Samsung The Terrace - et tv specielt udviklet til terrassen
The Terrace er et udendørs-tv, der tåler temperaturer mellem minus 30 og plus 50 grader

Det er ikke ualmindeligt, at der bruges mange penge på udendørsmiljøer – også her i Danmark – trods det faktum at vejret ofte ikke egner sig til at sidde på terrassen.
Samsung lancerer nu The Terrace - et udendørs-tv, der tåler temperaturer mellem minus 30 og plus 50 grader.
Samsungs The Terrace, som må siges at være i kategorien ”über-gadget”, er udstyret med en skærm, der klarer støv og vand. Om det ligefrem kan hænge ude i regnvejr uden overdækning, fremgår ikke, men skærmen har IP-certificeringen IP55.
Samsung lover en lysstyrke på 2.000 nits. Dertil kommer, at skærmen også har 4K-opløsning. Og så er det naturligvis et smart-tv.
Hvis man vil have en lyd, der matcher tv'et, kan der tilkøbes en soundbar til 7.499 kroner.
Samsung The Terrace har følgende størrelser og vejledende priser:
55” – 29.999 kroner
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
65” – 39.999 kroner
75” – 49.999 kroner
Skærm og soundbar kommer på markedet i Danmark i slutningen af april.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.