Der kan endelig komme ny iPad Mini næste år

Vi er kun få dage væk fra Apples anden lanceringsevent i år. Den finder sted i New York den 30. oktober, og vi forventer, at iPad Pro 2018 bliver afsløret sammen med den nyeste kollektion af MacBooks.

Mens vi går og glæder os til at se den nye iPad, så er den velrenommerede TF International Securities-analytiker Ming-Chi Kuo kommet med nogle spændende forudsigelser for de kommende seks måneder, ifølge 9to5Mac.

Den gode nyhed er, at der ifølge Kuo er gode chancer for, at Apple lancerer den nye iPad Mini i 2019 – og desuden den længe ventede AirPower-opladningsplade til trådløs opladning.

Inside scoop

IPad Mini 4 er nu tre år gammel og har indtil videre ikke fået en efterfølger. Kuo siger, at når den nye iPad Mini 5 bliver lanceret, vil den komme med "en opgraderet processor", men at den vil have "et billigt frontpanel". Han har ikke givet et bud på en potentiel udgivelsesdato, men mener, at den tidligst kommer på markedet senere næste år.

Kuo forudsiger også, at Apple måske endelig annoncerer AirPower-opladningspladen, enten sent i år eller tidligt i 2019, sammen med en opgraderet version af AirPods, der ifølge rygter kommer i en Qi-kompatibel trådløs opladnings-case.

2018-sortimentet

Kuo står også ved sine forudsigelser om Apples kommende lanceringsevent den 30. oktober.

Han siger, at Cupertino-firmaet sandsynligvis vil afsløre et udvalg af hardware, herunder to nye iPad Pro-modeller, der erstatter de nuværende 10,5-tommer og 12,9-tommers versioner. Begge får sandsynligvis USB-C support, opgraderede skærme og tyndere kanter. Sammen med iPad Pro lanceres der ifølge Kuo en Apple Pencil med "nyt design".

Hvad angår Apples sortiment af bærbare pc'er, så forudsiger Kuo, at der bliver afsløret mindst tre nye MacBooks, herunder en budgetvariant, samt en opdateret Mac Mini og nye iMac-processorer.

Kuo har et ry for at være ret præcis i sine forudsigelser. Hvis disse også holder stik, er afsløringen af iPad Mini godt nyt for de, der er på udkig efter en mindre og mere budgetvenlig iPad.

TOPICS
Sharmishta Sarkar
Managing Editor (APAC)

While she's happiest with a camera in her hand, Sharmishta's main priority is being TechRadar's APAC Managing Editor, looking after the day-to-day functioning of the Australian, New Zealand and Singapore editions of the site, steering everything from news and reviews to ecommerce content like deals and coupon codes. While she loves reviewing cameras and lenses when she can, she's also an avid reader and has become quite the expert on ereaders and E Ink writing tablets, having appeared on Singaporean radio to talk about these underrated devices. Other than her duties at TechRadar, she's also the Managing Editor of the Australian edition of Digital Camera World, and writes for Tom's Guide and T3.