Amazon gør klar til at lancere sin egen digitale valuta

Amazon
(Foto: Shutterstock / rvlsoft)

Amazon foretager i øjeblikket de indledende øvelser forud for, hvad der bliver en ny digital valuta, der kan bruges på virksomhedens egne platforme, vidner en ny jobannonce om.

E-handel og cloudgiganten leder lige nu efter medarbejdere, der kan slutte sig til den såkaldte Digital and Emerging Payments (DEP)-afdeling, en del af virksomheden, der nu vil være i færd med at udvikle et system, som kunder i nye markeder kan bruge til at "konvertere deres kontanter til digital valuta."
"Ved at bruge valutaen kan kunderne gøre brug af onlinetjenester, herunder handel med varer og/eller tjenester såsom Prime Video," skriver virksomheden.

Hvis man skal tage jobannoncen (som nu er blevet fjernet) for pålydende, så starter projektet i Mexico, men senere udvides der til andre nærliggende områder, hvis projektet bliver en succes.

Det er uklart, om den nye digitale valuta, som nu er under udvikling, vil have nogen forbindelse til det eksisterende Amazon Coins-projekt, der tilbyder billigere priser til kunder, hvis de køber via Kindle and Fire-enheder.

Amazons digitale penge

Det faktum, at virksomheden nu bevæger sig i retning af at lancere en digital valuta, der kun ser ud til at fungere på Amazon-platforme, skyldes, at mange store organisationer og institutionelle investorer er begyndt at udvise større opmærksom på kryptovaluta-økosystemet.

Elbilproducenten Tesla meddelte for eksempel for nyligt, at virksomheden har investeret halvanden milliard amerikanske dollars i Bitcoin-valutaen, og kortgiganten VISA har netop afsløret et antal API'er, der i praksis tillader traditionelle banker at bruge kryptovaluta.
I sommeren 2019 annoncerede Facebook Diem Association (tidligere Libra Association), at der sigtes mod at skabe et digitalt valutasystem, hvor alle med en smartphone kan foretage køb på tværs af lande uden at blive opkrævet store transaktionsgebyrer.


Selv om der eksisterer få detaljer om det nye projekt, og Amazon endnu ikke har kommenteret noget officielt, er der meget, der tyder på, at selskabets planer vil være i en noget mindre skala. Det ser ud til, at den nye digitale valuta kun vil fungere inden for Amazons eget økosystem, og i starten vil det sandsynligvis kun handle om bestemte regioner.

Fordelene ved at bruge Amazons egne digitale penge til at foretage køb versus almindelig valuta fremstår endnu ikke klart. 

Kilde: CoinDesk

Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.

TOPICS