Google er måske på vej med eget chipsæt i et forsøg på at konkurrere med iPhone

Google Pixel 4 and Google Pixel 4 XL
(Foto: Future)

Google arbejder på sit eget chipsæt, der skal sidde i fremtidens Pixel-telefoner, og vi får det måske allerede at se næste år, hvis vi kan stole på en rapport fra Axios. Selvom Google Pixel 5 stadig benytter Qualcomms Snapdragon 865-chipsæt, kan Google satse på sit eget derefter, i et forsøg på bedre at konkurrere med Apples iPhone 12

Ifølge rapporten er Google langt i udviklingen af det nye chipsæt, som er designet sammen med Samsung. Chippen har fået kodenavnet Whitechapel, og skulle eftersigende bygge på Samsungs 5nm teknologi og indeholde en 8-core ARM-processor. Chipsættet vil desuden indeholde hardware, som er optimeret til at fungere med Google maskinlæringteknologi samt Google Assistant. Google skulle allerede have modtaget fungerende versioner af chipsættet, men de er alligevel ikke klar før tidligst 2021.

Holder rygterne vand og vil Google lancere sit eget chipsæt inden for de kommende år, vil det være dårligt nyt for Qualcomm, som har produceret Snapdragon-chipsæts til Pixel 4 og forgængerne til denne samt mellemklassemodellen Pixel 3a.

Som en ekstra detalje nævner rapporten også, at fremtidige versioner af det nye chipsæt også vil kunne bruges i Chromebooks. Det er i sig selv interessant, da mange af de bedste Chromebooks i dag kører med Intels processorer. Vil en Google Chip kunne køre Chrome OS på samme måde som de nuværende chipsæt, tegner det godt for Pixel-serien og dennes ydelse.

Sidder der ikke allerede Google-chips i Pixel-telefonerne?

Googles smartphones indeholder allerede specialdesignede chips, designet af tech-giganten selv, men her er ikke tale om de såkaldte SoC-chips (system on a chip). I stedet har disse, såsom Pixel Visual Core, der først blev benyttet i Pixel 2, fokuseret på fotografering eller, i tilfældet med Googles Titan M, handlet om sikkerhed, som beskrevet af Ars Technica.

Af denne årsag vil Googles nye SoC netop være det spring, som sikrer, at Google selv vil producere mere og mere af det der kommer ind i Pixel-telefonerne. Med til historien hører desuden, at både Apple og Huawei i årevis har lavet deres egne chipsæts, så der er masser af grunde til at bryde med Qualcomm og bygge sine egne SoC-chips til egne enheder. 

Også Samsung benytter til en vis grad sine egne chips, da de her i Europa benytter deres Exynos chipsæts, imens de i USA stadig benytter Snapdragon 865-chipsættet i de nyeste smartphones.

Pixel-telefonerne bliver dog næppe helt fri for Qualcomm-teknik, da deres modems pt. sidder i 5G-telefoner. Men imens størstedelen af nutidens bedste Android-telefoner benytter Qualcomms chipsæts, antyder rapporten, at vi kommer til at se en yderligere opsplitning af smartphone-hardware-markedet. 

Kilde: Droid Life

David Lumb

David is now a mobile reporter at Cnet. Formerly Mobile Editor, US for TechRadar, he covered phones, tablets, and wearables. He still thinks the iPhone 4 is the best-looking smartphone ever made. He's most interested in technology, gaming and culture – and where they overlap and change our lives. His current beat explores how our on-the-go existence is affected by new gadgets, carrier coverage expansions, and corporate strategy shifts.

TOPICS