Bang & Olufsens relancerer sin ikoniske 6-disc cd-afspiller
Beosystem 9000c kan blive dit, hvis du har penge på kontoen og er hurtig med købeknappen.
Der er ingen tvivl om, at Bang & Olufsens CD-tårn vakte opsigt, da originalen kom på markedet i 1996. Det specielle design med totalt overkill og 6 CD'er på række, var ikke set nogensinde før. Og der er heller ingen, der har prøvet at gøre Bang & Olufsen kunsten efter.
Siden har streaming været tæt på at tage livet af CD'erne. Men nu er interessen ved at vende tilbage, og så er det da nærliggende at give folk mulighed for at få fingre i en af de mest specielle og ikoniske CD-afspillere, der nogensinde er produceret.
I den originale udgave, var der også en FM/AM radio. Men i den nuværende version, får du en opgraderet version med et sæt af virksomhedens Beolab 28-højttalere til alle de smarte streamingfunktioner ved hjælp af Chromecast, Airplay eller Bluetooth plus Bang & Olufsen Radio - som alle kan styres af den medfølgende Beoremote eller Bang & Olufsen-appen.
Hvis du vil have råd til dette imponerende setup, så skulle du nok have investeret i nogle Netflix-aktier i 1996. For det er sandsynligvis ikke folk, som dig og mig, der er målgruppen. For prisen på det nye Beosystem 9000C er ganske enkelt svimlende.
Lydsystemet består af CD-afspilleren og to BeoSound 28-højttalere, og prisen på den samlede pakke er 375.000 kr.
Pris og tilgængelighed
Beosystem 9000c Recreated Classic koster 375.000 kr.
Systemet vil være tilgængeligt i et begrænset antal på 200 enheder, og Beosystem 9000c vil blive lanceret i udvalgte Bang & Olufsen-butikker verden over og er i handlen nu.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Bæredygtigt genbrug
Bang og Olufsen gør meget for bæredygtighed med systemer, som er lettere at reparere. Med Beosound 9000c går de skridtet videre. Her har Bang og Olufsen skaffet 200 af de originale Beosound 9000-cd-afspillere ved at opkøbe dem rundt omkring. De er så sendt tilbage til fabrikken i Struer. Samme sted, hvor den originale udgave blev produceret. Her har B&Os teknikkere - hvoraf flere har været med til at bygge den originale CD-afspiller i 1996 - skilt cd-afspillerne ad og inspiceret dem. Det hele er endda udført på de originale arbejdsstationer. Her har teknikere omhyggeligt rengjort og repareret hver eneste komponent. Bang & Olufsen fandt en ingeniør til at genskabe cd-mekanismen, og designteamet bearbejdede og anodiserede alle aluminiumsdele på ny. De blev børstet, ætset og perleblæst, så teamet kunne skabe den dybe sorte og naturlige finish i den oprindelige farve.
De tilsvarende Beolab 28'ere er i dog nye og har naturlige aluminiumslameller på højttalerne med en Cosmic Black aluminiumsbase, der matcher afspilleren.
Hvis du er en heldig kartoffel, har du råd til at købe dette lækre setup. Men du skal være meget heldig, for det er ikke nok at have råd: Du skal også være hurtig på aftrækkeren, da der altså kun kommer 200 af de ikoniske CD-afspillere til salg i den nye version.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.