Verdens tre rigeste tech-folk har mistet astronomiske formuer
Se her, hvor meget deres formuer er skrumpet
Verdens tre rigeste tech-iværksættere, Elon Musk, Bill Gates og Jeff Bezos, er siden nytår blevet enorme 810 milliarder kroner fattigere.
Så meget er deres samlede formuer nemlig skrumpet i årets første seks måneder i takt med, at aktiemarkedet har været under pres.
To af de tre rigmænd har primært bundet deres svimlende formuer op på aktier i deres egne selskaber - altså i henholdsvis Tesla og Amazon. Det skriver Computerworld.
- Vestager indleder krig mod Amazon
- Svensk Amazon-lancering giver dansk bekymring
- Dansk onlinesupermarked klar med rekordoverskud
Bill Gates har i de senere år løbende solgt ud af sin store ejerandel i Microsoft, som i dag kun ejer en mindre del af. Hans formue er nu spredt ud på en ret bred palette af investeringer.
Størst drop har Amazons Jeff Bezos taget. Hans samlede formue er siden nytår skrumpet med 53,2 milliarder dollar. Det svarer til omkring 375 milliarder kroner.
Elon Musks formue er siden nytår faldet med 46,4 milliarder dollar (327 milliarder kroner), mens Microsofts Bill Gates’ formue er blevet 15,1 milliarder dollar mindre (106 milliarder kroner).
Selv om de tre stenrige super-iværksættere hver især således har fået barberet beløb af deres formuer, som i sig selv ville gøre et menneske til en ekstrem velhaver, kommer de ikke til at mangle penge i fremtiden heller.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Efter nedturen er Elon Musk således fortsat verdens ubetinget rigeste menneske med en samlet formue på 224 milliarder dollar.
Jeff Bezos er fortsat god for 139 milliarder dollar, mens Bill Gates’ formue i dag er på omkring 123 milliarder dollar. Det skriver Computerworld.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.