De bedste tv-serier på HBO Max
Her er de bedste TV-serier på HBO Max - Du finder alt fra action til humor og romantik i lange baner

HBO Max har masser af indhold til dig. Siden efteråret sidste år har vi danskere haft adgang til HBO-serier (og andet) via streamingtjenesten. Først hed den HBO Nordic og nu hedder den så HBO Max.
Vi har skrevet om forskellene her.
Hvorom alt er, så har adgangen til alt dette indhold givet os timer og atter timer med god underholdning - og HBO Max fortsætter med at levere kvalitetsunderholdning, også selvom konkurrencen konstant intensiveres.
Jagten på de bedste oplevelser foran tv-skærmen slutter aldrig. Hvis du leder efter tips til nye serier, der er værd at se, er du kommet til det helt rigtige sted. I denne artikel giver vi dig et overblik over de bedste tv-serier på HBO Max, men husk at der er en række andre streamingtjenester, der også har mange gode serier.
Der er masser af gode tv-serier, og der er også en række streamingtjenester at overskue. Netflix er ikke længere den klare favorit. HBO Max er meget stærk i Danmark - og derudover har vi hurtigt voksende Amazon Prime, veletablerede Viaplay og selvfølgelig de store tv-kanalers egne tjenester DRTV og TV2 Play. Vi kan også nævne Discoverys tjeneste Dplay i den sammenhæng, men især inden for tv-drama er Dplay ret svag. For nylig dukkede Apples egen streamingtjeneste Apple TV+ op, vi har også fået adgang til Disney+ herhjemme, og senest meldte Paramount+ sig under fanerne.
Der er endnu flere, men i forhold til tv-serier er det først og fremmest disse streamingtjenester, du har brug for.
I vores tv-serieguide hjælper vi dig med at finde de tv-serier, du er gået glip af. Vi genopfylder med nye godbidder regelmæssigt. Du er velkommen til at fortælle os, hvis du mener, at noget væsentligt mangler.
Spar 36% på HBO Max med et årsabonnement
Som kunde hos HBO Max for kun 79 kr. om måneden, men vælger du at købe et årsabonnement, får du det til 599, så du sparer 349 kr. eller 36%.
Alle de bedste streamingtjenester + mobilabonnement |Telmore Play | 429.-
Det ultimative mobilabonnement på det danske marked. Udover fri tale og fri data, får du adgang til de bedste streamingtjenester: Netflix, Paramount+, Viaplay, TV 2 Play, Chapter, HBO Max og Telmore Musik. Den samlede værdi er over 700 kr. om måneden.
De bedste HBO Max serier lige nu - i vilkårlig rækkefølge
- Downton Abbey
- Utopia Falls
- Minx
- Westworld
- Tokyo Vice
- Our Flag Means Death
- Visitors
- The Staircase
- Hacks
- Lust
- Raised by Wolves
- Peacemaker
- Starstruck
- Peacemaker
- Fringe
- The Cleaning Lady
- Naomi
- Euphoria
- Beforeigners
- Station Eleven
- What We Do in the Shadows
- And Just Like That ...
- Succession
- The Flight Attendant
- Gossip Girl (2021)
- Mr. Inbetween
- Blade Runner: Black Lotus
- Mayans M.C.
- The Nevers
- Friends/Venner
- Sex and the City
- Game of Thrones
- My Brilliant Friend
- True Blood
De bedste TV-serier på HBO Max:
Downton Abbey
Serien er en af de mest sete engelske serier nogensinde. Den følger livet hos den aristokratiske Crawley-familie og deres stab af tjenere på deres gods - Downton Abbey
Se Downton Abbey på HBO Max
Sæsoner på HBO Max: 6
Utopia Falls
Utopia Falls foregår langt ude i fremtiden. Menneskeheden har overlevet nogle hårde år, men nu er alt lykke i byen New Babel, hvor de overlevende lever i samhørighed, og hvor der er brug for alle. Her bliver 24 teenagere udvalgt til den store konkurrence - The Exemplary - hvor de konkurrerer på dansk og sang. Én af dem - Aliyah - opdager den glemte musikstil hiphop, og det vil forandre hendes liv for altid.
I serien er byen New Babel inddelt i sektorer - Reform, Progress, Nature, Industry osv. Her vælges 24 kandidater til en konkurrence, hvor vinderen skal repræsentere det bedste af New Babels kultur. Hvis du kommer til at tænke på Hunger Games, er det nok ikke helt tilfældigt. I Utopia Falls er det selvfølgelig ikke alt sammen så hyggeligt, som det ser ud. Onde kræfter er på spil og truer måske byens eksistens, og samtidig går det ikke fredeligt for sig, når 24 teenagere skal konkurrere om at blive byens repræsentant. Så hvis Hunger Games møder High School Musical lyder som en genial opfindelse for dig, bør du absolut se Utopia Falls
Se Utopia Falls på HBO Max
Sæsoner på HBO Max: 1
Minx
"Minx" foregår i Los Angeles i 1970'erne og handler om Joyce (Ophelia Lovibond), en målrettet, ung feminist, der går sammen med en tvivlsom forlægger (Jake Johnson) for at skabe det første erotiske magasin for kvinder. I rollerne møder vi blandt andre Ophelia Lovibond, Jake Johnson, Idara Victor, Oscar Montoya, Jessica Lowe, Lennon Parham, Michael Angarano
Sæsoner på HBO Max: 1
Westworld
Tungen lige i munden! Dette er ikke serien for dig, der mister interessen på grund af en indviklet historie, mange forvirrende forbindelser og spring frem og tilbage i tiden. Westworld foregår i en ikke alt for fjern fremtid, hvor rige mennesker kan købe adgang til en forlystelsespark, som mildest talt er noget udover det sædvanlige. Westworld er parken, hvor alt er tilladt: Mord, voldtægt, misbrug og bedrageri - du bestemmer suverænt. Det kan lade sig gøre, fordi forlystelsesparkens såkaldte værter er ikke menneskelige - de ligner bare til forveksling.
Hovedpersonerne forstår ikke engang, at de ikke er mennesker. De er programmeret til at stå op hver morgen med de samme gøremål som dagen før. Og hukommelsen skal på en eller anden måde slettes undervejs. Her konfronteres vi med en hel del filosofiske og etiske udfordringer - og finder undervejs ud af, at det ikke kun er mennesker, som kan være grusomme. Du får masser af underholdning med denne serie, som nu har ramt sæson 4.
Sæsoner på HBO Max: 4
Tokyo Vice
Tokyo Vice er en flot og anderledes serie, som blander krimi og drama med et godt lag noir på. Serien er løst baseret på journalisten Jake Adelsteins oplevelser og beretninger som ung, amerikansk journalist, der skal navigere som journalist i Tokyos underverden i 1990'erne. Her møder han Yakuzaen, og må samtidig kæmpe med sine egne chefer, som ikke regner ham for noget, fordi han er udlænding.
Hovedrollen spilles af Ansel Elgort - som du måske kan genkende fra den ikonsiek Baby Driver. Serien er instrueret af Michael Mann, som kan noget med drama og filmsprog, der giver nerve og intensitet.
Sæsoner på HBO Max: 1
Our Flag Means Death
Talentløse og underholdende pirater kunne være overskriften til denne komedieserie om Stede Bonnet, som er en velhavende englænder fra Barbados, som på grund af ægteskabelige problemer beslutter sig for at blive pirat. Det lyder som noget en fuld manuskriptforfatter har fundet på, men det er faktisk baseret på en sand historie. Stede Bonnet (Rhys Darby) blev faktisk pirat og kaldte sig selv "The Gentleman Pirat", og selv om han altså ikke var nogen særligt erfaren pirat, endte han alligevel i et samarbejde med den måske mest berømte pirat nogensinde, Edward Teach/Blackbeard. Det er i øvrigt seriens producent Taika Waititi, der spiller rollen som Blackbeard. New Zealandske Taika Waititi er noget af et wunderkind i Hollywood og han er tilsyneladende lige god til at skrive, producere og instruere alt fra tv-serier til film. Rhys Darby spiller rollen som Stede Bonnet, der kæmper for at opnå ære og respekt som pirat, selv om han på ingen måde lader til at have den fornødne rygrad.
Sæsoner på HBOMax: 1
Visitors
Visitors er en fantasy-komedieserie af Simon Astier (Zero Corp, Mortel) og er en franske originale tv-serie for kanalen Warner TV. Serien er skabt, skrevet og instrueret af Astier, der også spiller hovedrollen som Richard, en ung politibetjent, der ser to mærkelige lys kolliderer på himlen på sin første arbejdsdag. Pludselig får han andet at bekymre sig om end trafikforseelser og butikstyverier.
Vi har ikke set serien endnu, men siger aldrig nej til sci-fi-serier. Ideen virker interessant, og vi glæder os til at se den.
Sæsoner på HBO Max: 1 (fra 10. maj)
The Staircase
The Staircase er baseret på en sand historie og kigger nærmere på Michael Petersons liv og hans kones død. Michael Peterson bor med sin store familie i North Carolina, da hans kone Kathleen Peterson dør under mistænkelige omstændigheder. Du finder nogle store stjerner i The Staircases - blandt andre Colin Firth og Toni Collette samt Michael Stuhlbarg, Juliette Binoche og Parker Posey.
Sæsoner på HBO Max: 1 (fra 6. maj)
Hacks
Serien Hacks er intet mindre end en guldklump af en serie, og den er da også en Emmy-vinder. Den handler om Ava, en ung forfatter, der er blevet fyret fra sit job og har svært ved at finde et nyt på grund af en dårligt timet joke på Twitter. Hun tager nødtvungent et job hos den legendariske Las Vegas-komiker Deborah Vance (Jean Smart). Deborah Vance oplever faldende popularitet, men hun er mildest talt ikke begejstret ved tanke om at hun har brug for hjælp. Serien balancerer fremragende imellem humor, alvor og drama, og samspillet imellem de to modpoler fungerer eminent. Her er virkelig tale om en serie, hvor alt fra manuskript til instruktion og skuespil spiller godt sammen. Der er tale om en original HBO Max serie, og den er fantastisk.
Sæsoner på HBO Max: 2 (sæson 2 lander 13. maj)
Se Hacks herThe
LUST
Svensk komedieserie om fire midaldrende kvinder i Stockholm. Serien tager et kig på kvindernes skrantende sexliv og deres kamp for at holde det i live. Sofia Helin, Anja Lundqvist, Julia Dufvenius og Elin Klinga i hovedrollerne er Lust en skandaløs og smerteligt ærlig komedie. Da sundhedsforskeren Anette udarbejder undersøgelsen "Sex is a Highway to Health", begynder veninderne at stille spørgsmålstegn ved deres egne skrantende sexliv. Serien ser ud til at være både underholdende og udfordrende.
Sæsoner på HBOMax: 1
Raised by Wolves
Sci-fi-serien produceret af Ridley Scott er et intelligent og anderledes serie, hvor et android-par ankommer til planeten Kepler-22b for at opdrage en ny generation af menneskebørn efter at jorden er ødelagt af en krig. Men livet på den nye planet hensynsløst. Serien rummer løbende nogle storslåede scener, som står i skarp kontrast til det tilsyneladende enkel liv på den golde planet. Da andre mennesker dukker op bliver det pludselig svært at finde ud af, hvem der er de gode.
Hovedpersonen androiden Mother spilles af danske Amanda Collin, og det gør bestemt ikke serien mindre seværdig. Ridley Scott er en garvet sci-fi instruktør og har instrueret et hav af ikoniske film: Blade Runner, Alien, Thelma & Louise, The Gladiator og The Martin. Der er også fejlskud som Prometheus i hans bagkatalog, men alt i alt kommer der mere guld end gylle, når han står bag kameraet.
Sæsoner på HBO Max: 2
Peacemaker
I filmen Suicide Squad ser det egentlig ud til at Peacemaker dør. Han bliver trods alt skudt i halsen og efterladt i en bygning, der bliver smadret i grus af en kæmpe søstjerne fra stjernerne. Men nej, han klarer den altså. Og selv om han ikke er den skarpeste kniv i skuffen, vil en hemmelig organisation alligevel godt bruge ham i kampen imod det, de kalder Butterflies. Mere skal ikke afsløres her. Men Peacemaker er blodig og totalt politisk ukorrekt på en ret underholdende måde. Vi kommer lidt tættere på Peacemakers forfærdelige barndom, hans forfærdelige far og hans virkelig forfærdelige personlighed. Nåja, og så er der action, dødsvold og bandeord i lange baner. Velkommen til DC Comics mørke univers.
Sæsoner på HBO Max: 1
Starstruck
Kan du forestille dig tilfældigvis at møde og gå i seng med en filmstjerne, som efterfølgende bliver småvild med dig? Nej, vel :). Men det sker altså for australske Jessie, som arbejder med en række kedelige jobs i London. Nytårsaften ender hun i et one-night stand med en berømt filmstjerne. Om de får hinanden skal vi ikke afsløre, men de må kæmpe med modsatte interesser, dårlig timing og mange andre udfordringer undervejs. Det burde egentlig ikke fungere som serie, men den sprudlende dialog og det fremragende skuespil får det hele til at hænge sammen. Du kan streame 2. sæson fra 24. marts.
Sæsoner på HBOMax: 2
Fringe
Fik du ikke set Fring, da den gik på tv første gang? Serien gik i luften i 2008 og er skab af J. J. Abrams, Alex Kurtzman, og Roberto Orci. Det er en fremragende serie, som slet ikke har fået den opmærksomhed, den egentlig fortjener. FBI-agent Olivia Dunham (Anna Torv) opdager allerede i første afsnit, at der er mere imellem himmel og jord, end hun gik og regnede med. Sammen med den gale videnskabsmand Walter Bishop og hans søn, Peter Bishop (Joshua Jackson) må hun nu prøve at finde ud af, hvem der står bag en række sære og uforklarlige hændelser. Serien er fremragende skruet sammen, og du får både gode, spændende historier og godt skuespil.
Sæsoner på HBO Max: 5
Se Fringe her
The Cleaning Lady
The Cleaning Lady er et drama, der handler om Thony De La Rosa (Elodie Yung), en tidligere filippinsk læge, som nu arbejder og bor i Las Vegas. Hendes grund til at være i USA på et udløbet visum er hendes femårige søn Luca. Luca har en sjælden og livstruende sygdom, som kræver en avanceret knoglemarvsbehandling, og den findes kun i Las Vegas. Imens hun arbejder på få sin søn i behandling, arbejder hun ikke som læge, men gør rent sammen med sin svigerinde Fiona. Da Thony ved et uheld bliver vidne til en alvorlig forbrydelse og bliver opdaget af gerningsmanden, må hun begynde at arbejde som læge i den kriminelle organisation. Selv om det ikke er ideelt, har de kriminelle pengene, der kan sikre behandlingen til hendes søn, og Thony må nu begynde et dobbeltliv på begge sider af loven for at sikre både sin søn og sin egen overlevelse.
Sæsoner på HBO Max: 1
Naomi
Endnu en DC Comics-serie er dukket op hos HBO Max. Denne gang minder det mere om en ungdomsserie, der handler om pigen Naomi, der opdager, at hun måske er lidt mere speciel end de andre high school-elever i byen. Hun er vokset op som adoptivbarn, og nu må hun sammen med sine venner prøve at finde ud af sandheden om sig selv.
Sæsonger på HBO Max: 1
Se Naomi her
Euphoria
Superstjernen, Zendaya medvirker i Euphoria - én af den seneste tids store serier på HBO Max. Her følger vi en gruppe gymnasieelever i deres hverdag, når de prøver at navigere gennem teenagelivets udfordringer. Serien omhandler emner som stoffer, sex, identitet, traumer, sociale medier, kærlighed og venskab. Bemærk, at serien indeholder en del grafiske scener.
Sæsoner på HBO Max: 2
Beforeigners
Beforeigners er en norsk serie, som er smaskfyldt med sære elementer. I serien er afdøde personer fra fortiden begyndt at dukke op i levende live i havene over hele verden. De kommer fra forskellige tidsperioder, og ingen ved, hvorfor de dukker op. Stenalderen, vikingetiden og det 19. århundrede er alle repræsenteret, når 'gamle' mennesker på mystisk vis dukker op gennem lysglimt i Oslofjorden.
Fem år efter de første såkaldte emigranter ankom, skal politimanden Lars arbejde sammen med den første vikingekvinde i politistyrken, skjoldmøen Alfhildr. Det er interessant nok i sig selv, men sammen vil de også opklare et meget mistænkeligt mord. Og som det burde være, har de begge nogle personlige udfordringer at kæmpe med. Det lyder som vanvittigt, men det fungerer faktisk virkelig godt. Det er nok næppe en serie, der falder i alles smag. Men giv den en tur på fladskærmen og se, hvad du synes.
Sæsoner på HBO Max: 2
Se Beforeigners her.
Station Eleven
Hvad med lidt post-apokalyptisk science fiction? Station Eleven er baseret på bogen af samme navn af Emily St. John Mandel og handler om, hvad der sker før og efter en influenzaepidemi, der udrydder det meste af menneskeheden. Temaet er ikke ligefrem opløftende, men det er stadig en solid miniserie, der holder den høje standard, som vi forbinder HBO med.
Sæsoner på HBO Max: 1
What We Do in the Shadows
Genialt underholdende komedie-serie af, der er skrevet af Jemiane Clement og Taika Waititi. Vi følger livet hos en gruppe mildest talt inkompetente vampyrer og deres livstrætte familiar Guillermo, som ofte må rydde op efter vampyrerne.
Se What We Do in the Shadows på HBO Max
Sæsoner på HBO Max: 4
And Just Like That...
HBO Max original serie And Just Like That... er det næste kapitel i Sex and the City. I denne omgang er der mindre fokus på sex (hvilket er naturligt, da den sexglade Samantha ikke længere er en del af banden). I stedet handler serien om udfordringerne ved at blive ældre og ved at have en familie, som man elsker, mens om også kan være utroligt udfordrende.
Sæsonger på HBO Max:1
Succession
Succession er en amerikansk produceret dramaserie, der havde premiere på HBO i 2018. Siden lanceringen er der udgivet to sæsoner. Serien blev skabt af Jesse Armstrong og handler om et familieejet imperium kaldet Waystar Royco. Her får du en spændende blanding af magtspil, politik og familiebånd mellem en mediemogul og hans fire børn.
Sæsonger på HBO Max: 2
The Flight Attendant
Baseret på en bog fra Chris Bohjalian fra 2018 er The Flight Attendant en vanedannende thriller om en amerikansk stewardesse Cassie Bowden (Kaley Cuoco). Efter en vild nat i Dubai, vågner Cassie og opdager, at der ligger et lig i sengen ved siden af hende. Desværre for Cassie, husker hun ikke ret meget fra aftenen før, så nu må hun prøve at undgå, at mistanken falder på hende, imens hun samtidig skal finde ud af, hvad der egentlig skete.
En førsteklasses thriller kombineret med Cuocos forfriskende skuespil gør HBO's serie underholdende og i høj grad værd at se. Serien blev også nomineret til bedste hovedrolleindehaver og bedste tv-serie på Golden Globe, og sæson 2 er allerede bestilt.
Sæsoner på HBO Max: 1
Gossip Girl (2021)
Gossip Girl (2021) er en ny serie, der bygger på den oprindelige Gossip Girls serie. Så du kan følge en helt ny flok teenagere, der lever et liv som overklasseskoleelever på Upper East Side. Men det er bestemt ikke nogen dydsmønstre og livet som overklasseløg er benhårdt, når man prøver at nyde livet og samtidig skal arbejde på at være populær blandt skolens elever.
Sæsoner på HBO Max: 1
Mr. Inbetween
Ray Shoesmith kæmper som mange andre med at balancere rollen som forældre, kæreste og sit arbejde. At Ray er enforcer for en gangster boss gør ikke livet lettere. Mr. Inbetween er både meget underholdende, til tider dramatisk og krydret med en masse vold. For Ray Shoesmith lægger bestemt ikke fingrene imellem, når det gælder om at få folk til at betale tid tiden eller når det er tid til at få folk til at forsvinde for evigt.
Serien kan i første afsnit virke som om den er lavet på budget. Men både kvaliteten af skuespillet og historien viser, at der er tænkt over tingene. Resultatet er fremragende underholdning. Lige som sin antihelt, balancerer serien Mr. Inbetween imellem flere roller: Action, humor og drama bliver blandet sammen, men uden at miste jordforbindelsen, og det gør Mr. Inbetween til en stærkt undervurderet serie.
Sæsoner på HBO Max: 3
Blade Runner: Black Lotus
Los Angeles 2032. En ung kvinde vågner op uden hukommelse og med dødbringende evner. De eneste ledetråde til hendes identitet og fortid er en låst data-enhed og en tatovering af en sort lotus. Hun må sætte brikkerne sammen og jage de mennesker, der er ansvarlige for hendes brutale og blodige fortid, for at finde sandheden om sin tabte identitet.
Sæsoner på HBO Max: 1
Se Blade Runner: Black Lotus her.
Mayans M.C.
I efterfølgeren til den fremragende Sons of Anarchy flytter fokus over til en konkurrerende motorcykelbande, Mayans M.C. Ezekiel Reyes er netop blevet løsladt fra fængslet, og nu vil han prøve at skabe sig et ny liv som medlem af Maynans. Serien, der er skabt af Kurt Sutter, tager et lidt anderledes, men alligevel let genkendeligt blik på et emne, som mange elsker. Mayans M.C. er da også på vej med en 4. sæson.
Sæsoner på HBO Max: 3
The Nevers
The Nevers er en amerikansk science fiction dramaserie skabt af Joss Whedon til HBO. Serien havde premiere den 11. april 2021. Den første sæson består af 12 episoder fordelt på to dele på hver seks episoder.
Serien beskrives som "et episk science fiction-drama om en bande af victorianske kvinder og mænd, der har usædvanlige evner, ubarmhjertige fjender og en mission, der kan ændre verden."
Sæsoner på HBO Max: 1
Friends
Kult-serien Friends er en amerikansk sitcom, der blev sendt i perioden 1994 til 2004. Her kan du køre en ordentlig maraton på HBO Max. Serien handler om seks venner, der bor i Greenwich Village-distriktet i New York i 1990'erne. Vi møder blandt andre modeeksperten Rachel Green, den sjove nørd Chandler Bing, pigemagneten Joey Tribbiani ... du ved det alligevel mindst lige så godt som os, for hvem har ikke set venner? Hvis du er en af de få, der endnu ikke har set serien, er det bestemt på tide. Denne feelgood-serie byder på meget sjov, og der er masser af binge-venligt indhold.
Sæsoner på HBO Max: 10
Se Friends her Og se Friends Reunion her
Sex and the City
Sex and the city er en anden komedieperle fra 1990'erne. Her møder vi Carrie Bradshaw, en forfatter i trediverne, der skriver som sine oplevelser som single i New York. I løbet af serien lærer vi at hendes nærmeste venner at kende: Samantha, Miranda og Charlotte, og hver af dem har meget forskellige personligheder, arbejdsliv og oplevelser. Det er en vidunderlig serie, der er perfekt, hvis du vil have noget sjovt at se på, eller som hygge i baggrunden, imens du gør rent.
Sæsoner på HBO Max: 6
Game of Thrones
Du har sikkert set denne allerede. Hvis ikke, er du sandsynligvis en af
dem, der har det lidt svært med det overnaturlige, eller hvad? Nej - det er okay ikke at kunne lide "Game of Thrones", men pas på ikke at sige det højt ...
Det evige magtspil har været en smuk - og blodig - rejse fra start til slut. Du verden så mange mennesker, du møder på rejsen! Serien viger heller ikke tilbage fra overraskelser. Du aner virkelig ikke, hvad du kan forvente, uanset om det handler om liv og død, valg af en sexpartner eller skjulte færdigheder.
Den sidste sæson har modtaget en del kritik fra mange fans, men hvis du allerede har set alt indtil nu, så skal du selvfølgelig også se, hvordan det hele ender!
Sæsoner på HBO Max: 8
My Brilliant Friend
Denne italienske serie, der er baseret på Elena Ferrantes bestseller-bøger, befinder sig nu i sæson 2.
Vi følger stadig vores venner Elena og Lila, der voksede op i et fattigt kvarter i Napoli lige efter krigen, men som lever meget forskellige liv, og som prøver at navigere i et samfund præget af vanskelige økonomiske forhold, undertrykkelse af kvinder og vold.
Dette er en kvalitetsproduktion på højde med det bedste HBO har at tilbyde, og på trods af at det er på italiensk, er skuespilpræstationerne på et niveau, hvor man føler, at man næsten vil kunne se serien uden tekst og stadig forstå det meste af handlingen.
Sæsoner på HBO Max: 2
True Blood
Den røg lidt af sporet, da varulvene dukkede op, men HBOs vampyrsaga var vanedannende i de tidlige sæsoner. Med så meget sex (som rimeligvis kan forventes fra HBO) plus tonsvis af blod og vold, var dette bestemt en fuldblods vampyrserie. Men tv-seriens hemmelige våben var et tykt lag af underliggende satire, der skød med skarpt mod forældede holdninger, blandt andet homoseksualitet i højreorienterede konservative kredse i USA.
Sæsoner på HBO Max: 7
- Skal du have ny laptop? Her er de bedste på markedet
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.
- Kristian BortenFreelance