Salget af smartphones falder fortsat
Det globale salg af smartphones faldt i årets tredje kvartal sammenlignet med sidste år
Analysefirmaet Canalys er klar med salgstallene for smartphones på verdensplan for perioden juli til september. Og nedgangen fortsætter. Sammenlignet med sidste år er der tale om en nedgang på 9 procent i forhold til tredje kvartal 2021. Det er faktisk det dårligste kvartal siden tredje kvartal 2014. Det skriver 9to5mac ifølge meremobil.dk
- Brug af iPhone er muligvis ikke så sikkert, som du troede
- Vildt syn: OnePlus genskaber naturfænomen
- De bedste senior-mobiler
Salget i årets tredje kvartal bærer også præg af krisetiderne, hvor også inflationen har ramt landene rundt i verden. Mens energi, brændstof, madvarer mv. fortsætter med at stige, så gør nogle smartphones det også. Eksempelvis har Apple sat deres ældre modeller, som fortsat er i det officielle line-up, op i pris.
Prisstigningerne har også ramt tidligere iPad-modeller efter de nye netop er lanceret, skrivere meremobil.dk
Det skal dog siges, at selvom Apple nu har sat selv ældre modeller op og lanceret nye modeller til højere priser end tidligere, så er Apple den ene af to producenter, som fortsat har haft fremgang i salget.
Både Apple og Samsung har nemlig høstet større markedsandele. Samsung havde sidste år i samme kvartal 21 procent af markedet, men har i år 22 procent. Apple er derimod gået fra 15 procent sidste år til 18 procent i år, skriver meremobil.dk
Xiaomi finder vi på tredjepladsen med 14 procent, hvilket er uændret i forhold til samme kvartal 2021.
Fjerdepladsen indtages af Oppo, som er gået fra 11 procent af markedet til 10 procent af markedet. Vivo og ”others” har også mistet kunder.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Analytikerne hos Canalys er ikke positive, når de skal se på fremtiden. De mener nemlig, at efterspørgslen på smartphones fortsat vil være ”lav” i årets fjerde kvartal, samt i første kvartal 2023. Det skriver meremobil.dk
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.