Google lukker ned for Translate i Kina

Google hq
(Foto: Wikimedia commons)

Det er slut med Google Translate i Kina.

Søgegigantens moderselskab, Alphabet, har nemlig meddelt, at der lukkes ned for denne service i landet, skriver CNBC ifølge Computerworld.

Translate var en af de sidste tilbageværende Google-services i Kina. Den dedikerede Translate-side for Fastlandskina videredirigere nu brugere til Hong Kong-versionen. Det er dog ikke muligt at tilgå denne service fra Fastlandskina, lyder det ifølge Computerworld.

"Vi lukker for Google Translate i Fastlandskina grundet en minimal benyttelse," oplyser Alphabet ifølge mediet.

Google har haft et tynget forhold til det kinesiske marked. Tilbage i 2010 trak selskabet sin søgemaskine fra Landet. Det var på grund af landets strenge censurregler for, hvad der må tilgås online.

Services som Google Maps og Gmail er blevet blokeret af den kinesiske regering, så de heller ikke har kunne benyttes i landet gennem længere tid.

De lokale kinesiske selskaber som søgemaskinen Baido og den sociale medie-gigant Tencent dominerer meget af internettet i Kina, alt fra søgemaskiner til oversættelse.

Alt i alt har Google en meget lille tilstedeværelese i Kina efterhånden. Selskabet får dog produceret noget hardware i Kina, inklusiv smartphones. Sidste måned kunne New York Times dog berette, at Google havde rykket sin produktion af Pixel-telefonen fra Kina til Vietnam. Det skriver Computerworld.

TOPICS
Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.