en slags proxy for dem.
Når musikken flyttes fra højttaleren [til hovedtelefonerne], starter vi altså en virtuel instans af Sonos [software] i en af højttalerne. Det kan være den højttaler, du står foran, men det kan også være en anden højttaler, der i øjeblikket ikke bruges så meget. Derefter sendes lyden som en strøm over netværket til hovedtelefonerne, i stedet for at hele Sonos-systemet skal køre direkte i hovedtelefonerne.
Det fede er, at den højttaler, der udfører alt dette arbejde, stadig har tilstrækkelig ydeevne til at fungere som en almindelig højttaler og afspille musik for en anden i hjemmet. Det er altså en funktion, der virker meget enkel på overfladen, men hvor der sker rigtig meget bag kulisserne.
Sonos Fabric er det navn, vi har givet den grundlæggende Sonos-teknologi, der forbinder, grupperer og tilslutter hovedtelefonerne til resten af systemet. En anden spændende ting, vi gør med Fabric i denne lancering, er at introducere det, vi kalder Portable Surrounds, som gør det muligt at bruge en Sonos Play eller Move som surroundhøjttaler i et hjemmebiografsystem.
Tanken er altså, at du måske har en Sonos Play eller et par Move-højttalere i køkkenet, på terrassen eller et andet sted. Når det er tid til filmaften, kan du tage dem ind, placere dem [bag dig] og bruge dem som surroundhøjttalere for at få en Atmos-oplevelse i stuen. Når filmen er slut, kan du flytte dem tilbage og fortsætte med at bruge dem på deres sædvanlige pladser i hjemmet.
Det, der er så fedt rent teknisk, er, at den måde, en højttaler bliver en del af hjemmebiografsystemet på, adskiller sig fundamentalt fra, hvordan en højttaler tilsluttes Sonos’ gruppearkitektur [til multiroom]. Det skyldes, at kravene til lav latenstid mellem soundbaren og surroundhøjttalerne er meget højere.
Når en højttaler bliver en del af en hjemmebiografkonfiguration, tilsluttes den derfor – set fra et netværksperspektiv – direkte til soundbaren. Den går ikke via dit almindelige hjemmenetværk. Så når du tager en højttaler, der har stået i køkkenet og været en del af det almindelige multiroom-system, og flytter den til en position som [hjemmebiograf]-satellit, skal der ske en hel del ting automatisk i baggrunden.
Først skal soundbaren og højttaleren opdage hinanden. Vi bruger accelerometeret i den bærbare højttaler til at registrere, at den er blevet løftet op og sat ned. Når den sættes ned, sender vi et ultralydssignal ud. Hvis der er en soundbar i rummet, der kan opfange signalet, sender den et svar, hvorefter enhederne kommunikerer med hinanden for at fastslå afstand og placering fra venstre mod højre, automatisk finjustere lyden og oprette hjemmebiografens direkte netværksforbindelse – alt sammen uden at du behøver at gøre noget. Der er slet ikke brug for en app.
Dette er endnu en af de funktioner, man næsten er nødt til at opleve for virkelig at kunne værdsætte, men jeg er utroligt begejstret for, at vi nu begynder at lancere denne type langt mere fleksible hjemmebiografkonfigurationer. Det ligner intet andet, som resten af branchen tilbyder i dag.
Matt Bolton: Kan du fortælle om det nye elementdesign i Ace Ultra? Hvad ønskede I at ændre i forhold til forgængeren?
Tom Conrad: Vi har nogle af verdens mest avancerede lydingeniører, der arbejder med disse produkter, og de ønskede at levere dybere bas, klarere detaljer og et mere veldefineret lydbillede med mindre forvrængning. Med Ace Ultra fik vi mulighed for at udvikle en skræddersyet enhed og finjustere den i studiet sammen med nogle af verdens førende og prisbelønnede lydingeniører.
Man skal høre dem og sammenligne dem side om side med Ace for virkelig at mærke forskellen, men jeg tror, du vil opleve en dybere basgengivelse, tydeligere detaljer og [bedre] balance over hele frekvensområdet.
Matt Bolton: Jeg syntes, det var meget interessant, at Beam Ultra på en måde træder ind og indtager den plads i sortimentet, hvor den oprindelige Arc endte efter lanceringen af Amp Ultra. Hvorfor valgte I at proppe flere kanaler ind i det mindre Beam-format i stedet for at holde fast i det større og mere fleksible Arc-design til denne del af sortimentet?
Tanken er altså, at du måske har en Sonos Play eller et par Move-højttalere i køkkenet, på terrassen eller et andet sted. Når det er tid til filmaften, kan du tage dem ind, placere dem [bag dig] og bruge dem som surroundhøjttalere for at få en Atmos-oplevelse i stuen. Når filmen er slut, kan du flytte dem tilbage og fortsætte med at bruge dem på deres sædvanlige pladser i hjemmet.
Det, der er så fedt rent teknisk, er, at den måde, en højttaler bliver en del af hjemmebiografsystemet på, adskiller sig fundamentalt fra, hvordan en højttaler tilsluttes Sonos’ gruppearkitektur [til multiroom]. Det skyldes, at kravene til lav latenstid mellem soundbaren og surroundhøjttalerne er meget højere.
Når en højttaler bliver en del af en hjemmebiografkonfiguration, tilsluttes den derfor – set fra et netværksperspektiv – direkte til soundbaren. Den går ikke via dit almindelige hjemmenetværk. Så når du tager en højttaler, der har stået i køkkenet og været en del af det almindelige multiroom-system, og flytter den til en position som [hjemmebiograf]-satellit, skal der ske en hel del ting automatisk i baggrunden.
Først skal soundbaren og højttaleren opdage hinanden. Vi bruger accelerometeret i den bærbare højttaler til at registrere, at den er blevet løftet op og sat ned. Når den sættes ned, sender vi et ultralydssignal ud. Hvis der er en soundbar i rummet, der kan opfange signalet, sender den et svar, hvorefter enhederne kommunikerer med hinanden for at fastslå afstand og placering fra venstre mod højre, automatisk finjustere lyden og oprette hjemmebiografens direkte netværksforbindelse – alt sammen uden at du behøver at gøre noget. Der er slet ikke brug for en app.
Dette er endnu en af de funktioner, man næsten er nødt til at opleve for virkelig at kunne værdsætte, men jeg er utroligt begejstret for, at vi nu begynder at lancere denne type langt mere fleksible hjemmebiografkonfigurationer. Det ligner intet andet, som resten af branchen tilbyder i dag.
Matt Bolton: Kan du fortælle om det nye elementdesign i Ace Ultra? Hvad ønskede I at ændre i forhold til forgængeren?
Tom Conrad: Vi har nogle af verdens mest avancerede lydingeniører, der arbejder med disse produkter, og de ønskede at levere dybere bas, klarere detaljer og et mere veldefineret lydbillede med mindre forvrængning. Med Ace Ultra fik vi mulighed for at udvikle en skræddersyet enhed og finjustere den i studiet sammen med nogle af verdens førende og prisbelønnede lydingeniører.
Man skal høre dem og sammenligne dem side om side med Ace for virkelig at mærke forskellen, men jeg tror, du vil opleve en dybere basgengivelse, tydeligere detaljer og [bedre] balance over hele frekvensområdet.
Matt Bolton: Jeg syntes, det var meget interessant, at Beam Ultra på en måde træder ind og indtager den plads i sortimentet, hvor den oprindelige Arc endte efter lanceringen af Amp Ultra. Hvorfor valgte I at proppe flere kanaler ind i det mindre Beam-format i stedet for at holde fast i det større og mere fleksible Arc-design til denne del af sortimentet?
Tom Conrad: Vores mål var ganske enkelt at skabe verdens bedste mellemstore soundbar. Der er stadig masser af mennesker rundt om i verden, der ønsker et mindre format. De vil have noget, der nemt kan være under tv’et, når det står på et tv-bord, eller noget, der passer til et mindre tv. Eller også vil de ganske enkelt have et produkt, der ikke tiltrækker lige så meget opmærksomhed som en større soundbar.
Samtidig vil de have ægte 7.1.2-kanals Dolby Atmos. De vil have højdekanaler, der virkelig placerer dem midt i begivenhedernes centrum. Derfor har vi udviklet Beam Ultra med i alt ni højttalerenheder, herunder to opadrettede enheder, der reflekterer lyden mod loftet og væggene for at skabe den omsluttende oplevelse.
