OnePlus har officielt trukket sig ud af Europa og USA – her er forklaringen og svar på fem spørgsmål om, hvad det betyder for OnePlus-brugere

En hånd, der holder en OnePlus 15-telefon i en by
(Foto: Future)

  • OnePlus har bekræftet, at de dropper Europa og USA.
  • Der vil ikke blive lanceret nye OnePlus-produkter i nogen af disse regioner.
  • Eksisterende kunder vil fortsat modtage den lovede support og softwareopdateringer.

OnePlus har nu bekræftet den nyhed, som mange har frygtet, men også ventet på: mobiltelefonkæmpen forlader officielt Europa og USA, og der kommer ingen nye OnePlus-produkter i regionerne.

Tegnene har været tydelige for Android-brugere i begge regioner i flere måneder. OnePlus aflyste to af sine mest ventede telefoner i januar, og selv om deres danske hjemmeside stadig er åben for salg af OnePlus mobiler, tablets og tilbehør, så skriver de også her, at OnePlus lukker ned for lanceringer i Europa og Nordamerika.

Oppos chef for global PR, Shuang Chen, bekræftede under et pressemøde, at alle rettigheder for eksisterende kunder, »herunder kundeservice og softwareopdateringer«, vil »forblive fuldt garanteret«.

Latest Videos FromTechRadar

Men hvad betyder nyheden ellers på en trist dag for Android? Vi spurgte OnePlus og moderselskabet Oppo – her er alt, hvad du behøver at vide.

1. Hvorfor sker det?

OnePlus 15 på Times Square i New York.

(Image credit: Philip Berne / Future)

Den officielle holdning til, at OnePlus forlader Europa og USA, er, at det er et »strategisk« skifte.

Men bag den pæne formulering gemmer der sig en hårdere virkelighed. OnePlus er blevet klemt mellem et svindende nichemarked, benhård konkurrence fra andre kinesiske mærker og to giganter, Samsung og Apple, der fylder stadig mere. I USA kom dertil, at den stigende mistillid til kinesiske virksomheder har gjort det svært at at holde på de vigtige operatøraftaler. Og så er der lige den globale RAM- og komponentkrise...

»Det var ikke en beslutning, der blev truffet i hast,« forklarede Shuang Chen fra Oppo under et pressemøde. »Dette var hverken et tilfælde af, at Oppo gav OnePlus instrukser, eller en ensidig beslutning fra OnePlus. At være et ansvarligt mærke betyder, at man skal vide, hvornår man skal satse alt, og hvornår man skal træffe et valg.«

Desværre for OnePlus-fans har dette valg føltes uundgåeligt i et stykke tid.

2. Hvad betyder dette for OnePlus-ejere?

OnePlus 15

(Image credit: Peter Hoffmann)

Oppo Europes senior PR-chef, James Paterson, bekræftede under et pressemøde, at »alle serviceforpligtelser for eksisterende OnePlus-enheder i Europa og Nordamerika forbliver uændrede«. Det gælder garantier, kundeservice og de lovede softwareopdateringer — men Oppo ville ikke sige, hvordan det kommer til at foregå i praksis.

Men denne nyhed betyder også, at OnePlus-ejere nu vil få ColorOS i stedet for OnePlus’ OxygenOS. »Vi er sikre på, at når ColorOS rulles ud til OnePlus-enheder i Nordamerika og Europa i de kommende måneder, vil brugerne elske det lige så meget, som de har elsket OxygenOS«, tilføjede James Paterson.

Vi er dog store fans af ColorOS og kaldte det den "mest højtydende og smidige Android-platform", vi nogensinde har brugt, i vores anmeldelse af Oppo Find X9 Pro, måske fordi den er stærkt inspireret af iOS. Det vil angiveligt stadig være muligt at skifte tilbage til OxygenOS på din OnePlus-enhed, men det kan udelukke dig fra fremtidige opdateringer. ColorOS er en prioritet for Oppo.

3. Vil Oppo overtage OnePlus’ plads?

Oppo Find X9 Ultra

(Image credit: Future)

Ja, det er i hvert fald planen i Europa. Da Elvis Zhou (administrerende direktør for Oppo Europe) blev spurgt om mulige lanceringer i USA, bekræftede han: »I øjeblikket har vi ingen produktplaner for Nordamerika, men Oppo fortsætter med at udforske markedsmuligheder i forskellige regioner over hele verden.«

I Europa er det dog en anden historie. »Jeg er glad for at kunne sige, at Europa er et meget strategisk vigtigt marked for Oppo, så det har været fantastisk at se, hvordan Find X9 Ultra blev lanceret, og også den nyligt lancerede Reno 16-serie,« tilføjede James Paterson fra Oppo.

Heldigvis bør det også blive meget nemmere at købe Oppo-telefoner i Europa i den nærmeste fremtid, hvilket ikke altid har været tilfældet. »Fremover vil Oppo øge vores indsats på de europæiske markeder. For eksempel styrker vi nu vores teams og justerer også vores forretningsstrategier, og vi vil fokusere mere på vores flagskibsserie med vægt på vores avancerede billedbehandlingsfunktioner«, sagde Elvis Zhou fra Oppo.

4. Er det enden på OnePlus-telefoner?

OnePlus 15 på Times Square i New York.

(Image credit: Philip Berne / Future)

Ikke helt – der cirkulerer stadig mange rygter om OnePlus 16 og 16 Pro eller Ultra, og de forventes at blive lanceret senere på året. Men de vil helt sikkert ikke blive solgt i USA eller Europa.

Det kan stadig være muligt at importere disse telefoner fra Kina, men processen kan være kompliceret med potentielle problemer vedrørende softwarekompatibilitet, frekvensbånd og uventede importafgifter.

Hvis du stadig ønsker at købe en OnePlus-telefon i USA eller Europa, har Oppo bekræftet, at de fortsat vil sælge eksisterende telefoner, så længe lageret rækker. »Vi ser stadig efterspørgsel fra markedet, så vi vil fortsætte med at sælge, hvor vi stadig har lager på disse markeder,« sagde Elvis Zhou fra Oppo.

5. Hvad er vejen frem for OnePlus-fans?

Et udvalg af de bedste mobiltelefoner i en papkasse

(Image credit: Future)

De seneste nyheder om OnePlus er triste for Android-brugere. Det gælder især i USA, da Oppo bekræfter, at der ikke vil blive lanceret nogen mobiler, som kan overtage pladsen efter OnePlus.

»Ja, det er beklageligt, at vi ikke vil lancere nye produkter i Nordamerika, men vi vil sikre, at alle brugerrettigheder og interesser, herunder produktopdateringer, eftersalgsservice og relevante tjenester, vil være fuldt ud garanteret. Jeg er sikker på, at der findes andre fremragende produkter på markedet, som forbrugerne kan vælge imellem,« sagde Oppos Elvis Zhou.

Men hvilke produkter er der tale om? Den oplagte arvtager efter OnePlus er lige nu Nothing, som er grundlagt af den tidligere OnePlus-chef Carl Pei.

Hvis du befinder dig i Europa, findes der også Oppo Find X9 Ultra, som ikke er tilgængelig i USA, men som sandsynligvis er verdens bedste kameratelefon. Det er en lignende historie med Xiaomi 17 Ultra, en anden kamerafokuseret telefon, der er tilgængelig i Europa, men ikke i USA, samt Honor. For at gøre forvirringen større har realme, et andet af OPPOs selskaber, netop lanceret to telefoner i Europa: realme 16 pro+ og realme GT 8 Pro, som vi er ved at anmelde.

Android-fans, der ønsker at opgradere snart, må i stedet vente og se, hvad Google præsenterer med Pixel 11-serien den 12. august. Og kan OnePlus’ tilbagetrækning måske skubbe nogle brugere over til Apples iPhone?


Google-logoet på sort baggrund ved siden af teksten »Klik her for at følge TechRadar«

Følg TechRadar på Google News og tilføj os som en foretrukken kilde for at få vores ekspertnyheder, anmeldelser og meninger direkte i dit feed.


Mark Wilson
Senior news editor

Mark is TechRadar's Senior news editor. Having worked in tech journalism for a ludicrous 17 years, Mark is now attempting to break the world record for the number of camera bags hoarded by one person. He was previously Cameras Editor at both TechRadar and Trusted Reviews, Acting editor on Stuff.tv, as well as Features editor and Reviews editor on Stuff magazine. As a freelancer, he's contributed to titles including The Sunday Times, FourFourTwo and Arena. And in a former life, he also won The Daily Telegraph's Young Sportswriter of the Year. But that was before he discovered the strange joys of getting up at 4am for a photo shoot in London's Square Mile. 

Med bidrag fra