Vi kan ikke komme udenom, at Google er utrolig nyttig. Søgemaskinegiganten har opbygget et ry for at gøre internettet mere tilgængeligt og lettere at navigere. Men det er ikke alle innovationer, der er lige smarte eller velsete.
Det gælder fx ændringen i Google Docs, hvis formål (Åbner i nyt vindue) er at fremhæve eksempler på ikke-inkluderende sprog gennem pop op-advarsler.
Vi kan sikkert alle blive enige om, at det er en god idé at undgå ord som "formand" eller "brandmand" og andet kønsbestemt sprog. Men Google er gået ét skridt videre end nødvendigt, og det har ført til nogle ret morsomme resultater.
Hvad er inkluderende, og hvad er ikke?
Et viralt tweet (Åbner i nyt vindue) var det første advarselstegn på, at denne funktion måske var lidt for ivrig efter at rette almindelig brugte ord. Er ordet "landlord” (udlejer) et godt eksempel på "ord, som ikke er inkluderende for alle læsere"?
Googles seneste opdatering til Docs er uden tvivl skabt i en god mening, men som Vice demonstrerede (Åbner i nyt vindue), er den både irriterende og fungerer ikke optimalt. Den springer ind for at foreslå rettelser til nogle ting, mens den åbenlyst ignorerer andre.
well pic.twitter.com/sBHXyzGKDkApril 18, 2022
Idéen er god, men langt fra gennemført
Idéen bag funktionen er god nok, og den kan sikkert være en god hjælp i visse situationer, men den er langt fra gennemført.
Vice fandt ud af, at Docs foreslog mere inkluderende sprog i en række scenarier, fx når det kommer til ord som "annoyed" eller "motherboard", men den kom ikke med forslag til rettelser, da man indsatte en tale, som indeholdte N-ordet, fra den nynazistiske klanleder David Duke.
Faktisk fik Valerie Solanas’ SCUM Manifesto (et legendarisk litteraturstykke) flere redigeringsforslag end Dukes tale. Det gjaldt bl.a. rettelsesforslag som "politibetjente" i stedet for "politimænd".
>Google Sheets er ved at blive endnu mere omfattende og uoverskuelig (Åbner i nyt vindue)
>Spotify casher ind på Google-samarbejde (Åbner i nyt vindue)
>Google opkøber det amerikanske cybersikkerhedsselskab Mandiant (Åbner i nyt vindue)
I bund og grund er det et af de seneste eksempler på en AI-drevet funktion, der i teorien virker som en rigtig god idé, men som i praksis er fyldt med fejl og mangler.
Det, at hjælpe folk med at skrive på en mere inkluderende måde, er et højt mål, men implementeringen virker mangelfuld, og i sidste ende gør det skriveprocessen meget mere besværlig.
Via Vice (Åbner i nyt vindue)