Sonos har lanceret Era 300 og Era 100 højttalere

Sonos Era 300 og Sonos Era 100 i en vindueskarm
Sonos har lanceret Era 300 og Era 100 (Foto: Peter Hoffmann)

Sonos har endelig officielt afsløret sine nye multirums-højttalere: Sonos Era 100 og Era 300.

Der er tale om to nye højttalere fra Sonos - den Dolby Atmos-understøttende Era 300 og  den mindre Era 100, som skal erstatte den populære Sonos One.

Vi har fået en demonstration af begge, og Sonos-fans har noget at glæde sig til. Vi kommer selvfølgelig med en anmeldelse, så snart som muligt. 

Era 300 er usædvanligt udformet og gemmer på seks digitale klasse-D-forstærkere, seks kraftige drivere: To  woofere og fire kompressionsdrivere, så lyden kan affyres fremad, opad, til venstre og højre.

Ud over at kunne skabe rummelig stereo er Era 300's drivere i stand til at reflektere lyden fra vægge og lofter, hvilket giver mulighed for lækker rumlig Dolby Atmos lyd.

For at opnå et endnu større lydbillede kan Era 300 parres sammen med Sonos Arc-soundbars, hvor Era 300 fungerer som baghøjttalere for at skabe et meget kraftfuldt, og og lidt dyrt, 7.1.4 Dolby Atmos-hjemmebiograf-setup. Vi har hørt et setup med Sonos Arc, to Era 300 som baghøjttalere og Sonos Sub som woofer, og vi må sige, at Top Gun: Maverick lød fantastisk. 

Der er kommet en opdatering af knapperne i toppen, med en ny volumen-slider, og knapper til at hoppe frem eller tilbage i afspilningslisten. Der er en Bluetooth-knap (på bagsiden) til at parre enheder med højttaleren. Sonos Voice Control og Alexa assistenten er igen med, men Google Assistant-understøttelse mangler, sandsynligvis på grund af Sonos' langvarige juridiske strid med søgemaskinegiganten. 

Hvis man vil slukke for stemmeassistenter, kan man trykke på den nye taleboble-knap eller helt slukke for den indbyggede mikrofon via kontakt på bagsiden af enheden.

Sonos Era 300 og 100 har flere tilslutningsmuligheder en nogensinde før på en Sonos-enhed med Bluetooth, Wi-Fi til losless streaming, Apple AirPlay 2 og USB-C line-in. 

I modsætning til Sonos Five (som fortsat er til salg) er der ingen dedikeret 3,5 mm-indgang, men Era 300 kan tilsluttes til andre lydenheder som f.eks. en af de bedste pladespillere via en Sonos Line-In Adapter, der sælges separat, sammen med et ekstrakabel.

Som altid er der Sonos' TruePlay-opsætningsfunktion, der måler rummets akustik og automatisk justerer EQ for at optimere output til rummet. Funktionen har længe været tilgængelig for brugere med iPhones, men nu bliver den også tilgængelig for Android-brugere. Her vil det være højttaleren selv, der afspiller lyde og bruger den indbyggede mikrofon til at lave lydtesten. 

Sonos Era 300 i hvid monteret på stander

Sonos Era 300 og Era 100 kommer i hvid og sort. (Image credit: Peter Hoffmann)

Sonos får Apple Music med Spatial Audio

Sonos-kunder vil få adgang til rumlig lyd på Apple Music fra den 28. marts 2023. Spatial audio giver en multidimensionel, fordybende lydoplevelse, der hurtigt er ved at blive en primær optageformat blandt førende kunstnere, producenter og ingeniører. Tilgængelig på Sonos Era 300, Arc og Beam (Gen 2), vil Apple Music med rumlig lyd placere lytterne i centrum af deres musik med en stadig voksende katalog af numre og ekspertkuraterede playlister med kendte kunstnere inden for alle genrer.

"Det er en spændende tid for musikken, da rumlyd - og den kreativitet hos kunstnerne, der følger med - fortsætter med at vokse", siger siger Giles Martin, Grammy Award-vindende producer, sangskriver og komponist og VP of Sound Experience hos Sonos. "Sonos fortsætter med at sætte sine lyttere i spidsen for lydinnovation og sikrer, at de har adgang via Apple Music til transformative oplevelser som rumlyd med Dolby Atmos, så de kan føle mere fra det indhold, de elsker."

Hvid Sonos Era 100 på et bord med orange vase

(Image credit: Peter Hoffmann)

En nye Era

Sonos har også lanceret den mere kompakte Era 100, der er mindre og har et mere traditionelt design. 

Den cylindriske højttaler er lidt bredere og højere end sin forgænger Sonos One og kan nu give et bredere stereolignende lydbillede takket være et vinklet dobbelt-tweeter-setup. Den har samtidig fået en 25 % større mid-woofer, der giver en langt bedre bas.  

Era 100 understøtter ikke rumlig lyd, men den har en lignende række tilslutningsmuligheder med Bluetooth-understøttelse, Wi-Fi og AirPlay 2-streaming samt en USB-C line-in-opsætning, herunder understøttelse af 3,5 mm ved hjælp af adapteren.

Sonos Era 300 koster 3.699 kroner, og Era 100 koster 2.099 kroner. Begge højttalere kan forudbestilles på Sonos' hjemmeside og er tilgængelige fra den 28. marts 2023.

Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.

TOPICS