OnePlus er klar med en ny serie af telefoner, og allerede i dag kan kunder hos teleselskabet 3 forudbestille den nye OnePlus 9 og OnePlus 9 Pro.
- OnePlus 9 – lanceringsdato, pris, lækkede oplysninger og rygter
- Kommende Qualcomm-topchef advarer: Manglen på computerchips vil ikke lette før udgangen af 2021
- Brug af iPhone er muligvis ikke så sikkert som du troede
OnePlus har indgået et samarbejde med den svenske kameraproducent Hasselblad. Således byder både OnePlus 9 og 9 Pro på et 50 MP Ultra-Wide-kamera med flere nye og banebrydende features, såsom Natural Color Calibration, som overfører virkelighedens farver til skærmen, og en Freeform-linse, der reducerer billedforvrængning.
OnePlus 9 Pro kan desuden prale af et 120 Hz display med Color Tone-teknologi, der automatisk justerer skærmens farver og intensitet, så den passer til omgivelserne og sikrer en mere behagelig brugeroplevelse. LTPO-teknologi sørger samtidig for, at telefonen bruger op til 50 % mindre strøm på den avancerede skærm sammenlignet med en traditionel skærm.
Både OnePlus 9 og 9 Pro er klar til 5G og udstyret med den ultrahurtig Qualcomm Snapdragon 888 CPU-processor samt Warp Charge 65T, som sikrer en hel dags strøm på bare 15 minutter. OnePlus 9 Pro kan selvfølgelig også oplades trådløst – fra 1-70 % på kun 30 minutter.
Kontantpris uden abonnement er 7.299 kr. for OnePlus Pro og 5.749 for OnePlus 9.
OnePlus 9 Pro lander i 3’s butikker 31. marts, mens OnePlus 9 kommer 26. april.