Hvad er Pixel Glow? Google giver et hint om den nye Pixel 11-funktion – og den ser ud til at være et muligt alternativ til Nothings Glyph-funktion
Google teaser en Pixel 11 i guld med en lille rund flerfarvet lysdiode i kameramodulet. Sandsynligvis første kig på den rygtede Pixel Glow-funktion.
- Google har delt en teaser-video, der viser en telefon fra Pixel 11-serien.
- Man kan se den i en guldfarve med et farvet lys, der må være den omtalte »Pixel Glow«-funktion.
- Virksomheden har også bekræftet, at forudbestillingerne åbner den 12. august.
Der er nu mindre end en måned til lanceringen af Pixel 11-serien den 12. august, og Google er i fuld gang med at skabe forventning. Teknologigiganten har på deres amerikanske hjemmeside lagt et kort klip ud, der viser en telefon fra Pixel 11-serien i en guldfarvet udgave. Klippet er ikke at finde på i den danske Google Store, men vi har set det.
Man kan stort set kun se telefonens guldfarvede sider, men kamerablokken er også synlig, og den indeholder et cirkulært, flerfarvet lys. Dette må da være den rygtede »Pixel Glow«-funktion, som formodentlig vil kunne lyse op i forskellige farver – eller forskellige farvemønstre – for at gøre dig opmærksom på forskellige typer notifikationer.
Måske vil en WhatsApp-besked for eksempel blive vist i blåt og skifte til lyserødt, mens en kalenderbegivenhed kan være en enkelt blok i gult.
En Nothing-idé
Hvor fleksibelt dette vil være, og om det kan bruges til andet, må tiden vise. Men nu har vi i det mindste en fornemmelse af, hvordan det ser ud, da det minder lidt om Nothings Glyph-belysningssystemer, bare lidt mindre og mere diskret.
Det giver god mening, når det drejer sig om Google, da deres telefoner aldrig er så prangende som hos Nothing, hvor du kan tilpasse Glyph-belysningen, så du nærmest får dit eget lysshow.
Men hvis du har savnet den notifikationslampe, som telefoner plejede at have, kan dette være en moderne opgradering af den. Funktionen er ikke nyskabende – den ligner Nothings løsning og bygger på den gamle notifikationslys – men den findes ikke i de fleste almindelige telefoner. Det er rart at se Google prøve noget nyt.
Teasersiden nævner også, at forudbestillingerne af Pixel 11-serien åbner den 12. august – formentlig lige efter annonceringen. Der står også, at du kan få en ikke nærmere specificeret rabat på de nye telefoner, hvis du tilmelder dig nyhedsbreve fra siden. Da de oplysninger ikke findes på den danske side, er det usikkert, om vi kommer til at se rabatter i Danmark.
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Følg TechRadar på Google News og tilføj os som en foretrukken kilde for at få vores ekspertnyheder, anmeldelser og meninger direkte i dit feed.

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.