TechRadar Konklusion
Grand Theft Auto 6 er en absolut triumf og et af de mest komplette, mest fængslende og simpelthen fedeste spil, jeg nogensinde har spillet – en oplevelse, som ejere af PS5 og Xbox Series X|S ikke må gå glip af. Alle aspekter af spillet er i topklasse, skabt med enorm omhu og sans for detaljer, og det hele smelter sammen til én altopslugende, filmisk blockbusteroplevelse. Historien byder på fængslende fortælling med bombastiske actionsekvenser, actionen er kaotisk, og den åbne verden i Vice City er en fantastisk sandkasse, der er lige så dyb, som den er bred, med utroligt meget at lave og opdage. Det er et spil, der skaber minder på stribe – alt det, vi havde håbet og ventet på, og mere til, og det mest komplette open world-spil til én spiller, jeg nogensinde har spillet.
Grunde til at købe
- +
Utroligt levende åben verden, der bugner af ting at lave, og hvor alt kan ske – både planlagt og spontant
- +
Kaotisk og bombastisk action med mindeværdige actionsekvenser i missionerne og uforudsete øjeblikke
- +
Teknisk brillant og gennemført på alle måder – fra lyd og grafik til detaljer og systemer
- +
Glimrende skrevet hele vejen igennem – fra den fængslende hovedhistorie og det fremragende setup med to hovedpersoner til miljøfortælling, sidemissioner og spontan snak fra byens borgere
- +
Smuk og slående grafik med fantastisk lyddesign og brug af musik
- +
Fremragende persongalleri og skuespilpræstationer og en verden fuld af unikke NPC'er
Grunde til at lade være
- -
Et mål på 30 fps vil irritere nogle spillere
- -
Enkelte langtrukne perioder i historien senere i spillet
- -
Nogle UI-elementer er lidt skuffende, og enkelte funktioner i spillet føles lidt formelagtige
Hvorfor du kan stole på TechRadar
I flere dage har jeg tænkt over, hvordan jeg skulle indlede min anmeldelse af Grand Theft Auto 6. Hver gang jeg har holdt pause fra mine mange timer med spillet, har jeg brugt lang tid på at tænke over et fantastisk øjeblik, en scene, en mission eller en begivenhed i spilverdenen, som jeg havde overbevist mig selv om, at jeg måtte fortælle om – og måske bygge indledningen op omkring. Så starter jeg næste spilsession og oplever nye øjeblikke, nye scener og nye begivenheder, der får mig til at tænke det hele forfra igen.
Testet på: PS5 (på PS5 Pro)
Fås til: PS5, Xbox Series X|S
Udgivelsesdato: 19. november 2026
Så måske er det netop dér, jeg skal begynde, når jeg forsøger at tegne et billede af, hvad Rockstars nye action-adventure-kolos har at byde på: Det er fyldt med genialitet hele vejen igennem – fra store øjeblikke med fængslende fortælling til små, uforudsete og mindeværdige møder, fra kaotisk og bombastisk action til stillere øjeblikke med karakterudvikling og moden, dygtigt skrevet historiefortælling. Fra den vanvittigt flotte grafik og lyd til fremragende præstationer på mange fronter, hvad enten det gælder kørsel og racerløb eller skydning, og fra glæden ved at udforske et af de tættest pakkede kort og en af de mest levende og betagende open world-sandkasser, jeg har oplevet, til den skønne frihed til at gøre, hvad du vil, når du vil.
Kort sagt: GTA 6 har det hele – det er seriens bedste spil og den bedste og mest komplette open world-oplevelse til én spiller, jeg nogensinde har spillet. Der er så meget at tale om, og spillet gør alting fremragende.
Et spil fuldt af uforglemmelige øjeblikke
Selv nu, efter omkring 100 timer i GTA 6, hvor jeg har slugt alt, hvad den fremragende åbne verden og den medrivende historie har at byde på, er det efter min mening de mindeværdige øjeblikke og de filmiske missioner, der viser spillet fra sin allerbedste side. For at gøre det mere konkret er der to eksempler på oplevelsen i GTA 6, som jeg hele tiden vender tilbage til: et bombastisk øjeblik fra historien og et ret enkelt øjeblik i den åbne verden fra spillets første timer, som begge viser noget af det bedste, spillet kan.
Øjeblikket fra historien er en typisk Rockstar-hovedmission med drama, hvor meget er på spil, skudvekslinger og en god portion absurditet hele vejen igennem. Det ender i en vanvittigt underholdende flugt fra et hospital, som Jason og Lucia skal gennemføre i et kapitelafsluttende klimaks – et vendepunkt i deres historie. Missionen er glimrende designet og udført, med et forløb, der gradvist bygger op til en flugt, der er nervepirrende, får pulsen op og også er en smule latterlig.
Øjeblikket i den åbne verden fandt sted tidligt i spillet, mens jeg spillede som Jason. Efter en mission kørte jeg rundt i kortets første område i hans standardbil – en ret cool muscle car i 80'er-stil – mens solen gik ned, og natten faldt på i det Florida Keys-inspirerede område. Pludselig var jeg opslugt af en fantastisk scene, hvor neonlys skar gennem en klar, sort himmel, mens jeg cruisede i jævn trafik i min åbne bil med Chris Isaaks Lie to Me på en af de mange fremragende radiokanaler. Luften "føltes" varm og sommerlig, stemningen var tyk og en perfekt blanding af 80'er og nutid, og vibben var simpelthen sublim. Det var et perfekt øjeblik, der syntes at destillere alt det æstetisk geniale og stemningsskabende ved spillet, og en del af mig føler, at jeg har jagtet det i hver eneste spilsession siden – så stort et indtryk gjorde det.
Et makkerpar i topform
Historien om Jason Duval og Lucia Caminos er spækket med mange af den slags øjeblikke gennem hele spillet – fra actionfilmagtige sekvenser til nervepirrende overvågningsopgaver og planlægningsmissioner. Deres Bonnie og Clyde-agtige kriminelle partnerskab tager dig med på en rutsjebanetur gennem Vice City og omegn. Spillet låner mesterligt idéen med en base, der flytter med, fra Red Dead Redemption 2, og byder på brændende højdepunkter, rolige lavpunkter og absurd morsomme afstikkere.
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Forholdet mellem Jason og Lucia er fængslende, og begge hovedpersoner bliver hængende i bevidstheden længe efter, at du er færdig med at spille. Der er altid noget, der driver dem fremad sammen, og en moden og nuanceret skildring af et kærlighedsforhold, der er viklet ind i kriminalitet, giver en medrivende fortælling. Du lærer de to hovedpersoner bedre at kende over tid, og du bliver engageret i dem og holder af dem – især når det hele er allermest risikabelt. Forholdet fungerer også i spilmekanikken: Det er nemt og hurtigt at skifte mellem dem, hver har sin egen personlighed og måde at reagere på, og du kan virkelig regne med den anden person, når I slår andre kriminelle operationer ned i Vice City.
De supplerer hinanden perfekt, og selvom du kan vælge at lade romantikken mellem dem køle af, vil de altid være bundet sammen som kriminelt makkerpar. De forsøger at slippe ud af Vice Citys stadig mere komplicerede og mangelagede kriminelle underverden, mens de samtidig udnytter de mange lukrative muligheder, den giver dem.
Tempoet i fortællingen føles lidt langsommere end i GTA 5, især i begyndelsen (og med jævne mellemrum gennem spillet). Det fungerer for det meste godt og giver en langsomt opbyggende effekt, men nogle stille perioder og tomme passager i den sidste fjerdedel eller deromkring af historien trækker lidt ud. Der er også masser af op- og nedture, når parret veksler mellem møder med gamle kontakter, narkohandlere, folk fra rapmiljøet, smuglere og bosser i den organiserede kriminalitet – og mellem kaotiske øjeblikke med meget på spil, der sætter deres forhold på prøve i både sidemissioner og hovedmissioner, og de stillere, mere hverdagsagtige oplevelser, de deler, som at træne i fitnesscenteret, gå tur hånd i hånd og bare hænge ud.
Deres historie er også mere moden end i de tidligere GTA-spil – en retning, der måske er inspireret af den følelsesladede historie om Arthur Morgan i Red Dead 2, med alvorlige toner om familie, forhold, fortidens spøgelser og plagerne ved konstant at leve på flugt. Læg dertil missioner, hvor indsatsen hele tiden stiger, og i nogle dele endda kup oven i kup, og det giver en fremragende fortælling, som du både glæder dig til at se få en tilfredsstillende afslutning og samtidig aldrig ønsker skal slutte.
Verdenen byder på så meget i form af planlagte, stedbundne aktiviteter og øjeblikke med kaos, hvor alt kan ske
Det smitter også af på, hvordan Jason og Lucia opfatter og kan reagere i og på verden: Det er ikke et GTA-spil, der kun handler om kaos og ballade. Det handler også om at være opmærksom på verden og de mennesker, du deler den med, og om at tage konsekvenserne af dine handlinger. Duoen kan reagere mere behersket med empati og ansvarlighed – hvilket kan føre til andre udfald i konfrontationerne. Du kan afværge konflikter på gaden, skåne hver eneste kriminel ved at uskadeliggøre dem (skud i knæskallerne eller albuerne kan fjerne dem fra spillet og fungere som en lydløs nedkæmpelse, der ikke alarmerer andre fjender), og i afgørende øjeblikke træffe valg i samtaler, der er langt mindre hensynsløse end i gamle dages GTA.
Under Vice Citys lys
Historien, personerne og systemerne ville naturligvis ikke have samme gennemslagskraft eller vægt, hvis det ikke var for selve verdenen, som står for nogle af de bedste øjeblikke, jeg har oplevet i spillet. Ud over de mere stemningsfulde øjeblikke, som den førnævnte køretur under lysene om natten, byder verdenen på så meget i form af planlagte, stedbundne aktiviteter og øjeblikke med kaos, hvor alt kan ske.
Blandt de planlagte aktiviteter har nogle af mine favoritter været at slå kriminelle operationer ned, f.eks. lagre til våbensmugling, bygninger til narkoproduktion eller skjulesteder med kontanter. Du kan forsøge at gå stille ind og rydde fjenderne af vejen for at undgå konfrontation og derefter stjæle efter forgodtbefindende ved hjælp af Focus-systemet, der lader dig afvæbne, skyde i knæene (eller eliminere) fjender i slowmotion. Eller du kan gå ind med våbnene buldrende og skyde dig vej frem til værdierne, før politiet dukker op og gør situationen langt farligere og sværere. Begge dele er tilfredsstillende på hver sin måde, men uvægerligt ender det med en actionfyldt blanding af det hele, mens du rydder op i Vice Citys værste elementer og samtidig fylder lommerne og din opsparingskonto (jep, ud over kontanter er der et bankkontosystem, der holder dine penge i sikkerhed). Jeg har elsket at bruge lyddæmpede våben og Focus-systemet til at kravle op ad stiger og langsomt udrydde hele bander, før jeg forsyner mig med deres godter, og jeg har endda opbygget en liste over yndlingssteder at røve.
Der er masser af miljøfortælling i alle kortets hjørner, som giver et indblik i hverdagen for Vice Citys indbyggere – fra hemmelige kulter til skilte, der reklamerer for jobs, du kan svare på.
Rockstar har generelt forbedret skydningen markant, hvilket gør den slags konfrontationer endnu mere slagkraftige: Skud og våben giver en tung og kraftfuld feedback. Der er ikke længere så meget "skyd og bed til, at det rammer", og du skal sigte langt mere omhyggeligt, uanset om det skal være dødeligt eller ej.
De uplanlagte øjeblikke har til gengæld været nogle af mine bedste oplevelser i spilverdenen i GTA 6. En gang sad jeg som Lucia og kiggede på min telefon i bilen uden for en butik, da en jakkesætsklædt kriminel roligt satte sig på bagsædet, pegede en pistol mod mig og stille bad mig køre ham til et bestemt sted. Undervejs sørgede han for, at mit ansigt blev fanget af overvågnings- og trafikkameraer, og da vi nåede frem, var jeg (sådan da, bag en lukket dør) vidne til, at han begik sin forbrydelse – efter at have advaret mig om, at politiet snart ville myldre til. Jeg stak af – og jeg har aldrig set manden igen i de mere end 50 timer, jeg har spillet siden.
Andre gange har jeg afbrudt et røveri mod en pengetransport og selv taget byttet, udnyttet at en flygtende narkohandler smadrede sin bil og efterlod sine kontanter spredt ud over gaden, hjulpet – og tjent på – en mand, der lavede et svindelkrav efter et sammenstød med en lastbil fra et stort firma, afbrudt et forkludret smykkerøveri udført af kvindelige tyve i noget, der lignede heldragter krydset med gimp-dragter, stoppet nogle børn, der kastede sten ned fra en bro, bare for at få min bil stjålet, mødt en advokat, der arbejdede fra en container, og endda ved et uheld kørt ind i Jasons bil under et "kapløb" over en bro i en mission, så han styrtede katastrofalt ud over kanten af en motorvej.
Det er virkelig en verden, der skaber fantastiske minder. Den skriger på at blive opdaget og udforsket, og selv når du er taget af sted med de bedste intentioner, vil du jævnligt opleve at blive lokket væk fra din mission og bruge timevis på sidegesjæfter og andre afstikkere. Distraktionerne er mange og fristende, og der er altid mulighed for uforudsigelige og spontane oplevelser – selv et lille, utilsigtet trafikuheld kan ende med, at en flok vrede borgere jagter dig.
Du kunne bruge, hvad der svarer til et helt spils spilletid, i hvert enkelt mikroområde på bare at vandre rundt og suge folk og stemning til dig, og du vil uden tvivl lære om stedets kultur
Som man kan forvente fra Rockstar, lever verdenen ud over de aktiviteter, du er optaget af i øjeblikket. Der er masser af miljøfortælling i alle kortets hjørner, som giver et indblik i hverdagen for Vice Citys indbyggere – fra hemmelige kulter til skilte, der reklamerer for jobs, du kan svare på. Folk og NPC'er har alle været unikke i min oplevelse; jeg har ærligt talt ikke hørt den samme NPC-snak eller baggrundssludder to gange.
Birollerne, der kommer ind i og forsvinder ud af Jason og Lucias liv, er også fremragende og fortjener at blive nævnt. Venligtsindede figurer som Cal og Brian er nogle af mine favoritter, og hver eneste scene, de optræder i, er mindeværdig og mesterligt leveret. Både fjender og følgesvende, der dukker op senere i spillet, bliver ubesværet indfanget af både skuespillere og teknik, og du kan interagere med alle personer i verdenen og få en unik reaktion ud af dem.
Hver region og hvert byområde er glimrende skildret med sin egen tydelige stemning – fra travlheden og nattelivet i centrum af VC til surfervibes i Keys-området og småbystemningen i de mindre bebyggelser. Selv de vilde naturlandskaber er, ikke overraskende, højdepunkter. Du kunne bruge, hvad der svarer til et helt spils spilletid, i hvert enkelt mikroområde på bare at vandre rundt og suge folk og stemning til dig, og du vil uden tvivl lære om stedets kultur og måske endda om skellene mellem Vice Citys forskellige områder.
Måden, Rockstar lægger fremragende lyd oven på verdensdesignet, er også helt genial. Stemningsmusikken er fuld af rumlende synthbas, der understreger spændingen og atmosfæren i afgørende øjeblikke, og radiokanalerne er fremragende udført med alt fra ikoniske 80'er-sange til absurde podcasts. Der er øjeblikke i spillet, hvor kendte sange bruges genialt på en måde, der giver gåsehud og kuldegysninger og øger både adrenalinen og fornøjelsen. Dertil kommer hyldester til kendte 80'er-film, der er underholdende og direkte sjove, og masser af nik til nutidens populærkultur – især gennem spillets Instagram-agtige sociale medie-app.
Den perfekt ramte skildring af stedet, stedsfornemmelsen, atmosfæren og brugen af medier betyder, at GTA 6 byder på en fremragende kombination af en moderne, tidstypisk æstetik og setting, der ofte samtidig er gennemsyret af de 80'er-vibes, som Vice City blev berømt for i sin oprindelige form (byen dukkede første gang op i Grand Theft Auto: Vice City, et spil, der foregår i 1986).
Systemer på systemer på systemer
Det, der binder personerne, historien og verdenen sammen, er spillets mange og varierede systemer. GTA 6 er lige så dybt, som det er bredt, og der er et utroligt antal mekanikker og funktioner, der spiller ind i hvert eneste scenarie og hver eneste spilsession.
Der er RPG-agtige elementer i form af beslutningstræer og dialog, og der er også fokus på at bruge tid på din figur og dens systemer: Træning gør figuren muskuløs og øger helbred, udholdenhed og Focus-evnen, og at spise og drikke – det er vigtigt ikke at gå sulten rundt – og sove regelmæssigt kan øge dem yderligere.
Du kan følge din figurs helbred på mobiltelefonen, som i sig selv er et centralt system for figuren. Her kan du også modtage steder og mål, info og billeder fra dine kontakter, klare din netbank, ringe efter chauffører fra RydeMe (Uber-agtige taxature) og bruge en scooterservice, der kan levere din bil til dig, uanset hvor du er.
Og selve bilerne? Endnu et system, men på den gode måde. For det første er de talrige, varierede, responsive og en fornøjelse at køre, hvad enten det er i gaderne i Vice Citys centrum eller på de lange, snoede veje gennem det bølgende landskab i Lummox County. Med masser af unikke modeller at finde og beholde eller sælge er Jason og Lucias biler i virkeligheden "Red Dead 2-hesten" i GTA 6. Du bruger bilen til at opbevare dine store våben og outfits samt de byttetasker, du har med, eller til at gemme nedlagt vildt i bagagerummet, så du kan sælge det senere.
Jeg har fundet det helt afgørende altid at have en fast bil inden for rækkevidde eller klar til at blive kaldt frem, for den hjælper dig uden tvivl ud af knibe ved at give dig de rigtige våben, opbevaringsplads eller mulighed for at skifte tøj, så du undgår politiets opmærksomhed. Når det er sagt, kan netop din egen bil også være det, der får dig genkendt og bragt i problemer igen – medmindre du tager dig tid til og har råd til at få den omlakeret.
Lovens opmærksomhed er et andet seriøst system, som er mangefacetteret og bedre for det. Oplevelsen af at blive jagtet af politiet rammer den rette balance mellem en følelse af pres – af at du er til besvær, og at oddsene er imod dig – og muligheden for rent faktisk at slippe væk. Det vigtige er dog, at der ikke længere kun er et system med seks stjerner, som du skal undvige og vente ud. Der er også kommet et ekstra element i form af, hvordan du flygter.
At blive fanget af overvågningskameraer, eller at vidner eller betjente genkender dit tøj, dit ansigt, din bil eller dit våben, spiller alt sammen ind på, hvor meget politiet er efter dig. Og det skal alt sammen håndteres hver for sig, når du er på flugt – optagelser skal f.eks. destrueres, hvis de er gemt lokalt, og du skal helst have et andet outfit og en anden bil. Det handler ikke bare om at løbe, gemme sig og vente.
Det er i spillets systemer, at du virkelig føler, at du ikke bare spiller GTA 6, men lever Jasons eller Lucias liv.
Og du vil bestemt ikke altid tiltrække dig opmærksomhed eller være overdrevent voldelig, da det påvirker din kriminelle profil. Det er en del af spillets system, der vurderer, hvordan du udfører dine handlinger – ikke om de er "gode" eller "onde". Behersket, ikke-dødelig uskadeliggørelse holder din profil i den "professionelle" ende af skalaen, mens overdreven vold og aggression mod uskyldige trækker dig mod "psykopat"-enden.
Spillets systemer og mekanikker er desuden altid glimrende udnyttet og balancerer perfekt behovet for og fordelene ved indlevelse med det praktiske i den givne situation. Under missioner får du f.eks. øjeblikke, hvor du skifter mellem personerne, som ikke kun udnytter setuppet med to hovedpersoner, men også giver utroligt filmiske oplevelser, der tilføjer noget ekstra til actionsekvenserne og fortællingen i hver operation. At skifte mellem Lucia og Jason, mens den ene slår sikkerhedssystemet fra ét sted, og den anden holder fjenderne stangen og køber tid, giver de store filmiske finaler et ekstra spændingsmoment.
Det er i spillets systemer, at du virkelig føler, at du ikke bare spiller GTA 6, men lever Jasons eller Lucias liv. Der er så meget at lave med dine figurer og så meget at opleve. Nyd det hele.
Teknisk set helt efter bogen
Systemerne fungerer så godt, fordi spillet er et teknisk vidunder. På alle de områder, hvor spillet kan eller skal fungere teknisk, excellerer det. Det ser hele tiden spektakulært ud med en verden, der er farverig og levende, men også foranderlig og præget af vejrsystemer, som har afledte effekter. Lyden er også fremragende: Hver eneste lyd – fra fjerne sirener til biler, der hviner rundt om hjørner, og fra haglbyger af skud i lukkede rum til vindens susen gennem bladene – er vidunderligt udført.
Jeg ved godt, at nogle ikke kan se bort fra, at spillet kører med 30 billeder i sekundet, men det er ikke det, jeg taler om her – og spillet er fremragende selv ved den billedfrekvens, selv i 2026. Jeg har kunnet nyde den enorme grafiske kvalitet, detaljerne, refleksionerne, belysningen, partiklerne og vandet, selv ved 30 fps på PS5 Pro – ligesom med masser af fantastiske spil, der var låst til 30 fps ved udgivelsen, f.eks. The Witcher 3, The Last of Us og selvfølgelig Red Dead Redemption 2.
Det er faktisk måske netop i den tekniske genialitet, at nogle bittesmå minusser ved GTA 6 viser sig – og de er virkelig små. Brugerfladen til våbenhjulet er meget enkel og næsten ikke den samlede oplevelse i GTA 6 værdig. Derudover er systemerne så effektive, at de bliver forudsigelige: Alle tager f.eks. telefonen efter tre ring, når du ringer til dem, RydeMe-chauffører dukker op i nærheden med det samme, når du bestiller en tur, og Jasons eller Lucias svar på dine sms'er kommer, før du overhovedet har lagt telefonen væk.
Skarp satire og skøn absurditet
Det ville ikke være et godt Grand Theft Auto-spil uden en stor portion satire, absurditet og humor. Jeg har altid nydt den side af spillene, hvor humoren ofte fanger tidsånden og gør grin med skikke og trends i vores eget samfund.
Det her er en generationsudgivelse inden for videospil, en oplevelse, du skal have med, og det første og eneste spil, jeg har givet TechRadar Gamings maksimale fem stjerner
Det har vist sig på et væld af måder, mens jeg har spillet, og jeg er sikker på, at der er mange flere eksempler, jeg endnu ikke har oplevet. Blandt højdepunkterne er satire over gym bro-kulturen, plattenslagere, der sælger hurtig-rig-ordninger i radioen, sammenstød med kryptosvindlere og endda en hel historie om et pyramidesalg i stil med Juice Plus.
Jeg har aldrig nogensinde været i en verden som Vice City i GTA 6. Den er utroligt fremragende og fuld af fabelagtigt mindeværdige øjeblikke – øjeblikke, der nogle gange er overstået alt for hurtigt.
Men det er også en del af genialiteten og charmen – at disse øjeblikke er flygtige engangsfænomener, kortvarige magiske øjeblikke, møder, der kun er bestemt til at ske én gang. Og Grand Theft Auto 6 er fyldt med dem, og de kommer til at holde os opslugte og engagerede i mange år fremover.
Det her er en generationsudgivelse inden for videospil, en oplevelse, du skal have med, og det første og eneste spil, jeg har givet TechRadar Gamings maksimale fem stjerner – og jeg føler stadig, at jeg kun lige har skrabet i overfladen af, hvad det har at byde på. Det er et exceptionelt spil, der viser, hvad en ægte sandkasseverden kan være, og hvad en så betagende verden kan give spillerne. Jeg glæder mig til at kaste mig ud i det igen, time efter time, og jagte de magiske øjeblikke for at opleve mere af den opslugende verden i GTA 6.
Skal du spille GTA 6?
Spil det, hvis …
Du har ventet på en komplet, fængslende og fremragende GTA-oplevelse
GTA 6 byder på den komplette Grand Theft Auto-oplevelse og den mest komplette sandkasseoplevelse overhovedet: Alle elementer – fra historie og skuespil til action, frihed i den åbne verden, lyd og musik samt verdens- og missionsdesign – er i absolut topklasse.
Du elsker at sluge fremragende åbne verdener
Med en af de bedste åbne verdener, jeg nogensinde har udforsket, fyldt til randen med ting at lave, møder at kaste sig ud i, aktiviteter og sportsgrene at prøve kræfter med samt hemmeligheder og overraskelser at finde, er GTA 6 i en klasse for sig, når det gælder opdagelser, engagement og mindeværdige øjeblikke.
Du vil have din næste dybe, medrivende og langvarige spiloplevelse
GTA 6 er et spil, du kan bruge tid på nærmest i det uendelige – der er så meget at lave og se, og det er kun det, der er synligt på kortet. Her er en proppet verden at leve i og opleve, en fængslende historie at spille en rolle i og være vidne til og – i Jason og Lucia – ægte liv at leve det hele igennem.
Du vil have en teknisk fremragende spiloplevelse
Rockstar har bygget videre på alt det, der gjorde Red Dead Redemption 2 og GTA V teknisk fremragende, og skabt noget helt spektakulært til PS5- og Xbox Series-konsollerne: Lyd, animationer, mellemsekvenser, NPC'er og verdenen, detaljerigdommen, den grafiske formåen og verdensopbygningen er alt sammen udsøgt på et teknisk niveau.
Spil det ikke, hvis …
Du kan ikke leve med et mål på 30 billeder i sekundet
Måske det eneste, der holder GTA 6 tilbage i år 2026 og på dyre hjemmekonsoller, er spillets begrænsede mål på 30 fps. Hvis du virkelig ikke kan spille spil ved den billedfrekvens, er du måske bedre tjent med at håbe på pc-versionen.
Tilgængelighedsfunktioner
Der er flere indstillinger med relation til tilgængelighed og et par dedikerede tilgængelighedsmuligheder i GTA 6. Blandt sidstnævnte er en højkontrast-shader, der farvelægger figurer, objekter og interaktioner i verdenen, en indstilling til at dæmpe lysstyrken på lys og en mulighed for at tilføje farvestriber til Focus-sporet. Der er også en række tilgængelighedsindstillinger til selve spillet, der kan gøre styringen af de fleste aktiviteter nemmere eller forenkle input, og du kan reducere den skade, du tager, slå automatisk kørsel til og forenkle minispil. Desuden er der dedikerede tilgængelighedsindstillinger for lyd, f.eks. en kontakt til tinnitusreduktion.
Oven i de tilgængelighedsrelaterede indstillinger kommer en lang række muligheder for knaptildeling, kameravinkler, kamerarystelser og -vippen, og du kan også justere størrelse og læsbarhed af brugerflade og undertekster. Det giver et anstændigt udvalg af indbyggede tilgængelighedsindstillinger fra Rockstar.
Sådan har jeg testet GTA 6
Jeg har spillet GTA 6 i næsten 100 timer til denne anmeldelse på en PS5 Pro sammen med en Acer X32QFS gamingskærm, og jeg har også spillet en masse timer på min PlayStation Portal.
Jeg har gennemført Jason og Lucias hovedhistorie, udforsket en stor del af kortet (men på ingen måde det hele), prøvet alle former for pengeskabende aktiviteter og næsten alle andre aktiviteter og kastet mig over et væld af sidemissioner. Jeg har tilpasset biler, sammensat udrustninger og garderober og fuldt ud fordybet mig i Vice City og omegn.
Jeg har testet spillet med flere headsets, herunder Audeze Maxwell 2 ANC, Audeze Maxwell 2, SteelSeries Arctis Nova Pro Omni, SteelSeries Arctis Nova Elite, Beyerdynamic MMX 130 og Turtle Beach Stealth Pro II, som alle gør et fantastisk stykke arbejde med at trække dig ind i spillets lyd.
Jeg har også spillet med flere controllere, herunder den almindelige DualSense Wireless Controller, DualSense Edge, Victrix Pro BFG Reloaded og Razer Raiju V3 Pro, og min favorit til spillet er Sonys premium-controller, DualSense Edge.
Jeg har fulgt Grand Theft Auto-serien helt fra begyndelsen og spillede originalen på PlayStation og pc dengang. Jeg har også spillet Rockstars Red Dead-serie og et stort antal andre open world-spil, hvilket giver mig et godt grundlag for denne anmeldelse.
Testet første gang i oktober-november 2026
Rob is the Managing Editor of TechRadar Gaming and Streaming, a video games journalist, critic, editor, and writer, and has years of experience gained from multiple publications. Prior to being TechRadar Gaming's Managing Editor, he was TRG's Deputy Editor, and a longstanding member of GamesRadar+, being the Commissioning Editor for Hardware there for years, while also squeezing in a short stint as Gaming Editor at WePC just before joining TechRadar Gaming. He is also a writer on tech, gaming hardware, and video games but also gardens and landscapes, and has written about the virtual landscapes of games for years.
- Peter Hoffmann Redaktør TechRadar Danmark