Nent Group skifter navn til Viaplay Group

Viaplay-logo
(Foto: Viaplay)

Nordic Entertainment Group, Nent, foreslår nu et navneskifte til sine aktionærer. For bedre at afspejle virksomhedens nuværende aktiviteter, så vil man skifte navn til Viaplay Group.

Det sker med følgende begrundelser:

  • Forslaget afspejler virksomhedens strategiske fokus på Viaplay og dets internationale ekspansion og nordiske vækst
  • Viaplay er NENT Groups mest genkendelige brand og det eneste, der er til stede på alle dets markeder, og virksomhedens største enkeltindtægtsgenererende enhed

Navneskiftet skal have aktionærernes godkendelse på generalforsamlingen den 18. maj. NENT Group brandet blev lanceret i juni 2018 som en del af virksomhedens opdeling fra dets tidligere moderselskab, Modern Times Group.

Viaplay er i dag tilgængelig i 11 lande, og mindst 16 lande er planen inden udgangen af 2023. Man sigter mod at have cirka 12 millioner abonnenter inden udgangen af 2025.

Anders Jensen, NENT Group President og CEOudtaler: 

"Vores foreslåede rebranding viser præcis, hvem vi er - en hurtigt voksende international underholdningsvirksomhed. At blive Viaplay Group vil give klarhed, enkelhed og synlighed. Det vil tilmed gøre os endnu mere attraktive for partnere, investorer og talenter. Det globale streamingmarked har aldrig været så spændende og konkurrencedygtigt, og at der er innovation på alle områder - fra vores platform til vores brand - er afgørende."

Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.