Denne Google Kalender-opdatering er en drøm for alle planlægningsfreaks

En telefon med appen Google Kalender i en bukselomme af et par jeans
Google Kalender (Foto: Shutterstock)

Bruger du appen Google Kalender og elsker du at være organiseret? Så vil du elske den nye opdatering til kalender-appen, hvor Google har forbedret, hvordan Tidsindsigt fungerer på for at give dig en bedre forståelse af, hvordan du bruger din tid under møder. 

Tidsindsigt blev lanceret i slutningen af august 2022, og funktionen fremhæver ting som bl.a. dit gennemsnitlige antal mødedeltagere og antal timer, du bruger på opkald om ugen. Formålet er at give brugerne bedre indsigt i deres arbejdsmønstre, så de kan prioritere arbejdet mere effektivt . 

Introduktionen til funktionen lød: "Med ændringerne i vores arbejdsmiljøer i det seneste år har nogle mennesker flere møder og føler muligvis at de har mindre kontrol over, hvordan deres arbejdstid bruges. Tidsindsigt kan vise dig disse data og hjælpe dig med at planlægge din tid bedre."

Et skærmbillede af Tidsindsigt i Google Kalender

Tidsindsigt i Google Kalender (Image credit: Google)

Google Kalender: Tidsindsigt-kategorier

Nu giver Google brugere mulighed for at tilpasse deres oplevelse ved at gøre det muligt at navngive begivenheder og bruge farveskemaer. Det kan hjælpe medarbejderne til at forstå, hvilke projekter hvert møde omhandler. 

Generel tilgængelighed for Rapid Release-domæner er i gang nu, men det kan tage over 15 dage for nogle brugere at få adgang til funktionen. Domæner med planlagt udgivelse (standardindstillingen for de fleste konti) er sat til at få funktionen fra den 30. august 2022. 

For at oprette en farveetiket skal brugerne gå til Tidsopdeling > vælg Dine farveetiketter > klik på Tilføj en ny varveetiket. Herefter kan du se Tidsindsigt ved at klikke på Tidsindsigt i venstre sidepanel > klik herefter på Mere indsigt.

Siden med hjælp til Google Kalender er allerede blevet opdateret med oplysninger om de nye farveetiketter i Tidsindsigt.

Indtil videre er Tidsindsigt forbeholdt top-abonnenter af Googles kontorsoftware: Business Standard, Business Plus, Enterprise Standard, Enterprise Plus, Education Plus og Nonprofits. 

Google Workspace Essentials, Business Starter, Enterprise Essentials, Education Fundamentals, Education Standard, Teaching and Learning Upgrade, Frontline, legacy G Suite Basic og Business samt personlige konti kan ikke få glæde af opgraderingen i øjeblikket.

Vivi har flere års erfaring inden for en bred vifte af emner og arbejdet for højt profilerede virksomheder i bl.a. tech-branchen med fokus på nyheder, anmeldelser, guides og idéer til problemløsninger. Hun elsker at være i stand til at hjælpe folk med at finde måder og produkter, der gør livet lidt lettere i hverdagen. Vivi har arbejdet det meste af sit liv i musik- og underholdningsbranchen. Hun har stor passion for alt, hvad der har med musik og film at gøre, og streaming ligger højt på listen over hendes interesser.

Med bidrag fra
TOPICS