Google opkøber det amerikanske cybersikkerhedsselskab Mandiant
Googles ejerselskab, Alphabet har betalt 5,4 mia. dollars for Mandiant
Opkøbet af det amerikanske cybersikkerhedsselskab Mandiant betyder, at Google styrker sin position inden for cloudforretning.
Købet af Mandiant for 5,4 mia. dollar er selskabets næststørste opkøb nogensinde. Det oplyser Googles ejerselskab, Alphabet, i en meddelelse tirsdag eftermiddag, skriver Bloomberg News ifølge MediaWatch.
- Google skruer op for hastigheden i Chrome
- Syv overraskende danske verdensrekorder på Google
- Google Workspace med stor opgradering - tilpasset tiden efter Corona
Mandiant skal styrke sikkerheden i Googles Cloud-forretning ved hurtigt at reagere på digitale trusler.
Google vil betale 23 dollar kontant per aktie i Mandiant. Det svarer samlet til et opkøb for næsten 37 mia. kr.
Microsoft, der er en af Googles helt store konkurrenter på cloud-fronten, skulle angiveligt også have været interesseret i et opkøb af Mandiant. Selskabet trak sig dog fra forhandlingerne for mere end en uge siden, siger to kilder til Bloomberg News.
Opkøbet kan således styrke Googles position inden for cloud-forretning, hvor selskabet foruden Microsoft også konkurrerer med Amazon.
I 2021 sad Google med ti pct. af cloud-markedet, Microsoft havde 21 pct., og Amazon førte med hele 33 pct. af markedet, viser data fra Synergy Research Group ifølge Bloomberg News.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Allerede tirsdag var der rygter om opkøbet, hvilket sendte Mandiant-aktien op med 16,1 pct. til 22,49 dollar. i den ordinære handel. Efter offentliggørelsen af opkøbet falder aktien imidlertid 3,8 pct. til 21,64 dollar i formarkedet.
Samtidig stiger Alphabet-aktien 0,3 pct. til 2.537,50 dollar i formarkedet. Det skriver MediaWatch.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.