Amazon er blevet 1,2 milliarder kroner mere værd på en enkelt dag
Amazon hæver priserne - og markedsværdien buldrer i vejret
1,2 milliarder kroner.
Så meget kunne Amazon lægge til sin i forvejen betragtelige markedsværdi fredag i det, der nu står som Amazon største værdistigning på en enkelt dag siden 2015.
Værdi-stigningen svarer til en kurs-stigning på godt 13 procent på Amazon-aktien, der fredag steg til 3.152,79 dollar - omkring 20.900 kroner.
Det skete i kølvandet på Amazons kvartalsregnskab, som markedet rigtigt kunne lide.
- Vestager indleder krig mod Amazon
- Vestager: Her bryder Apple reglerne
- Nu igen: Margrethe Vestager i krig med Apple
Det skyldes en række forhold, ikke mindst, at Amazon har varslet, at prisen for selskabets meget udbredte abonnements-tjeneste Prime inden længe vil stige med 17 procent.
Hertil kommer, at Amazons indtjening på cloud-forretningen stiger betydeligt. AWS’ omsætning er således vokset med enorme 40 procent sammenlignet med samme periode et år tidligere.
Prisen for et Prime-abonnement stiger fra 119 dollar om året til 139 dollar. Ifølge Amazon skyldes det øgede omkostninger til løn og logistik.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Det er tredje gang, at Amazon hæver prisen for et Prime-abonnement, siden tjenesten blev lanceret i 2005.
Amazon har i det seneste år øget medarbejderstaben med 140.000 medarbejdere og beskæftiger i dag 1,6 millioner mennesker over hele verden. Det skriver Computerworld.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.