OnePlus præsenterer den nye OnePlus 8-serie d. 14. april
De nye telefoner er meget hurtigere
Der har været megen hvisken i krogene, men nu er det sikkert. OnePlus 8-serien bliver officielt annonceret d. 14. april. Firmaet har samtidig bekræftet et par andre detaljer omkring de kommende telefoner.
Den nye serie vil blandt andet byde på en helt ny 120 Hz-skærm (en opgradering fra de 90Hz på OnePlus 7T Pro), som er samme opdateringshastighed, som vi også har set i Samsung Galaxy S20-serien. Dette skulle give silkebløde billeder, når du eksempelvis scroller i browseren. OnePlus bekræfter samtidig, at 8-serien bliver den første fra OnePlus med fuld understøttelse af fremtidens netværk, 5G.
”Vi glæder os meget til at introducere vores mest kraftfulde smartphone-serie nogensinde, der kombinerer lynhurtig 5G-teknologi, speciallavede skærme med høj opdateringshastighed og OnePlus’ velkendte kraftfulde ydeevne. OnePlus 8-serien byder på en i sandhed uspoleret oplevelse til alle vores brugere, der efterhånden forventer intet mindre end de bedste flagskibs-smartphones fra os,” siger Pete Lau, der er grundlægger og CEO i OnePlus, og fortsætter:
”Ingen detalje er for lille for os, og OnePus stræber altid efter at levere den bedst mulige smartphone-oplevelse med vores premium flagskibsenheder.”
- Læs vores anmeldelse af: OnePlus 7T
- Vil den nye OnePlus 8 finde vej til vores liste over de bedste mobiler?
- Læs vores anmeldelse af: Samsung Galaxy S20
Det ser lovende ud
Telefonerne ser ud til at være en massiv opgradering i forhold til tidligere modeller, og lækager har peget på, at OnePlus 8 og OnePlus 8 Pro vil få det nye Snapdragon 865-chipsæt, samt et hovedkamera på 60MP og op til 12GB RAM, imens prisen stadig vil ligge under Samsung og Huaweis niveau.
Du vil selv kunne følge afsløringen af OnePlus 8-serien d. 14. april kl. 17.00 via livestream på OnePlus’ officielle website og på OnePlus’ YouTube-kanal.
- Her er de bedste Android apps lige nu
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
James is a freelance phones, tablets and wearables writer and sub-editor at TechRadar. He has a love for everything ‘smart’, from watches to lights, and can often be found arguing with AI assistants or drowning in the latest apps. James also contributes to 3G.co.uk, 4G.co.uk and 5G.co.uk and has written for T3, Digital Camera World, Clarity Media and others, with work on the web, in print and on TV.