USA tvunget til at øge budgettet til oprydning af Huawei-udstyr
Det afsatte budget til oprydning af kinesisk teleudstyr skal være mere end dobbelt så stort, hvis projektet skal lykkes
Den amerikanske teletilsynsmyndighed har netop ansøgt Kongressen om yderligere tre milliarder dollar, til at finansiere fjernelse af kinesisk udstyr fra amerikanske netværk.
Det vil bringe de samlede omkostninger til projektet om at rydde det amerikanske telenetværk for alt hvad der hedder Huawei og ZTE på 4,9 milliarder dollar i alt - svarende til cirka 36 milliarder danske kroner.
På den måde overstiger budgettet langt over 50 procent af dét, der oprindeligt var estimeret. Det skriver Reuters.
"Tilbagebetalingsprogram vil kræve 4,98 milliarder dollar, hvilket afspejler et nuværende underskud på 3,08 milliarder," skriver formanden for Federal Communications Commission (FCC) Jessica Rosenworcel, ifølge Computerworld.
i et brev til senator Maria Cantwell, som leder udvalget for handel, videnskab og transport.
Da kongressen kun bevilgede 1,9 milliarder dollars til at finansiere fjernelsesprocessen, ville virksomheder kun få godtgjort omkring 40 procent af omkostningerne, tilføjede hun.
FCC udpegede i 2019 specifikt de kinesiske teleselskaber Huawei og ZTE til hovedtrusler, og tvang gennem lovgivning amerikanske virksomheder til at sortere udstyr fra kinesiske selskaber ud af sine netværk.
De virksomheder der tog denne opgave på sig, ville blive inkluderet i en statslig fund, der med 8,3 milliarder dollar ville finansiere nyt udstyr til virksomhederne.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Virksomhederne er dog ikke forpligtet til at udføre arbejdet, før de har modtaget refusion, oplyser Reuters ifølge Computerworld.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.