Ifølge de seneste tal fra Canalys er salget af tablets styrtdykket i takt med at pandemien aftager.
Analytikervirksomheden konkluderede, at salget af tablets er faldet fra 39.716 til 38.595 sammenlignet med 2021. Det er altså et fald på 2,8% i og med, at efterspørgslen på tablets (Åbner i nyt vindue) til arbejdsbrug er begyndt at aftage.
For Amazon er det dog gået den modsatte vej, hvor salget af tablets er steget med 3,3%, og virksomhedens markedsandel er steget fra 8,7% til 9,2%.
Hvem styrer markedet?
Canalys forklarede Amazons relative succes med de store tilbud på Amazon Fire-tabletserie.
Apple formåede at tage føringen på det verdensomspændende tablet-marked med 14,88 millioner solgte enheder og en markedsandel på 38,6%. Apples samlede tablet-salg er dog faldet med 2% siden første kvartal i 2021.
Ifølge undersøgelsen indtog Samsung andenpladsen med et salg på 7,86 millioner enheder og en markedsandel på 20,4%. Samsungs samlede tablet-salg er faldet med 1,7% sammenlignet med samme periode sidste år.
Undersøgelsen viser, at nogle tablet-producenter blev hårdere ramt end andre.
Huawei og Lenovo har fået lidt af et hug. Virksomhedernes samlede salg er faldet med henholdsvis 21,7% og 20%.
> Pandemien udløste øget salg af tablets (Åbner i nyt vindue)
> Salget af mikrochips rammer rekordhøjt niveau (Åbner i nyt vindue)
> Google slår hårdt ned på annoncer og reklamer (Åbner i nyt vindue)
Det var ikke kun tablet-markedet, der mærkede, at det pandemirelaterede boom på hjemmekontorer (Åbner i nyt vindue) rundt om i verden begyndte at aftage.
Markedet for computere og laptops har ifølge Canalys også oplevet et dyk i salg. Det samlede salg er faldet med 2,9% sammenlignet med 2021.
Der blev sendt næsten 5 millioner Chromebooks ud på verdensplan i 1. kvartal af 2022. Alle de store leverandører oplevede tocifrede procentfald i salg, og analytikerne mener, at det skyldes et fald i antallet af uddannelsesrelaterede køb.
HP klarede sig dårligst med hensyn til Chromebook-salget. Virksomheden solgte kun 775.000 enheder, og dermed faldt salget med hele 82%.
Tabletmarkedet går stadig en usikker fremtid i møde. Ifølge Canalys vil krigen mellem Rusland og Ukraine samt de igangværende Covid-19-lockdowns i Kina højst sandsynligt påvirke produktionen af tablets.