Tredje sæson af 'Wisting' får premiere på Viaplay
Alle fire afsnit af krimiserien udkommer palmesøndag 10. april
For tre år siden slog krimiserien ’Wisting’ alle rekorder, da første sæson blev lanceret på Viaplay. Den norske skuespiller Sven Nordin fik stor ros for sin fortolkning af karakteren fra forfatteren Jørn Lier Horsts kriminalbøger, godt ledet af instruktør Trygve Allister Diesen.
Efter en længe ventet tilbagevenden til Larvik i sæson to er der allerede nye afsnit klar af Viaplays krimifavorit, når alle fire afsnit af sæson tre udkommer palmesøndag 10. april.
Som i første sæson får Sven Nordin, Mads Ousdal, Thea Green Lundberg og de øvrige skuespillere selskab af Hollywoodstjernen Carrie-Anne Moss. Evelyn Osaso og Lars Berge er også tilbage i tredje sæson.
Handlingen i sæson tre er baseret på bogen ’Natmanden’ af Jørn Lier Horst. Larvik er i chok, efter at nogen har placeret et hoved på en pæl midt på pladsen, og William Wisting står over for en af sine sværeste og mest dramatiske sager. FBI-agent Maggie Griffin vender tilbage for at hjælpe Wisting og hans team, som skal konfrontere hensynsløse kriminelle, der udnytter de mest sårbare iblandt os.
Trygve Allister Diesen er instruktør og hovedforfatter på tredje sæson. Han får selskab af Vegard Steiro Amundsen og Jadranko Mehic som manuskriptforfattere. Serien er produceret af produktionsselskabet Cinenord og producenten Silje Hopland Eik i samarbejde med tyske ARD Degeto.
Se traileren nedenfor:
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.