Du husker sikkert mindst én scene, der ændrede din opfattelse af, hvad der var muligt på det store lærred, et øjeblik, der var så fantastisk, at du simpelthen måtte fortælle vennerne om det - eller i det mindste bestille en billet til biografen for at kunne opleve scenen én gang til.
Afhængigt af hvornår du blev født, kan det have været den Star Destroyer, der fyldte skærmen i de første sekunder af den originale Star Wars, eller T-1000, der forvandler sig til flydende metal i Terminator 2: Judgment Day, eller realistiske velociraptorer, der går på jagt i Jurassic Park.
Alle disse øjeblikke blev udtænkt af visionære instruktører med et mål om at skubbe til grænserne for, hvad der er muligt på lærredet. Folk som George Lucas, James Cameron og Steven Spielberg er blevet kendt for deres stærke visuelle effekter. Men de stod også på skuldrene af giganter. Uden den banebrydende indsats fra pionererne inden for VFX (Visual Effects) visuelle effekter hos Industrial Light & Magic ville deres idéer kun være blevet til ord på en side - for at omskrive Harrison Ford: "Du kan skrive det, men indtil ILM kom til, kunne du ikke få det til at ske.
Den nye Disney Plus-serie Light & Magic har fokus på pionerer, der konsekvent har arbejdet igennem, opfundet nye teknologier og tænkt visuelt på nye måder for at forvandle manuskriptforfattere og instruktørers visioner og ideer til fantastiske visuelle billeder. Dokumentaren følger Hollywoods mest berømte leverandører af filmeffekter fra midten af 70'erne og frem til nutiden, hvor det er computergeneredere effekter, der dominerer. De mennesker, som skabte ILM var allesammen pionerer på deres områder - eller det blev de, for ingen havde nogensinde skabt den type visuelle effekter før. Serien giver et ærefrygtindgydende kig bag kulissen på Star Wars og på de mennesker, der har skabt grundlaget for, at vi i dag kan nyde godt af visuelle effekter, der gang på gang overgår vores vildeste fantasier.
Når de mange ILM-genier (og ja, vi mener det, når vi skriver genier) ser tilbage på glorværdige karrierer, der har gjort det umulige muligt til en kunstform, bliver det klart, at den "magiske" del af virksomhedens navn ikke er nogen overdrivelse. Selv om det traditionelt er en del af tryllekunstnerens håndværk at holde illusionens mekanik hemmelig, gør et kig bag kulisserne hos ILM kun de ikoniske filmøjeblikke endnu mere specielle. Det er her, kunst, videnskab og talent støder sammen - og resultaterne bliver spektakulære.
En umulig opgave
ILM blev skabt, fordi de rum-effekter og action-scener, som George Lucas havde forestillet sig i Star Wars, slet ikke var mulige med teknologien, der eksisterede i midten af 1970'erne. Mange af de store Hollywood-studier havde lukket deres afdelinger for visuelle effekter, og selv om 2001: A Space Odyssey havde leveret mindeværdige rumscener i 1968, var den rolige og tænksomme tilgang til rummet flere lysår fra de tempofyldte dogfights i rummet, som Lucas så for sig med X-wings og TIE Fighters. Lucas' løsning på problemet skabte en visuel revolution, og det ændrede biografen for altid, da han besluttede at etablere et nyt selskab, der kunne gøre hans drømme og visioner til virkelighed på filmlærredet. Dette firma var Industrial Light and Magic.
Instruktørens første kontakt var Douglas Trumbull, VFX-pioneren, der havde arbejdet sammen med Stanley Kubrick på 2001 og senere skulle udføre rumskibsmagi på Close Encounters Of The Third Kind og Star Trek: The Motion Picture. Men da Trumbull ikke var til rådighed, henviste han Lucas til en ung protegé ved navn John Dykstra.
Selv om forholdet mellem Dykstra og Lucas blev anstrengt under produktionen af "Et nyt håb" - med deadlines der hang over produktionen som en truende Star Destroyer, og Lucas der mildest var talt rasende over, hvor meget tid det spirende ILM brugte på at levere nogle enkelte, færdige effektoptagelser - var de to et fantastisk match, når det gjaldt kreativitet. De havde banebrydende idéer om at optage rumskibe med digitale motion control-kameraer. Motion control-kameraer. kan indstilles til at lave præcis samme bevægelse hver eneste gang, så f.eks. kan filme modeller og derefter eksplosioner, som man så samler til én optagelse. De kameraer eksisterede ikke på det tidspunkt, og John Dykstra og hans team opfandt simpelthen Dykstraflex-systemet med motion control-kameraer, som har skabt de ikoniske scener med kampe i rummet og slaget om Dødsstjernen. Dykstra gjorde George Lukas' ideer til virkelighed på lærredet. Men hvad der nok var endnu vigtigere, var at Dykstra fik samlet et hold af utroligt tallentfulde og forholdsvis uprøvede folk som Dennis Muren, Richard Edlund, Joe Johnston, Phil Tippett og Ken Ralston til at slutte sig til holdet bag Industrial Light and Magic og det ultroligt idealistiske og urealistiske projekt.
Selv om de siden er blevet legender i VFX-branchen - og har fået Oscars og stjerner på Hollywood Walk of Fame undervejs - var de en temmelig rodet gruppe af rekrutter. Nogle af dem havde arbejdet i reklamebranchen, andre havde forsøgt at efterligne Ray Harryhausen i geniale hjemmevideoer, men selv om de fleste af dem manglede ægte erfaring fra det store lærred, var det ubetydeligt i forhold til deres lidenskab, opfindsomhed og deres forventning om, at stort set alt var muligt, simpelthen fordi de var for uerfarne til at vide, at deres mål og ideer egentlig var umulige. Det er fantastisk at se arkivmaterialet med de unge entusiaster, der sådan set er ligeglade med arbejdstid og løn, men som bare elsker at få lov til at arbejde med det, de brænder for. De ser tilbage på deres banebrydende arbejde, som for dem var en fantastisk personlig oplevelse, men hvor de på ingen måde havde nogen forventning om, hvordan Star Wars ville blive modtaget, eller hvad deres arbejde ville betyde for film og effekter frem til i dag. Det er umuligt at være i dårligt humør, når du har set denne dokumentar.
Selvfølgelig ligner de til tider studerende, der har fået nøglerne til verdens bedste legetøjsbutik - Lucas sammenligner atmosfæren i ILM's oprindelige hovedkvarter i en lagerbyning i Van Nuys i Los Angeles, Californien, med et frat house - de studenterforeningshuse, der ligger på campus, hvor fest og ballade er en del af hverdagen - men de fik skabt noget, som verden aldrig havde set før, og de gjorde det fra bunden.
Håndværket af rumskibsmodellerne eller scenebaggrundene er fantastisk, men det er den opfindsomhed, der gør dem til noget helt særligt. I disse dage før computergrafikken havde skabte de effekterne, der får Millenium Falcon til hoppe ind i hyperspace, pistoler til at skyde laserlys og ikke mindst lyssværd, der får gnister til at flyve. Senere, da Lucas åbnede ILM's døre for venner og filmproducenter, fik de for eksempel også huset i Poltergeist til at implodere med imponerende kraft. Selv om CGI (computer generate images) leverer fantastiske effekter i dag, så er de gamle analoge teknikker med optiske printere, modelbygningssæt og stop-motion-animerede AT-AT'er på en måde mere naturlige at se på, end når nogen flytter pixels rundt med en mus. Og det at se noget på et filmlærred, på et tidspunkt, hvor du vidste, at det ikke kunne lade sig gøre, men ikke anede, hvordan det var lavet, var også en speciel oplevelse. I dag ved alle, at effekter - uanset, hvor realistiske det er - er skabt med på en computer med masser af processorkraft og en hulens masse RAM, og så forsvinder noget af magien, selv om det ser overbevisende ud.
Den digitale tidsalder
På trods af sin forkærlighed for den gammeldags filmproduktion, tager dokumentaren, Light & Magic, også et kig på ILM's banebrydende skridt ind i den digitale verden. Lucas selv fremstår som noget af en visionær, ikke blot fordi han i første omgang grundlagde firmaet, men også fordi han identificerede de måder, hvorpå computere kunne forandre Hollywood og rent faktisk lykkedes med det.
ILM's og Lucasfilms rejse fra Genesis-planetsimuleringen i Star Trek: The Wrath Of Khan til at nå et punkt, hvor overbevisende dinosaurer nu bliver skabt levende og overbevisende på computere - efter successer som The Abyss og Terminator 2 - er nok lige så bemærkelsesværdig som alt det, Dykstra og hans hold af pionerer formåede at skabe med Star Wars. Men det er også præget af en ubestridelig tristhed, fordi de effektlegender, der havde nået det absolutte højdepunkt i deres fag i en analog verden, enten måtte tilpasse sig den nye, digitale verdensorden eller blive efterladt i glemslens mørke.
Nu, hvor stort set alt, hvad en forfatter kan forestille sig, kan visualiseres på skærmen, hvis man har tid og penge nok, er der kun få, der vil hævde, at en tilbagevenden til de teknikker, der etablerede ILM som et kraftcenter, ville være økonomisk eller kunstnerisk levedygtig. Men Light & Magic viser, hvordan folk som Dykstra, Muren, Edlund, Johnston, Tippett og Ralston var lige så vigtige for Star Wars' succes som Harrison Ford, Mark Hamill og Carrie Fisher - og hylder dem som de Hollywood-legender, de utvivlsomt er.
Efter at Star Wars indvarslede en ny æra af blockbusters med store budgetter, blev Star Wars ofte beskyldt af kritikere for at være startskuddet til en fordummelse af biografen. Light & Magic viser, at det modsatte faktisk var tilfældet, og at der takket være ILM's arbejde blev født en ny form for historiefortælling - en unik form for historiefortælling på lærredet. Alle har deres yndlingsfilmcitater, men de fleste vil også have deres yndlings Industrial Light & Magic-effekt.
