Formidabel rolleliste til Star Wars: The Mandalorian er blevet afsløret

The first image from the Star Wars live action show The Mandalorian, showing a person wearing Mandalorian armor
(Foto: Lucasfilm)

Der er netop blevet føjet nye navne til rollelisten for den kommende live-action Star Wars tv-serie, The Mandalorian, og det begynder at lyde som en fantastisk lovende serie.

Vi ved allerede, at Pedro Pascal (Narcos) skal spille titelrollen som en ensom Boba Fett-lignende Mandalorianer-gunfighter i udkanten af galaksen, og at serien vil blive produceret af Jon Favreau, der gennem længere tid har samarbejdet med Disney.

Men nu kan vi utroligt nok også tilføje Carl Weathers (Predator og Rocky) samt den legendariske instruktør Werner Herzog (Cave of Forgotten Dreams, Grizzly Man), som vi tilsyneladende får at se i en rolle på skærmen.

"Det er herligt at arbejde sammen med denne utroligt talentfulde gruppe og vi glæder os til at vise alle, hvad vi har gået og lavet," siger Favreau i et indlæg på Star Wars-bloggen.

Flere på vej

Og det stopper ikke der, for de kendte navne får om kort tid også følgeskab af Gina Carano (Deadpool), Giancarlo Esposito (Breaking Bad), Emily Swallow (Supernatural), Omid Abtahi (American Gods) og Nick Nolte (Affliction).

Dertil kommer en imponerende liste over instruktører, der blandt andre tæller Dave Filoni (Star Wars: The Clone Wars, Star Wars Rebels), Deborah Chow (Jessica Jones), Rick Famuyiwa (Dope), Bryce Dallas Howard (Solemates) og Taika Waititi (Thor: Ragnarok).

Serien, der får premiere i slutningen af 2019, bliver hovedattraktionen for den kommende streamingtjeneste Disney+, som vil konkurrere mod Amazon Prime Video og Netflix om kontrollen over din tid foran skærmen.