Mange arbejdere er ikke glade for at vende tilbage til kontoret

Organisering af ideer på kontoret
(Foto: Jason Goodman / Unsplash)

Efterhånden som pandemien aftager, begynder flere og flere arbejdere at vende tilbage til kontoerne rundt om i verden - men de virker ikke specielt begejstrede for idéen. 

Slack foretog en global undersøgelse som en del af deres Future Forum-begivenhed, og den viste, at de fleste arbejdere ikke er glade for at være tilbage på kontoret. 

Ifølge Slack er ca. 34% af vidensarbejderne (det vil sige personer, som hovedsageligt arbejder via en computer) er vendt tilbage til kontoret, og tilfredshedsscoren er styrtdykket.

Manglende fleksibilitet

De personer, der deltog i undersøgelsen, rapporterede en dobbelt så stor nedgang i balance mellem arbejde og privatliv sammenlignet med fjern- eller hybridarbejde og halvanden gange så stor nedgang i den overordnede tilfredshed med deres arbejdsmiljø.

Interessant nok er der næsten dobbelt så stor sandsynlighed for, at ikke-ledende medarbejdere arbejder på kontoret 5 dage om ugen end ledere. Noget kunne dermed tyde på, at dem på toppen ikke følger deres egne regler. 

Det største problem for medarbejderne er den manglende fleksibilitet ved at arbejde på kontoret. Du kan ikke gå en spontan tur med din hund, passe dine børn, sætte dig ud i haven og så videre, med mindre du arbejder hjemmefra. 

Ca. 65% af deltagerne sagde, at der ikke var fleksibilitet i deres arbejdstider, og det har medført, at tilfredshedsscoren har taget et dyk. Det betyder også, at der er større sandsynlighed for at disse arbejdere søger et nyt job i fremtiden.

Den nye norm? 

Selvom pandemien var katastrofal på mange områder, tvang det de fleste arbejdspladser til at skifte til fjernarbejde, og det har været en stor gevinst for mange arbejdere. 

Man skulle ikke længere pendle frem og tilbage mellem sit hjem og arbejdspladen, og det gav mere fritid til andre aktiviteter og medførte også markante forbedringer på hjemmekontorerne. Det var på mange måder en god tid.

Men ledere over hele verden, som er ivrige efter at bruge deres dyre kontorlokaler, og som ønsker mere overblik over de ansatte, insisterer i stigende grad på at arbejdet skal tilbage på kontoret. 

Som Slack-undersøgelsen viser, er dette ikke alle medarbejderne, der er begejstrede for at skulle tilbage på den fysiske arbejdsplads, og det bliver interessant at observere, hvilken betydning det får på jobskiftefronten i de kommende år.

Vivi har flere års erfaring inden for en bred vifte af emner og arbejdet for højt profilerede virksomheder i bl.a. tech-branchen med fokus på nyheder, anmeldelser, guides og idéer til problemløsninger. Hun elsker at være i stand til at hjælpe folk med at finde måder og produkter, der gør livet lidt lettere i hverdagen. Vivi har arbejdet det meste af sit liv i musik- og underholdningsbranchen. Hun har stor passion for alt, hvad der har med musik og film at gøre, og streaming ligger højt på listen over hendes interesser.

Med bidrag fra