TV 2 udvider tv-rettighederne til Tour de France og har erhvervet rettighederne, når kvindernes Tour de France fra næste år udvides fra endagsløb til etapeløb. Det skriver TV 2 kommunikation.
TV 2 har købt rettighederne til det nye etapeløb i fire år - til og med 2025.
- DAZN betaler kassen for Serie A
- Derfor stiger Viaplay-priserne så voldsomt
- Viaplay film: Her er de allerbedste
Løbets i alt otte etaper, der næste år bliver skudt i gang umiddelbart efter mændenes Tour de France er afsluttet, bliver tilgængelig på TV 2's hovedkanal og TV 2 Play.
"Vi er begejstrede for, at det er lykkedes at skabe etapeløbet Tour de France for kvinder. Vi har gennem mange år sendt så meget kvindecykling som muligt, men det er begrænset, hvad vi har fået tilbudt. Når A.S.O. (Amaury Sport Organisation red.) tager dette Tour-initiativ, kan det forhåbentlig blive starten på en ny æra for international kvindecykling," udtaler TV 2s sportschef, Frederik Lauesen i en meddelelse.
Mændenes Tour de France indledes næste år med tre etaper i Danmark med start 1. juli.