Streamingtjeneste med musikdokumentarer lancerer i Danmark
Optagede koncerter og dokumentarer om musikere bliver kerneindhold hos streamingtjenesten Staccs
Den svenskfunderede streamingtjenesten Staccs, som fokuserer på tv-indhold med og om musik, er nu tilgængelig i Danmark. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
"Vores drivkraft har fra dag 1 været at gøre uforglemmelige optagede koncerter og musikdokumentarer tilgængelige for musikelskere som os selv. I dag går vi live i Danmark, og det har vi virkeligt set frem til," siger Jonas Sellberg, medstifter af Staccs.
- Streaming-krig i Danmark
- TV 2 skal indhente tabte seere via streaming
- Streaming-krigen fortsætter: Amazon Prime Video øger investeringen i Norden
Prisen for et abonnement bliver 89 kr. om måneden. I forbindelse med lanceringen kan et årsabonnement købes for 499 kr. Dermed lægger Staccs sig i et prisleje, hvor flere andre streamingtjenester også befinder sig. Netflix koster mellem 79 og 129 kr. om måneden, HBO koster 99 kr. om måneden, og Discovery+ koster fra 79 kr. om måneden.
Abonnementskronerne vil tilfalde artister, rettighedshavere og Staccs ud fra en fordelingsnøgle, hvor rettighedshavere og musikeres betaling afhænger af, hvor meget deres indhold bliver set og hørt på tjenesten.
"Ved at digitalisere opdaterede koncerter og gøre dem tilgængelige i premium kvalitet håber vi at kunne skabe en helt ny indtjeningsmulighed for artister og rettighedshavere, hvor det er brugernes engagement med vores indhold, der definerer, hvor pengene ender," lyder det fra adm. direktør Anders Tullgren.
Sideløbende med den danske lancering udvider tjenesten også til Norge.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.