Twitter-afgørelse nærmer sig
Et langt og uskønt forløb omkring Elon Musks opkøb af Twitter for 44 milliarder dollar kan nå sin afslutning om meget kort tid
Efter et tumultarisk forløb kan Elon Musks opkøb af Twitter til 44 milliarder dollar meget snart blive en realitet. Opkøbet vil blive lukket inden fredag 28. oktober.
Det har han underrettet sine medinvestorer om, skriver Reuters ifølge Computerworld.
Ifølge en kilde tæt på processen har en række af investorer fået det nødvendige papirarbejde fra Elon Musks advokater, der skal til for at få lukket det 44 milliarder dollar store opkøb.
Bloomberg News melder samtidig, at de banker, der har forpligtet sig til at finansiere opkøbet også er færdige med at sammensætte den endelige gældsfinansieringsaftale og er i gang med at underskrive de nødvendige dokumenter. Det skriver Computerworld.
Elon Musk lovede at lukke aftalen på en videokonference mandag med bankfolk, der hjælper med at finansiere aftalen, fremgår det.
Verdens rigeste mand Elon Musk er samtidig presset til at få gennemført købet af Twitter.
En dommer fra Delaware har sat en deadline på fredag 28. oktober for, hvornår opkøbet skal være gennemført, hvis sagen ikke skal ende i retten.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Hverken Twitter eller Elon Musks advokater vil kommentere sagen, skriver Computerworld.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.