Ny opdatering af Google Workspace giver dig mere kontrol over lagerplads i skyen
Nu kan du administrere lagerplads i skyen mere effektivt
Hvis du er administrator i en stor virksomhed, så kender du temmelig sikkert hovedpinen med at administrere lagerpladsen i skyen. Nogen har uploadet en hel tv-serie, andre sletter aldrig noget osv.
Heldigvis forsøger Google at gøre opgaven en smule lettere for sine Google Workspace-klienter.
I et blogindlæg har Google præsenteret nogle ret omfattende ændringer til, hvor meget kontrol administratorer kan få over lagerplads i skyen.
I administrationskonsollen kan administratorer få en oversigt over alle brugere i hele virksomheden. Det omfatter bl.a. produktspecifik brug som fx for Docs eller Gmail, topbrugerne af lagerplads i virksomheden og hvor mange delte filer, der optager lagerplads.
Derudover kan administratorer nu administrere og slette delte drev baseret på lagerforbrug (med nogle ret detaljerede funktioner), sætte begrænsninger for specifikke brugere og få adgang til detaljerede rapporter om lagerforbrug.
Dybest set er det sød musik for alle, der administrerer et stort netværk af medarbejdere.
Administratorer får også mere kontrol over, hvem der kan få adgang til forskellige typer lagerplads og hvorfor. Det er noget, som kun super admins kan gøre i øjeblikket.
Vil du have flere Pro-nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig til TechRadar Pro-nyhedsbrevet for at få alle de bedste nyheder, synspunkter, funktioner og vejledninger, som din virksomhed har brug for for at få succes!
Ændringerne tilføjer nogle tiltrængte funktioner til virksomheder, der bruger Google Workspace, især fordi Google planlægger at konkurrere med Microsoft og andre softwareproducenter for virksomheder.
Mere lagerplads til dig
Administration af lagerplads er et af de kendte irritationsmomenter for alle, der kører en teknologistack for en virksomhed: Der er begrænset plads, og medarbejderne elsker at bruge det.
Googles Workspace-abonnementer tilbyder op til 5 TB lagerplads for 120 kr. pr. måned pr. bruger, hvilket er temmelig meget, men med tiden kan den plads hurtigt blive fyldt op, især når der arbejdes med store filer.
Google har arbejdet hårdt på at gøre Workspace og Google Cloud egnet til store virksomheder, og det har de haft forholdsvis stor succes med.
Ved at introducere bedre administrationsværktøjer bliver Google Workspace mere attraktivt for den helt rigtige gruppe af medarbejdere.
Vivi har flere års erfaring inden for en bred vifte af emner og arbejdet for højt profilerede virksomheder i bl.a. tech-branchen med fokus på nyheder, anmeldelser, guides og idéer til problemløsninger. Hun elsker at være i stand til at hjælpe folk med at finde måder og produkter, der gør livet lidt lettere i hverdagen. Vivi har arbejdet det meste af sit liv i musik- og underholdningsbranchen. Hun har stor passion for alt, hvad der har med musik og film at gøre, og streaming ligger højt på listen over hendes interesser.