Medarbejderne flygter fra Twitter
Elon Musk-ejede Twitter har svært ved at holde på medarbejderne, efter den nye ejer har krævet, at medarbejderne underskriver et løfte om lange kontordage med høj intensitet
Twitter-krisen har nået nye højder, efter flere hundrede medarbejdere har afvist Elon Musks ultimatum om at arbejde lange dage med høj intensitet for selskabet.
Musks ultimatum lød, at medarbejderne skulle være villige til at arbejde lange dage på kontoret, og at dette skulle ske i høj intensitet.
Nu vælger mange af medarbejderne selv at gå, skriver Computerworld.
Ultimatummet signeret af Elon Musk landede tidligere på ugen i samtlige Twitter-medarbejderes indbakke.
Under overskriften ’Vejene splittes’ detaljerede rigmanden, hvad der skulle til, for at fortsætte med at arbejde hos Twitter.
Hvis medarbejderne ikke accepterede indholdet i mailen inden fristen 17. november klokken 23.00 dansk tid, ville det ifølge Computerworld udløse en fyreseddel.
I mailen detaljerer Elon Musk sin vision for et banebrydende Twitter version 2.0. Denne afhænger dog af ’ekstremt hardcore’ medarbejdere, hvor alt andet end exceptionel performance vil blive dumpet.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
”Fremadrettet, for at kunne bygge et banebrydende Twitter version 2.0 i en stadig mere konkurrencepræget verden, skal vi være ekstremt hardcore. Det er ensbetydende med lange kontordage med høj intensitet. Kun exceptionel performance vil udløse en bestået karakter,” lyder det i mailen, skriver The Washington Post ifølge Computerworld.
Udviklingen har betydet, at Twitter har lukket sine kontorer midlertidigt for medarbejderne.
Ifølge Bloomberg skyldes det, at så mange af medarbejderne valgte at forlade Twitter, at det skabte forvirring om, hvem der reelt stadig burde have adgang til kontorerne. Lukningen af kontorerne varer indtil på mandag, fremgår det af en intern besked, som er sendt ud til Twitter-ansatte.
”Vi lukker vores kontorbygninger med omgående virkning og alle adgangskort bliver suspenderet. Kontorerne vil genåbne mandag 21. november,” lyder det i beskeden.
De mange opsigelser kan betyde, at Twitter simpelthen vil få svært ved at fungere, da mange af dem, der forlader virksomheden, er ingeniører, der står for den daglige drift samt for at lappe problemer og forhindre udfald på platformen. Det skriver Computerworld.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.