De bedste film på Netflix i oktober 2026

Superman holding baby Joey in his right hand as an explosion occurs in James Gunn's Superman film
(Foto: DC Studios/Warner Bros. Pictures)
VPN-deal

Få NordVPN i dag med 75% rabat - NordVPN er vores TechRadar testvinder og anbefaling som den bedste VPN-tjeneste, når du vil låse op for Netflix-indhold fra andre lande.

Vi har lavet en liste over de bedste film på Netflix, så du ikke løber tør for god underholdning.

Det er selvfølgelig helt umuligt for os at lave en komplet liste over alle de gode film, der er på Netflix - og det gælder endda, selvom vi i Danmark ikke har adgang til det samme udvalg af film på Netflix som i mange andre lande. Det kan du læse meget mere om her.

Her finder du en blanding af originale Netflix-film, der er eksklusive til streamingtjenesten og mere tidsbegrænsede film fra forskellige filmstudier, hvor udvalget ændrer sig over tid. Vi opdaterer regelmæssigt denne liste over de allerbedste film på Netflix, så du altid har et nyt udvalg at vælge imellem.

De bedste Netflix-film - Weekend tippet

Unabomber - Weekend-tippet

Unabomber 2026

Den unge Kaczynski til forelæsning. (Image credit: Netflix)

Før han blev USA’s mest eftersøgte bombemand, var Ted Kaczynski et 16-årigt matematisk geni på Harvard og forsøgsperson for en berømt psykolog.

Unabomber kommer fra den danske instruktør Janus Metz, som slog igennem med Armadillo og siden har instrueret afsnit af Andor. Filmen fortæller Ted Kaczynskis historie på to tidslinjer. I 1950'erne spiller Jacob Tremblay den unge Kaczynski, som havner i psykologen Henry Murrays (Russell Crowe) omstridte eksperimenter. I 1990'erne jagter FBI-agenten Joanne Miller (Shailene Woodley) den bombemand, som i næsten 20 år sendte brevbomber rundt i USA.

Tremblay er filmens store trumf. Han spiller Kaczynski som en akavet outsider, og man mærker hele tiden mørket under overfladen. Scenerne med Crowe er de stærkeste. FBI-sporet halter lidt efter, men filmen har ligget nummer ét blandt Netflix-filmene i Danmark.

Stream Unabomber på Netflix her.
Se traileren til Unabomber på YouTube her.

Vores topliste over de bedste film på Netflix lige nu:

  1. Unabomber - Wekeend-tippet
  2. Superman
  3. Den hemmelige kvinde
  4. Paddington i Peru
  5. The Whisper Man
  6. The Last House
  7. Underverden II
  8. Anora
  9. The Creator
  10. Wicked
  11. The Wild Robot
  12. En jaget kvinde
  13. Remarkably Bright Creatures
  14. Mexico 86
  15. Apex
  16. No Time to Die
  17. The Grand Budapest Hotel
  18. The Rip
  19. The Fall Guy
  20. Wake up, Dead Man: A Knives out Mystery
  21. Mango
  22. Oppenheimer
  23. Thursday Murder Club
  24. Druk
  25. Retfærdighedens Ryttere
  26. October Sky
  27. Fear Street: Prom Queen
  28. Bullet Train Explosion
  29. Sult
  30. Godzilla Minus One
  31. The Wonder
  32. Kærlighed for voksne

De bedste film på Netflix

Superman

Et nærbillede af Krypto, superhunden, i kampstilling inde i Ensomhedens Fæstning i filmen »Superman«

(Image credit: DC Studios/Warner Bros. Pictures)

Verden har vendt sig mod Superman efter en international krise, og milliardæren Lex Luthor står klar til at udnytte det.

Superman er James Gunns genstart af DC’s filmunivers, og David Corenswet tager kappen på som Clark Kent. Filmen springer oprindelseshistorien over. Vi møder en Superman, som allerede har reddet Metropolis mange gange, men nu får skylden for at blande sig i en konflikt i et fremmed land. Rachel Brosnahan spiller Lois Lane, og Nicholas Hoult er en rasende og jaloux Lex Luthor.

Gunn står også bag Guardians of the Galaxy, og han giver filmen farver, humor og masser af varme. Corenswets Superman er mere venlig end tung og grublende. Der er mange figurer i spil, og tempoet er højt, men det er en superheltefilm med optimismen i behold.

Stream Superman på Netflix her.
Se traileren til Superman på YouTube her.

Bastarden

Et nærbillede af Krypto, superhunden, i kampstilling inde i Ensomhedens Fæstning i filmen »Superman«

(Image credit: DC Studios/Warner Bros. Pictures)

Bastarden er Nikolaj Arcels film efter Ida Jessens roman Kaptajnen og Ann Barbara. Mads Mikkelsen spiller Ludvig Kahlen, en tidligere soldat, som i 1755 vil opdyrke den golde jyske hede i kongens navn. Han har kartofler i bagagen og en stædig drøm om at blive adlet. Men egnens hensynsløse godsejer, Frederik De Schinkel, mener, at jorden tilhører ham. Da en bortløben fæstebonde og hans kone (Amanda Collin) søger ly hos Kahlen, sætter godsejeren alt ind på at knuse ham.

Filmen ligner en nordisk western, og Mikkelsen bærer den med få ord og stor tyngde. Simon Bennebjerg spiller De Schinkel med en kold og forkælet grusomhed. Filmen vandt både Bodil og Robert for årets film og var Danmarks Oscar-bud. Volden er rå, og enkelte scener tipper over i melodrama. Men det er dansk film i stort format.

Stream Bastarden på Netflix her.
Se traileren til Bastarden på YouTube her.

The Secret Woman

The Secret Woman

(Image credit: Netflix)

Den hemmelige kvinde kommer fra holdet bag Kærlighed for voksne, og Natalie Madueño bærer filmen som Louise, der mister grebet om, hvem hun selv er. Hun driver en stille café på en norsk ø, indtil en fremmed insisterer på, at hun i virkeligheden er en anden — en dansk kvinde, der forsvandt for tre år siden.

Da den fremmede kalder hende Helene Söderberg, forlader hun sin partner Joachim (Pål Sverre Hagen) og rejser tilbage til en velhavende familie og et rederi, hun ikke kan huske.

Barbara Topsøe-Rothenborg skruer langsomt op for uroen, og Claes Bang giver filmen et ekstra tyngdepunkt som den gådefulde Edmund. En nordisk identitetsthriller, hvor intet er, som det ser ud — oplagt til en aften, hvor du vil holdes på pinebænken.

Stream Den hemmelige kvinde på Netflix her.
Se traileren til Den hemmelige kvinde på YouTube her.

Paddington i Peru

Paddington står med en paraply i hånden, efter at han har besteget en klippe i Paddington i Peru

(Image credit: Studio Canal)

Paddington i Peru er tredje film om den marmelade-elskende bjørn, og denne gang forlader familien Brown det regnvåde London til fordel for junglens grønne kaos. Ben Whishaw lægger igen stemme til Paddington, mens Olivia Colman og Antonio Banderas dukker op som henholdsvis en syngende nonne og en skattejæger med skjulte motiver.

Verdens høfligste bjørn pakker kufferten og rejser til Peru for at besøge sin tante Lucy — men da hun er sporløst forsvundet, går turen videre ind i Amazonas' regnskov.

Det er familiehygge uden skarpe kanter — en tryg og charmerende filmaften, der fungerer lige godt for børn og voksne.

Stream Paddington i Peru på Netflix her.
Se traileren til Paddington i Peru på YouTube her.

The Whisper Man

Pete, Tom og Amanda stirrer på noget uden for billedet i Netflix-filmen The Whisper Man

(Image credit: Netflix)

En enkemand flytter til en ny by med sin søn for at få en frisk start — men da drengen bliver bortført, peger alt på en gammel seriemordersag.

I The Whisper Man spiller Adam Scott krimiforfatteren Tom Kennedy, der efter sønnens forsvinden må opsøge den ene mand, han helst vil undgå: sin far Pete (Robert De Niro), en pensioneret kriminalbetjent, der fangede den berygtede morder for over ti år siden. Problemet er bare, at morderen stadig sidder bag tremmer.

Filmen er lige så meget et anspændt far-søn-drama som en jagt på en morder. Michael Keaton dukker op som den fængslede Frank Carter — første gang han og De Niro deler skærm siden Jackie Brown. En mørk krimithriller for dig, der kan lide dine gys med en portion menneskeligt drama.

Stream The Whisper Man på Netflix her.
Se traileren til The Whisper Man på YouTube her.

The Last House

Greta Lee og Wagner Moura i The Last House

(Image credit: Netflix)

En helt almindelig familie opdager en morgen, at alle døre og vinduer er forseglet indefra — og udenfor bevæger noget sig i den uophørlige regn.

The Last House er en sci-fi-gyser fra Louis Leterrier, manden bag Now You See Me og Netflix-serien Lupin. Greta Lee og Wagner Moura spiller et forældrepar, der fra den ene dag til den anden er spærret inde i deres eget hus uden nogen forklaring. Dagene bliver til uger. Tiden går, og forsyningerne svinder ind. Samtidig lurer der også noget i regnen udenfor.

Filmen holder klaustrofobien i kog, og Lee og Moura gør deres for at holde familien i live. Filmen mister ind imellem pusten, men hvis du er til stemningsfuldt overlevelsesgys med en overnaturlig gåde i centrum, er der en urovækkende aften at hente.

Stream The Last House på Netflix her.
Se traileren til The Last House på YouTube her.

Underverden II

Underverden II

(Image credit: Netflix)

Underverden II er Fenar Ahmads efterfølger til den danske actionsucces Underverden fra 2017, og Dar Salim er tilbage som Zaid. Denne gang skal han ind i et bandemiljø for PET-agenten Helle, spillet af Birgitte Hjort Sørensen, mod at få sin frihed og en chance for at se sin søn igen.

Ahmad blander hård action med moralske gråzoner, og Salim spiller Zaid med den samme tyngde som i den første film. Filmen fik fem ud af seks stjerner hos både Ekko og Soundvenue, og den holder tempoet stramt hele vejen. En kompromisløs dansk action-thriller, der ikke er for sarte sjæle.

Stream Underverden II på Netflix her.
Se traileren til Underverden II på YouTube her.

Anora

Mikey Madison i Sean Bakers »Anora«

(Image credit: Prime Video)

Anora er Sean Bakers Oscar-vinder — fem statuetter blev det til, blandt andet for bedste film, bedste instruktør og bedste kvindelige hovedrolle. Mikey Madison spiller Ani, en ung sexarbejder, hvis lynbryllup med en forkælet oligark-søn først ligner en moderne Askepot-historie, men som siden udvikler sigtil noget langt mere kaotisk.

Baker veksler mellem farce, råt drama og et højt tempo, og Madison bærer filmen fra første til sidste scene. Nogle vil savne mere tyngde bag den komiske overflade, men få film fra 2024 er både så morsomme og så menneskelige. En oplagt aften for dig, der vil have en komedie med kant.

Stream Anora på Netflix her.
Se traileren til Anora på YouTube her.

The Creator

Billede, der viser de to hovedpersoner i Gareth Edwards’ science fiction-film The Creator

(Image credit: 20th Century Studios)

I en fremtid, hvor mennesker er i krig med kunstig intelligens, må en tidligere soldat ødelægge et nyt våben — der viser sig at være et barn.

The Creator er instrueret af Gareth Edwards, manden bag Rogue One og 2014-udgaven af Godzilla. John David Washington spiller Joshua, en tidligere elitesoldat, der har mistet sin kone og nu jager det våben, der kan afgøre krigen mod maskinerne. Da våbnet viser sig at være en robotpige med menneskelige træk, vender missionen op og ned på ham.

Edwards optog filmen på virkelige steder og lagde de digitale effekter på bagefter. Resultatet er en af de mest visuelt imponerende science fiction-film i årevis — belønnet med to Oscar-nomineringer. Historien låner tungt fra klassikere som Blade Runner, men Hans Zimmers musik og de storslåede billeder gør den til en oplevelse værd at streame.

Stream The Creator på Netflix her.
Se traileren til The Creator på YouTube her.

Wicked

Glinda og Elphaba ser på hinanden

Wicked (Image credit: Universal Pictures)

Den grønhudede Elphaba og den forkælede Glinda mødes på troldmandsskolen Shiz og indleder et venskab, der ender med at dele Landet Oz i to.

Wicked er filmatiseringen af Broadway-musicalen, og Jon M. Chu fylder den med sang, dans og farvemættede Oz-kulisser. Cynthia Erivo spiller Elphaba, den misforståede heks med en gave, hun endnu ikke forstår, mens Ariana Grande overrasker som den popularitetshungrende Glinda. Deres version af "Defying Gravity" er filmens højdepunkt.

Jeff Goldblum dukker op som troldmanden, og Michelle Yeoh spiller den kølige rektor Madame Morrible. De 160 minutter dækker kun første halvdel af musicalen, og enkelte passager trækker i langdrag. Men sangnumrene og Erivos stemme bærer det hele. En oplagt aften for alle, der kan lide store følelser og endnu større produktion.

Stream Wicked på Netflix her.
Se traileren til Wicked på YouTube her.

The Wild Robot

En robot strander på en øde ø, lærer at overleve blandt vilde dyr og finder sit formål, da hun adopterer en forældreløs gæsling.

Den vilde robot er DreamWorks' Oscar-nominerede animationsfilm fra 2024 — nu på Netflix Danmark. Instruktør Chris Sanders, der tidligere stod bag Sådan træner du din drage, fortæller historien om robotten Roz med en varme og tyngde, man ikke altid finder i animationsfilm. Lupita Nyong'o, Pedro Pascal og Kit Connor er på rollelisten.

Filmen er til hele familien, men skyr det sukkersøde. Der er kant og sorg her, og den bliver hængende i bevidstheden ved længe efter rulleteksterne.

Stream Den vilde robot på Netflix her.
Se traileren til Den vilde robot på YouTube her.

Roz ser på en ræv i The Wild Robot

Den Vilde Robot (Image credit: Universal Pictures)

En jaget kvinde

En jaget kvinde er en spansk Netflix-thriller baseret på en roman af Rosa Montero og Olivier Truc. Efterforskeren Anna Ripoll vender tilbage fra sygeorlov til en sag uden sidestykke: en kvinde findes bevidstløs og tortureret i en skibscontainer på Barcelonas havn, uden navn og uden hukommelse. Ingen ved hvem hun er, og et mordforsøg på hospitalet gør det klart, at nogen vil gå lang for at lukke munden på hende.

Candela Peña bærer filmen med en tilbageholdt intensitet. Instruktør Gabe Ibáñez holder tempoet strammt. Det er kompakt, mørk spansk krimi-thriller der ikke spilder ens tid.

Stream En jaget kvinde på Netflix her.
Se traileren til En jaget kvinde på YouTube her.

Remarkably Bright Creatures

Remarkably Bright Creatures

Remarkably Bright Creatures (Image credit: Netflix)

En ensom enke arbejder nattevagter på et lille akvarium i New England og får efterhånden et særligt forhold til stedets temperamentsfulde blæksprutte. Langsomt går det op for hende, at dyret måske forstår mere om hendes liv, end hun selv gør.

Remarkably Bright Creatures eller på dansk Lykken har otte arme er baseret på Shelby Van Pelts bestsellerroman og følger Tova, spillet af Sally Field, som forsøger at finde fodfæste efter et stort personligt tab. Filmen bevæger sig roligt fremad og giver plads til både sorg, humor og de små menneskelige øjeblikke undervejs.

Netflix har haft stor succes med de varme dramaer, der balancerer det eftertænksomme med det folkelige, og Remarkably Bright Creatures passer perfekt ind i den kategori. Sally Field giver historien tyngde, mens filmens mest usandsynlige figur hurtigt ender med at stjæle opmærksomheden.

Det er en film til dem, der trænger til noget andet end eksplosioner, biljagter og superhelte. En stille, charmerende fortælling, der fungerer bedst, når den får lov til at tage sig god tid. En god filmaften for dem, der vil have noget andet end actionspektakler.

Stream Remarkably Bright Creatures på Netflix her.

Se traileren til Remarkably Bright Creatures på YouTube her.

De bedste Netflix-film - vores favoritter til at streame nu

Mexico 86

Mexico 86

Mexico 86 (Image credit: Netflix)

Mexico har aldrig løftet VM-trofæet — men i 1986 blev landet alligevel vært for turneringen, og den bedrift krævede mere fidus end fodboldfærdigheder.

México 86 er en historisk komedie-drama om Martín de la Torre, en mexicansk bureaukrat der i 1982 pludselig ser sin chance: Colombia trækker sig som VM-vært, og feltet er åbent. Bevæbnet med dristighed og en god del politisk snuhed manøvrerer han sig gennem FIFA og slår både USA og Canada i buddet. Diego Luna spiller de la Torre med den særlige energi, han kendes fra Narcos: Mexico og Andor — karismatisk, beregnende og aldrig helt til at stole på.

Med VM 2026 i gang fra den 11. juni er timingen ikke tilfældig. For fodboldfans der vil have mere end kampene, er dette årets mest velvalgte streaming-premiere.

Stream México 86 på Netflix her.

Se traileren til México 86 på YouTube her.

Apex

Apex

Apex (Image credit: Netflix)

Apex er en overlevelsesthriller fra instruktøren bag Everest, Baltasar Kormákur. Filmen følger Sasha, en ekstremsportsudøver der efter et personligt tab tager på solotur i det australske outback. Men hun er ikke alene. En seriemorder har udset sig hende som sit næste offer og kender terrænet langt bedre end hende. Det, der begyndte som en flugt fra sorgen, bliver hurtigt en desperat kamp for at overleve — mod naturen, mod en mand der jager mennesker for sport og mod hendes egne grænser. Charlize Theron spiller Sasha med en rå, fysisk intensitet, og Taron Egerton er overbevisende kold som seriemorderen Ben. Filmen er skåret til benet og holder dampen oppe fra start til slut.

Se Apex på Netflix her.

Se traileren til Apex på YouTube.

No Time To Die

No Time To Die

Den foreløbigt sidste James Bond-film er lige landet på Netflix. (Image credit: MGM)

No Time to Die er den foreløbigt sidste film i serien om den britiske agent. Den ligger på Netflix sammen med hele serien af James Bond-film, men kun indtil 20. april. Derfor er den oplagt til en film-weekend, hvis du vil læne dig tilbage og underholdes fra start til slut. Filmen kombinerer hæsblæsende action, flotte locations og klassisk James Bond-stemning med en mere personlig historie, der giver genren en ekstra dimension. Daniel Craig leverer en intens præstation som den ikoniske agent, der endnu en gang må vende tilbage til en verden fyldt med fare og hemmeligheder, imens han samtidig har kærligheden tæt inde på livet.

Du får alt det, man forventer af en stor Bond-film: vilde biljagter, eksplosive scener og en karismatisk skurk – men også mere seriøse øjeblikke, der giver historien mere dybde, end vi er vant til fra Bond-universet

Da det kan være sidste chance for at se alle filmene, er det måske en god ide at bruge påsken til at lave din egen James Bond-maraton - 20. april er det slut.

Se No Time to Die på Netflix her.

Se traileren til No Time to Die på YouTube.

The Grand Budapest Hotel

The Grand Budapest Hotel

Ralph Fiennes er genial i The Grand Budapest Hotel (Image credit: Netflix)

The Grand Budapest Hotel er en typisk Wes Anderson film. En skæv og charmerende krimikomedie, hvor alt er sirligt symmetrisk – lige indtil det går galt. Vi følger den ultrahøflige concierge Gustave H og hans loyale protegé Zero, der pludselig står midt i et muligt mord, en stjålet arv og en jagt på tværs af et sneklædt Europa. Wes Andersons stil er som et dukkehus i fuld fart: pastelfarver, præcise replikker og en konstant strøm af absurde detaljer. Humoren er tør og elegant, men der ligger også altid et ubestemmeligt mørke under overfladen og sitrer. Wes Anderson formår at lave en film, hvor både det visuelle, skuespillet og replikkerne skaber sit eget univers, som er svært at slippe, når filmen er slut. Det er en film, som føles som om, at selv den mindste birolle har kostet blod, sved og tårer. Men pas på, Wes Andersons univers er vanedannende.

Stream The Grand Budapest Hotel på Netflix her.
Se traileren til The Grand Budapest Hotel på Youtube.

The Rip

J.D og Dane kigger på en mobiltelefon, mens de står i en garage om natten i Netflix's The RIP.

Ben Affleck og Matt Damon som politibetjente står i en garage i filmen The Rip. (Image credit: Netflix)

The Rip er en stram, mørk thriller, hvor et hold Miami-betjente finder millioner i kontanter og langsomt mister grebet om både situationen og hinanden. Filmen er også første gang siden Dogma (1999), at Matt Damon og Ben Affleck spiller overfor hinanden igeng. Stemningen er hårdkogt og paranoid, med både action og masser af drama. Hvis du kan lide krimi med gråzoner og knitrende mistillid, er den her lige i skabet.

Stream The Rip på Netflix her.
Se traileren til The Rip på Youtube.

The Fall Guy

Ryan Gosling's Colt Seavers wears a cowboy hat and shades in The Fall Guy movie

Ryan Gosling i The Fall Guy (Image credit: Universal Studios)

På overfladen lignerThe Fall Guy en actionkomedie med masser af fart, charme og Hollywood-glimmer. Men her er det faktisk lykkedes Ryan Gosling og Emily Blunt at levere skuespil med intens kemi, der hæver niveauet mærkbart. Der er nemlig ikke kun underholdende action, men også ægte følelser på spil i filmen. Her spiller Ryan Gosling stuntmanden, Colt Seavers, der prøver at samle sig selv op, efter en skrækskade under et stunt. Da han får chancen for at arbejde på sin eks’ nye storfilm, bliver det hurtigt mere end bare et job. For filmens stjerneskuelspiller er forsvundet, eks-kæresten er alt andet end begejstret for at se ham (eller er hun?), og så er der lige den (måske) døde mand i badekarret. Med så mange elementer, kan det let gå galt. Men det lykkes på forunderlig vis instruktør David Leitch at balancerer imellem vilde actionstunts, flotte og sjove kampscener, humor, romantik og drama uden at det virker kunstigt eller fjollet. Faktisk er dette en af de bedste actionfilm vi har set i langt tid.

Stream The Fall Guy på Netflix her.
Se traileren til The Fall Guy på Youtube.

Wake up, Dead Man: A Knives out Mystery

Members of the Knives Out 3 cast looking shocked at something off-camera

(Image credit: Netflix)

Wake up, Dead Man: A Knives out Mystery bliver mesterdetektiven Benoit Blancs mest indviklede sag til dato. Et tilsyneladende umuligt mord rammer en lille kirke med en mørk fortid, og som sædvanligt er intet som det ser ud. Steminingen i filmen er mere dyster end før, men stadig med den legesyge Knives Out-mystik, hvor alle har noget at skjule. Daniel Craig bringer Benoit Blanc til live med tør humor og knivskarpe analytiske evner. Forvent et klassisk whodunit-mysterie med thrillervibes, elegante twists og dialog, der knitrer.

Stream Wake up, Dead Man: A Knives out Mystery på Netflix her.
Se traileren til Wake up, Dead Man: A Knives out Mystery på Youtube.

Mango

Mango

Lækre står og smager på en Mango-frugt i filmen Mango. (Image credit: Netflix)

Mango er et hyggeligt romantisk drama, hvor vi følger en ambitiøs hotelmanager og hendes lidt modvillige datter på en forandringsfyldt rejse til Málaga. På jagt efter noget mere end blot sol og ferie ender de midt i en idyllisk mangoplantage, hvor forholdet mellem mor og datter bliver udfordret og forandret, og hvor og gamle længsler kommer frem i lyset. Filmen balancerer drama og romantik, og skuespillet fra bl.a. Josephine Park og Dar Salim bringer varme og autenticitet til karaktererne.

Stream Mango på Netflix her.
Se traileren til Mango på Youtube.

Oppenheimer

Cillian Murphy's Robert J Oppenheimer holds his hat and smiles at an assembled crowd in Christopher Nolan's Oppenheimer movie

(Image credit: Universal Pictures)

Christopher Nolans storfilm Oppenheimer er nu tilgængelig på Netflix, og giver seerne mulighed for at opleve et af det 20. århundredes mest skelsættende øjeblikke tæt på. Filmen følger fysikeren J. Robert Oppenheimer, manden bag atombomben, og hans indre kamp mellem videnskabeligt fremskridt og moralsk ansvar. Med Cillian Murphy i hovedrollen og et stjernespækket cast udfolder Oppenheimer sig som et intenst historisk drama om magt, skyld og skabelsens pris. Filmen kombinerer Nolans karakteristiske visuelle præcision med dyb psykologisk intensitet. Resultatet er en tankevækkende og visuelt storslået fortælling om den mand, der ændrede verdens gang – for altid.

Stream Oppenheimer på Netflix her.
Se traileren til Oppenheimer på Youtube.

Thursday Murder Club

Thursday Murder Club

Thursday Murder Club (Image credit: Netflix)

Thursday Murder Club: Fire på ældre venner samles i et prestigefyldt alderdomshjem for at dyrke deres fælles interesse—nemlig at opklare uopklarede mord.
Men da en lokal bygherrer dør under mystiske omstændigheder, trækkes de uventet ind i et ægte mordmysterium.
Med tidligere spion, psykiater, fagforeningsleder og sygeplejerske i deres midte, har de hver deres unikke evner til at bidrage.
Stemningen er let og underholdende, men sagen gemmer på overraskelser og menneskelige dramaer.
Hvor langt er de villige til at gå for sandheden — og for hinanden?
Nu på Netflix: en blanding af charme, spænding og varme venskaber.

Stream Thursday Murder Club på Netflix her
Se traileren til Thursday Murder Club på YouTube her

Druk

Another round

Hvis du endnu ikke har set Druk, bør du virkelig give den en chance! (Image credit: Netflix)

Den danske succesfilm Druk udkom allerede i 2020, men hvis du ikke har set den endnu, er den virkelig et must! Det er en tragikomisk perle, der er blevet rost af seere og kritikere og også har vundet priser – ikke mindst en Oscar for bedste internationale film. Den suveræne Mads Mikkelsen spiller hovedrollen som gymnasielæreren Martin, hvis liv og ægteskab har mistet gnisten. Sammen med tre kolleger beslutter han sig for at afprøve en teori om at holde en konstant promille under arbejdsdagen – i håb om at blive mere kreative og livsglade.

Med en blanding af varme, sort humor og stærkt skuespil byder instruktør Thomas Vinterberg på en film, der bevæger sig magisk mellem latter og alvor. Druk er en film om venskab, midtlivskrise og jagten på mening – og ingen spoilers, men den afsluttende scene er allerede blevet ikonisk.

Stream Druk på Netflix her.
Se traileren til Druk på Youtube.

Retfærdighedens ryttere

Riders of justice

Retfærdighedens ryttere er en dansk action-komedie med altid underholdende Mads Mikkelsen i hovedrollen. (Image credit: Zentropa Film)

Retfærdighedens ryttere er en dansk action-komedie fra 2020 instrueret af Anders Thomas Jensen. Filmen følger den hårdkogte soldat Markus, der vender hjem til Danmark for at tage sig af sin datter, efter hans kone dør i en tragisk togulykke. Men da den excentriske matematiker Otto dukker op med en alternativ forklaring på ulykken, bliver Markus involveret i en hæsblæsende jagt på retfærdighed. Sammen med et umage hold af nørder og outsidere forsøger han at opklare, om ulykken i virkeligheden var et attentat. Filmen blander sort humor, vold og følelser i et særligt dansk miks. Mads Mikkelsen spiller hovedrollen som Markus.
"Retfærdighedens ryttere" blev en stor publikumssucces og modtog flere priser, bl.a. en Robert for årets danske spillefilm.

Stream ​Retfærdighedens ryttere på Netflix her.
Se traileren til ​Retfærdighedens ryttere på Youtube.

October Sky

Gruppen i October Sky kigger ivrigt op mod himlen.

October Sky er baseret på en virkelig historie. (Image credit: Netflix)

Vores seneste Netflix-tip er en gammel perle fra 1999, der er baseret på en virkelig historie. I filmen følger vi den unge minearbejder Homer Hickam i en lille by i West Virginia, der efter at have set opsendelsen af Sputnik 1 begynder at drømme om en fremtid blandt stjernerne. På trods af sin fars modstand begynder Homer at bygge raketter sammen med sine venner – en interesse, der kan blive hans billet væk fra kulminen og realisere hans drømme. October Sky er en varm og inspirerende dramafilm med en rigtig feel-good-stemning over sig og har fået høje karakterer af seere på Google og IMDb, så hvis du ikke har set den endnu, kan vi anbefale, at du giver den en chance!

Stream ​October Sky på Netflix her.
Se traileren til ​October Sky på Youtube.

Fear Street: Prom Queen

En figur iført en skeletmaske står foran et skilt med teksten »Shadyside: High School Senior Prom«. Bogstaverne DIE i Shadyside er fremhævet med rødt.

Fear Street: Prom Queen er en bloddryppende teen-slasher i bedste 80'er stil. We love it. (Image credit: Netflix)

I Fear Street: Prom Queen følger vi eleverne på Shadyside High, der forbereder sig på årets store skolebal. Men konkurrencen om at blive Prom Queen bliver hurtigt til dødelig alvor. En maskerede morder er løs, og de mest populære kandidater forsvinder én efter én. Klassisk slasher-stemning, ’80’er-nostalgi og nervepirrende spænding venter i det nyeste kapitel af Fear Street-universet.

Intriger, hemmeligheder og brutale drab driver historien frem mod en uhyggelig afslutning. Hvis du elsker gys og teen-horror, er denne film et must-see.

Stream ​Fear Street: Prom Queen på Netflix her.
Se traileren for​ Fear Street: Prom Queen på Youtube.

Bullet Train Explosion

Netflix, Bullet Train Explosion

Bullet Train Explosion er en actionthriller, hvor et helt tog bliver taget som gidsler og kæmper imod tiden og en skjult bombe. (Image credit: Netflix)

Den japanske actionthriller, instrueret af Shinji Higuchi (som står bag den populære Godzilla returns), er en moderne nyfortolkning af klassikeren The Bullet Train fra 1975. Filmen følger højhastighedstoget Hayabusa 60 på vej til Tokyo, som trues af en bombe, der vil eksplodere, hvis togets hastighed falder til under 100 km/t. Togets konduktør, Kazuya Takaichi (spillet af Tsuyoshi Kusanagi), må samarbejde med passagerer og myndigheder for at forhindre en katastrofe. Filmen kombinerer intens spænding med politiske elementer og vanskelige beslutninger og er blevet rost for sine realistiske effekter og stærke skuespilpræstationer.

Stream ​Bullet Train Explosion på Netflix her.
Se traileren for​Bullet Train Explosion på Youtube.

Sult

Mia og Emil på date på en restaurant i filmen Sult

Sult er et fremragende dansk drama på Netflix (Image credit: Netflix)

Filmen Sult er et romantisk drama. Den handler om Mia, som er en succesfuld forfatter. Hun møder sit livs kærlighed i den charmerende singlefar, Emil, og alt er godt. Men de bliver udfordret, da det viser sig, at de ikke kan blive gravide sammen og derfor må starte i fertilitetsbehandling. Noget som slider på parforholdet, tålmodigheden og kærligheden.

Stream Sult på Netflix her.
Se traileren til Sult på Youtube.


NordVPN: Den bedste VPN-løsningannonceblokering og malwarebeskyttelse som standard
Verdens bedste VPN

NordVPN: Den bedste VPN-løsning
NordVPN tilbyder en alt-i-en VPN-løsning med indbygget annonceblokering og malwarebeskyttelse som standard. Kombiner det med hurtige serverhastigheder, masser af tilpasning og fantastiske funktioner, og det er nemt at se, hvorfor det er en tæt nummer to efter ExpressVPN.

NordVPN topper i øjeblikket vores liste som den bedste VPN til Netflix. Benyt dig af NordVPN's 30-dages pengene-tilbage-garanti.


Godzilla Minus One

Godzilla vender sig væk fra kameraet, med sin enorme rygrad synlig

Godzilla Minus One er en rigtig god Godzilla-film. (Image credit: Toho Co.)

Hvis du ikke var særlig imponeret over den nye Godzilla x Kong: The New Empire og er ivrig efter at se en rigtig god Godzilla-film, kan vi anbefale, at du giver Godzilla Minus One en chance. Det er en relativt ny film, der blev udgivet i slutningen af 2023 og for nylig blev tilføjet til Netflix. Det er en japansk film, som foregår i efterkrigstidens Japan, hvor vi følger piloten Kōichi Shikishima, som er tynget af overlevelsesskyld og personlige tab efter krigen. Da Godzilla dukker op og angriber, må han tage sig sammen og samarbejde med andre overlevende for at stoppe det monster, der truer med at ødelægge hele Japan.

Stream Godzilla Minus One på Netflix her
Se traileren til Godzilla Minus One på Youtube

The Wonder

Florence Pugh i filmen The Wonder på Netflix

The Wonder (Image credit: Netflix)

Filmen The Wonder foregår i Irland i 1862, hvor en engelsk sygeplejerske (Florence Pugh) bliver kaldt ud på landet for at observere en ung pige (Kíla Lord Cassidy), som på mirakuløst vis stadig er i live og har det godt, selvom hun ikke har spist i fire måneder. Den historiske dramafilm har en fængslende atmosfære og fascinerende historie, og både Florence Pugh og filmskaberen Sebastián Lelios har modtaget stor kritikerros.

Se The Wonder på Netflix her

Kærlighed for voksne

Sonja Richter og Dar Salim i filmen Kærlighed for voksne på Netflix

Kærlighed for voksne (Image credit: Netflix)

Kærlighed for voksne er en dansksproget psykologisk thriller fyldt med en masse uventede drejninger, og hvor intet er, som det ser ud til. På overfladen lader det til, at Christian (Dar Salim) og Leonora (Sonja Richter) har det hele. De lever det perfekte liv med deres søn, der lige er blevet erklæret rask efter en langvarig og alvorlig sygdom. Deres fremtid ser endelig lys ud, men til en fest med Christians iværksætterfirma ser Leonora sin mand med en yngre kvinde. I det øjeblik tager Leonora en beslutning: Hun nægter at være kvinden, der blev forladt – og hun vil tage alle nødvendige midler i brug.

Se Kærlighed for voksne på Netflix her

Ofte stillede Spørgsmål - Netflix Danmark

Hvad koster Netflix? 

Der findes 3 forskellige abonnementstyper til Netflix i Danmark, afhængig af om du vil se indhold i SD, HD eller Ultra HD (4K). Det kan igen afhænge af din internethastighed, og hvor mange enheder du vil benytte samtidig:

Basis: 89 kroner om måneden. Med det billigste medlemskab kan du benytte én skærm ad gangen i SD og downloade videoer til én mobil enhed.

Standard: 129 kroner om måneden. Du kan streame i HD-kvalitet på to enheder ad gangen. Du kan downloade titler til to telefoner eller tablets.

Premium: 169 kroner om måneden. Den dyreste løsning lader dig streame i Ultra HD-kvalitet på fire enheder ad gangen, og du får Netflix rumlig lyd. Du kan downloade titler til seks telefoner eller tablets.

Kan jeg prøve Netflix gratis?

Desværre tilbyder Netflix ikke længere en gratis prøveperiode. Du kan dog altid ændre dit abonnement eller afmelde dig, når som helst, hvis tjenesten ikke er noget for dig.

Du kan læse mere om, hvordan du tilmelder dig Netflix her.

Kan jeg se live-TV via Netflix?

Det korte svar er NEJ – du kan kun se film og serier fra det efterhånden ganske store bibliotek. Vil du se live TV må du i stedet benytte tjenester som DR TV, TV2 Play, Viaplay YouTV eller lignende.

Er Apple TV bedre end Netflix?

Svaret på dette spørgsmål afhænger helt og holdent af de serier og film, du gerne vil se. Det kan i sidste ende være et spørgsmål om smag og behag på baggrund af udvalget af film og serier.

De bedste Netflix-film – stream i udlandet

Hvis du befinder dig i udlandet, kan du muligvis få problemer med at få adgang til dit sædvanlige streamingbibliotek, som du har adgang til derhjemme. Dette behøver ikke at være noget alvorligt, men er ganske enkelt resultatet af geoblokering. Dette kan bedst forklares som digitale grænser, der begrænser visse tjenester og indhold til bestemte dele af verden.

Hvis dette skulle ske for dig, er der heldigvis en enkel løsning i form af et VPN, eller et virtuelt privat netværk. Det er en smart software, der giver dig mulighed for at omgå disse digitale grænser, så du igen får adgang til dit elskede streamingindhold – og desuden får adgang til indhold, der kun er tilgængeligt i andre lande. Det er en helt lovlig løsning, som desuden er både prisvenlig og nem at bruge.

Hvis du har brug for en VPN-tjeneste til at streame indhold fra dine foretrukne streamingtjenester, kan vi varmt anbefale ExpressVPN eller NordVPN, som er vores topvalg blandt VPN-tjenester lige nu.

NordVPN – en af verdens bedste VPN-tjenester
Exclusive deal

NordVPN – en af verdens bedste VPN-tjenester
Vi gennemgår regelmæssigt alle de største og bedste VPN-udbydere, og NordVPN er i øjeblikket et af vores foretrukne valg. NordVPN omgår blokeringer på alle streamingtjenester i vores tests og er desuden meget nem at bruge. Hastighed, sikkerhed og support døgnet rundt er tilgængelig, hvis du har brug for det – den har det hele.

Det mest prisvenlige abonnement er det to-årige alternativet, der sætter prisen til 3,99 dollar pr. måned og inkluderer yderligere 3 måneder helt GRATIS. Der er også en 30-dages pengene-tilbage-garanti, hvis du beslutter dig for, at det ikke er noget for dig.

- Så prøv NordVPN 100 % risikofrit i 30 dage

ExpressVPN - en favorit blandt VPN-tjenster

ExpressVPN - en favorit blandt VPN-tjenster
ExpressVPN er en af vores yndlings-VPN'er takket være dens hastighed, brugervenlighed og stærke sikkerhedsfunktioner. Den er også kompatibel med næsten alle medieafspillere derude, herunder Amazon Fire TV Stick, Apple TV, Xbox og PlayStation samt både Android- og Apple-mobiltelefoner.

Hvis du tilmelder dig et årsabonnement, får du i øjeblikket 3 måneder helt gratis. Og hvis du ombestemmer dig inden for de første 30 dage, får du pengene tilbage.

Klik her for at prøve ExpressVPN gratis i 30 dage.

Se også:

Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Han har beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.