TV-pakker bliver dyrere hos Telia
Det bliver dyrere at være tv-kunde hos Telia, som har kurs mod at sætte priserne op på alle sine tre pakker.
Sign up for breaking news, reviews, opinion, top tech deals, and more.
You are now subscribed
Your newsletter sign-up was successful
Telias ca. 30.000 tv-kunder kan se frem til at skulle betale mere for deres pakker, skriver B.T.
Telias tre pakker stiger med hhv. 50, 50 og 70 kr. om måneden - svarende til en prisstigning på mellem 20 og 50 pct.
- Viaplay varsler stor prisstigning: Kunderne raser
- Viaplay udsat for hård kritik: Står shitstorm igennem med tavshed
- Sådan streamer du Premier League
"Der er to årsager til det. Den ene er, at vi har holdt priserne i ro de seneste år, så det er vores første prisjustering i en årrække. Mere væsentligt er det, at indholdsleverandørerne skruer priserne op," siger Mads Houe, pressechef for Telia, til B.T.
Nogenlunde de samme toner lød fra Nent-gruppen, der står bag streamingtjenesten Viaplay, da der herfra tidligere i år blev annonceret en markant prisstigning.
"Nent har investeret kæmpe beløb i sportsrettigheder, og den eneste måde, de kan finansiere dem på, er ved prisstigninger på Viaplay," udtalte på det tidspunkt Michael Ostenfeld, der er buying director i mediebureaugruppen GroupM.
Med 30.000 tv-kunder hører Telia til de mindre spillere på det danske distributionsmarked, hvor markedslederen Yousee ved udgangen af 2020 havde godt 1 mio. tv-kunder. I Sverige, Norge og Finland er den del af Telias forretning væsentligt større med hhv. 930.000, 469.000 og 560.000 tv-kunder i 2020.
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.