Så godt går det for Disney's streamingtjeneste
I modsætning til rivalen Netflix øger Disney+ antallet af abonnenter og har nu over 152 millioner brugere
Streamingtjenesten Disney+ har ved udgangen af det seneste kvartal øget antallet af abonnenter til 152,1 millioner.
Det svarer til en stigning på 31 procent i forhold til samme kvartal året før.
I forhold til det foregående kvartal har Disney+ fået 14,4 millioner flere kunder.
Det fremgår af Walt Disney-koncernens kvartalsregnskab, der netop er blevet offentliggjort.
Væksten i brugertallet, der ifølge nyhedsbureauet AFP er større end forventet, kommer på et tidspunkt, hvor konkurrenten Netflix er under pres.
I årets andet kvartal mistede Netflix næsten én million betalende kunder. Det meddelte selskabet ifølge MediaWatch i juli.
Det var andet kvartal i træk, at Netflix meldte om tilbagegang, efter at selskabet i de første tre måneder af 2022 mistede 200.000 abonnenter.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Netflix er dog stadig størst med næsten 221 millioner abonnenter verden over.
Ud over den positive udvikling i streamingforretningen overgår Disney-koncernens omsætning og overskud i det seneste kvartal også analytikernes forventninger.
Omsætningen landede på 21,5 milliarder dollar mod forventet 21,0 milliarder dollar, mens indtjeningen målt per aktie (EPS) lød på 1,09 dollar. Her havde analytikere forventet 0,96 dollar ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News, og rapportere af MediaWatch.
Fremgangen på bundlinjen tilskrives blandt andet Disneys forlystelsesparker, der under covid-19-pandemien var ramt af nedlukninger.
”Vi havde et fremragende kvartal med enestående præstationer i vores indenlandske forlystelsesparker, store stigninger i seertal til livesport og en betydelig vækst i abonnenter til vores streamingtjenester,” siger Disneys topchef, Bob Chapek.
Ud over Disney+ omfatter Disneys streamingforretning også Hulu og ESPN+. I alt har de tre tjenester 221 millioner betalende kunder ifølge Chapek.
På den amerikanske børs bliver kvartalsregnskabet fra den gigantiske medie- og underholdningskoncern belønnet med en stigning på næsten seks procent. Det skriver finanstjenesten MarketWire ifølge MediaWatch.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.
How to watch CMA Awards 2024 online – stream the 58th Annual Country Music Association Awards from anywhere tonight as Jelly Roll performs live
How to watch Night Court season 3 online: live stream the hit sitcom starring Melissa Rauch free from anywhere now
How to watch Based on a True Story season 2 online from anywhere for FREE – stream new episodes of dark comedy