Google slår hårdt ned på annoncer og reklamer

Google
(Foto: Google)

Sidste år fjernede Google milliardvis af reklamer og bandlyste millionvis af annonce- og reklamekonti fra sit Google Ads-netværk i et forsøg på at beskytte sine brugere mod svindlere og malware. 

Det fremgår af Googles Ads Safety Report for 2021, der også oplyser, at brugersikkerhed står "øverst" på prioritetslisten. 

Ifølge Google fjernede virksomheden samlet set 3,4 milliarder reklamer, blokerede mere end 5,7 milliarder annoncer og bandlyste 5,6 millioner annonce- og reklamekonti.

Nye regler og systemer

Ud af de 3,4 milliarder reklamer, der blev fjernet sidste år, blev 650 millioner afvist for at misbruge annoncenetværket, mens 280 brød reglerne om voksenindhold. 137 millioner reklamer blev fjernet for krænkelser af varemærker, mens 125,6 millioner havde "upassende indhold". Misvisende fremstillinger, gambling, sundhed, ophavsret og alkohol er nogle af de andre årsager til, at reklamer blev fjernet. 

Google sagde også, at de forhindrede upassende reklamer i at blive vist på ca. 1,7 milliarder forskellige udgiversider og 63.000 udgiverwebsteder. 

Alt dette har ifølge Google været muligt på grund af nye regler og systemer, som virksomheden indførte sidste år. 

I 2021 introducerede virksomheden et advarselssystem for gentagne overtrædelser samt mere end 30 andre regler og restriktioner for annoncører og udgivere. Det gælder bl.a. et forbud mod påstande, der fremmer benægtelse af klimaændringer samt certificeringer for amerikanske sygeforsikringsudbydere, der kun tillader reklamer fra regeringsudvekslinger, førstepartsudbydere og licenserede tredjepartsdistributører.

Google siger, at gennemsigtighed og kontrol fortsat vil være virksomhedens topprioriteter. "Vi vil fortsætte med at lancere nye innovationer som fx funktionen "Om denne annonce" for at hjælpe dig med at forstå, hvorfor en bestemt reklame bliver vist, og hvilken annoncør, der står bag," fortæller virksomheden. 

"Vi vil fortsat investere i regler, vores team af eksperter og teknologier til formålet for at være på forkant med potentielle trusler."

TOPICS

Vivi har flere års erfaring inden for en bred vifte af emner og arbejdet for højt profilerede virksomheder i bl.a. tech-branchen med fokus på nyheder, anmeldelser, guides og idéer til problemløsninger. Hun elsker at være i stand til at hjælpe folk med at finde måder og produkter, der gør livet lidt lettere i hverdagen. Vivi har arbejdet det meste af sit liv i musik- og underholdningsbranchen. Hun har stor passion for alt, hvad der har med musik og film at gøre, og streaming ligger højt på listen over hendes interesser.

Med bidrag fra