Waoo igen kåret for bedst internet

Waoo
(Foto: Waoo)

Loyality Group er klar med deres årlige undersøgelse Branche Index Internet 2022. Waoo er for 11. år i træk blevet kåret til ”Bedste internet”.

Prisen handler ikke nødvendigvis om, hvordan ens forbindelse er, men derimod hvilken udbyder, som flest internetkunder er mest tilfredse med og mest loyale overfor.

Waoo vinder igen i år også på området ’produktkvalitet’, hvilket betyder, at de endnu et år kan kaldes leverandør af Danmarks bedste internet.

Det er en stor rekord, at Waoo nu har vundet for 11. år i træk. Rekorden i sig selv er flot, men når man lægger til, at virksomheden kun har eksisteret i 11,5 år, er det endnu vildere. Det skriver meremobil.dk

”Vi ser igen i år, at Waoos fokus på produktet i form af fiberteknologi, og et stærkt image, sikrer førstepladsen. Waoo stiger 3 point i årets undersøgelse, men de to lavsprisselskaber Hiper og Fastspeed, følger lige efter. Hiper stiger hele 9 indekspoint, Fastspeed, som deltager i undersøgelsen for første gang, placerer sig fint i toppen af undersøgelsen.Efter den faldende score i Coronakrisen og kundernes dertilhørende øget forbrug af deres internet i forbindelse med hjemmekontorer, skoleundervisning, gaming og streamingtjenester, hvilket øgede kravene til internetforbindelsen i hele hjemmet, ser vi nu at scoren hos internetselskaberne igen er begyndt at stige. Den gennemsnitlige score ligger på det højeste niveau, vi har set igennem de 11 år BrancheIndex Internet er blevet gennemført”, siger Lars Jepsen, researchchef i Loyalty Group.

Bedste internet

(Image credit: Loyalty Group)

Waoo forsøger at forbedre kundeoplevelsen hele tiden, hvilket blandt andet gøres ved, at alle 450 medarbejdere løbende er med på medlyt i både kundeservice og Teknisk Support. Så kender de til henvendelserne fra flere sider af.

Kigger vi på oversigten, så scorer Hiper, Fastspeed og Telenor næsten ligeså mange point som Waoo. Så det er tæt løb. Så Waoo skal altså ikke hvile på laurbærrene, hvis de ønsker at vinde igen næste år. I bunden ses Telia og YouSee, som er et godt stykke bagud. Det skriver meremobil.dk

Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.