Disneys streamingtjeneste har fået et navn – og endnu en ny Star Wars-serie

Vi kan byde på flere nyheder om Disneys kommende streamingtjeneste i dag, da Netflix-konkurrenten både har fået et officielt navn og endnu en Star Wars-serie.

Disneys bestyrelsesformand og administrerende direktør, Bob Iger, har officielt afsløret navnet på tjenesten som Disney+ under en live audio-webcast af selskabets årsregnskabsrapport og resultater for fjerde kvartal 2018.

See more

Foruden det spritnye navn, har selskabet også annonceret, at tjenesten vil få endnu et show baseret på Star Wars-universet. Tjenesten er i forvejen på vej med Jon Favreaus serie The Manadalorian, som allerede er i produktion.

Den senest annoncerede serie, der endnu ikke har fået en titel, er udset til produktion i begyndelsen af næste år. I serien genopliver skuespilleren Diego Luna rollen som Cassian Andor, som blev introduceret i filmen Rogue One: A Star Wars Story.

 

See more

I betragtning af filmens slutning må vi antage, at det nye Star Wars-show bliver en prequel-serie. Under presse-arrangementer for Rogue One udtrykte Luna gentagne gange et dybfølt ønske om at møde (og røre) Jabba the Hutt – så måske får han endelig chancen i den kommende serie på Disney+?

"Muligheden for at vende tilbage til Star Wars-universet betyder noget helt særligt for mig," fortæller Luna. "Der venter et fantastisk eventyr forude, og det nye, spændende format giver os chancen for at gå mere i dybden med at udforske denne karakter."

Disney+ bliver lanceret i USA i januar 2019, men der er ikke oplyst nogen forventet tidsramme for, hvornår tjenesten kommer i andre dele af verden.