Nogle af de amerikanske tech-giganter vil hellere sluge millionstore bøder end at overholde compliance-reglerne.
Sådan lyder det ifølge Computerworld fra EU-kommissær Margrethe Vestager.
Hun henviser til den strid mellem Apple og den hollandske regering, der pågår i øjeblikket.
- Nu igen: Margrethe Vesager i krig mod Apple
- Anmeldelse: Apple AirTag
- Loyaliteten i top til Apple - Samsungs falder
I landet er Apples App Store-praksis nemlig blevet dømt ulovlig, hvor selskabet ikke tillader tredjeparts betalingsløsning. Derved skal denne praksis ændres før, at selskabet lever op til reglerne.
Men det har Apple nægtet at ændre på, og derfor bliver det ved med at regne med bøder ned over det amerikanske tech-selskab.
Indtil videre er det blevet til fem millionbøder på fem uger. Og de vil fortsætte med at tikke ind, indtil betalingspolitikken ændres.
Bøderne er på fem millioner euro, svarende til 37 millioner kroner, rapporterer Computerworld.
Margrethe Vestager siger nu, at Apples adfærd kan indikere, at sammenlignelige tech-selskaber vil gøre brug af samme metode.
Apples opførsel i Holland er et eksempel på en virksomhed, der forsøger bevidst at omgå reglerne, siger Margrethe Vestager.
"Som vi forstår det, så foretrækker Apple at betale de periodiske bøder i stedet for at overholde reglerne udsted af den hollandske konkurrence-myndighed," siger hun ifølge Computerworld.