Nye produkter fra Huawei er ulovlige
Sanktionerne mod Huawei og ZTE bliver endnu engang skærpede i USA
Fremover vil nye teleprodukter fra de kinesiske telegiganter Huawei og ZTE ikke blive godkendt i USA.
Det er netop blevet vedtaget af den amerikanske kommunikationskomité FCC, som giver den begrundelse, at produkterne udgør en "uacceptabel risiko" for landet.
Det skriver Ritzau ifølge Computerworld.
Det nye totalforbud inkluderer også salg og import af udstyr fra to andre kinesiske selskaber - Dahau og Hikvision, der begge er laverandører af overvågningsudstyr.
Også telekoncernen Hytera (naturligvis også kinesisk) er under dette forbud.
Tiltaget er det seneste i en lang række nye love og afgørelser på området, som har været i gang siden Barack Obama var præsident, skriver Computerworld.
Formålet med de mange nye tiltag er at beskytte sig mod kinesisk overvågning mod amerikanske borgere og virksomheder.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Hverken Huawei, ZTE eller de resterende ovennævnte selskaber har svaret på henvendelse, skriver Ritzau.
Også her hjemme har den danske regering arbejdet for at udskille kinesiske aktører fra det danske marked i telebranchen.
Her har man dog undgået at nævne specifikke navne i implementeret lovgivning. Det skriver Computerworld.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.