Balladen fortsætter: Elon Musk anmoder om senere Twitter-retssag

Elon Musk Buying Twitter
(Foto: Getty Images)

Stifter og chef for Tesla, Elon Musk, har anmodet retten i USA om at starte Twitter-retssagen senere. Rigmanden ønsker sagen startet 17. oktober i stedet for 10. oktober, som Twitter har anmodet om.

Det skriver Reuters.

Kansler Kathaleen McCormick, chefdommeren ved Delaware's Court of Chancery, beordrede i sidste uge en oktober-retssag.

Retssagen handler om, hvorvidt rigmanden fortsat er forpligtet til at købe det sociale medie, som han tidligere havde dedikeret sig til.

Den 44 milliarder dollar store handel som parterne indgik i april blev ellers sendt ud i det uvisse, efter at Elon Musk tidligere på måneden oplyste, at handlen skulle aflyses på grund af blandt andet mangelfulde oplysninger angående såkaldte ’bots’ på Twitters platform.

Retten estimerer, at sagen vil tage fem retsdage og at de eksakte datoer, vil blive koordineret mellem retten og de to parter. Det skriver Computerworld.

Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.