Google lancerer dedikeret Gemini AI-app til iPhone
Google udfordrer Apple Intelligence og Siri. Nu får iPhone-brugere adgang AI-chatbotten Gemini i ny iPhone-app
- Google har lanceret en selvstændig Gemini-app på iPhone
- Appen giver iPhone-brugere adgang til Gemini Live
- Den nye Gemini-app gør nu Google AI fuldt tilgængelig i iPhones
Tidligere har danske iPhone-brugere primært kunnet tilgå Gemini gennem den almindelige Google-app. Med den nye app får brugerne direkte adgang til Geminis funktioner, der inkluderer generering af billeder fra tekstbeskrivelser, multimodale prompts, hvor man eksempelvis kan tage et billede af en figur i en lærebog og bede Gemini om at teste en i emnet, samt integration med andre Google-tjenester som Maps, YouTube og Gmail.
“De fleste danskere bruger hver dag telefonen til at løse hverdagens små udfordringer. Lige fra at finde vej og søge ny viden. Gemini-app’en giver nu også iPhone-ejere flere muligheder for netop det, lige fra at få billeder til en præsentation, planlægge en sightseeing-rute eller hjælp til at lægge et motiverende løbeprogram,” siger Jesper Vangkilde, kommunikationschef i Google Danmark.
App’en inkluderer også Gemini Live, der giver mulighed for at føre samtaler med AI'en via stemme, dog indtil videre kun på engelsk. Funktionen kan eksempelvis bruges til at øve sig til en jobsamtale eller få tips til lokale attraktioner.
Pris og tilgængelighed
Den nye Gemini-app kan hentes gratis i App Store. App’en er optimeret til iPhone og Apple Watch, men kan også bruges på iPad i kompatibilitetstilstand.
For at udnytte Gemini fuldt ud skal du have et Gemini Advanced-abonnement til 169 kroner om måneden - medmindre du altså har købt en af Googles nyeste Android Pixel-mobiler, som f.eks. Google Pixel 9 Pro XL for nyligt.
Se også...
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.