Salget af smartphones falder

Smartphones
(Foto: Shutterstock)

2022 bliver ikke smartphone-producenternes år, viser nye tal fra analyseinstituttet IDC.

Det globale salg af mobiltelefoner kommer efter alt at dømme til at falde med 6,5 procent ved årets udgang, hvis man sammenligner med tal fra året før.

Skylden kan skydes på inflation og en presset økonomi, der har ramt de fleste lande.

Det skriver Berlingske ifølge Computerworld.

Men selv med et 6,5 procents fald, så vil der stadig ved udgangen af 2022 blive solke 1,27 milliarder smartphones, og allerede i 2023 ventes salget at gå op igen med 5,2 procent.

Et andet tal at bemærke i forhold til 2021 er også ét, der nok betyder mest for brugeren af mobiltelefoner, nemlig prisen, som er gået op med 10 procent i forhold til samme tid sidste år.

Dermed behøver ingen at ligge søvnløse om natten i bekymringer om, om de store tech-giganter får tjent penge nok ind på deres telefoner. Det skriver Computerworld.

Den nyeste trend i mobilverdenen er de foldbare smartphones, som særligt Samsung er storleverandør af. I alt er der i første kvartal i Danmark solgt 8.000 foldbare mobiler - ikke kun fra Samsung.

Til sammenligning blev der i 2021 solgt 9.000 foldbare telefoner på hele året i Danmark, skriver Computerworld.

Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.