FIFA er trådt ind på streamingmarkedet med deres nye store satsning FIFA+, der skal levere livekampe fra nationale ligaer fra hele verden, kampstatistik, det største arkiv i international fodbold og originalt indhold af høj kvalitet.
De starter lidt stille ud, men forventningerne fra FIFA er enorme.
Tjenesten er stadig i sin spæde start. Ved åbningen kan der livestreames 1.400 kampe om måneden. Du kan allerede nu oprette en konto og streame indholdet. Det skriver meremobil.dk
- DAZN betaler kassen for Serie A
- Derfor stiger Viaplay-priserne så voldsomt
- Viaplay film: Her er de allerbedste
Når alt er på plads i slutningen af året vil den streame streame 40.000 fodboldkampe om året, fordelt på 29.000 herrekampe og 11.000 kvindekampe. Det skriver FIFA i på deres hjemmeside.
Oven i de streamede kampe tilbyder FIFA+ også en vifte egenproduktioner om blandt andet kendte spillere, kampe og turneringer. Ligesom der vil være adgang til et arkiv over alle VM-kampe fra FIFA World Cup og FIFA Womens World Cup, der strækker sig helt tilbage til 1950erne.
Tjenesten vil bringe daglige nyheder fra fodboldens verden og der vil i løbet af året komme afstemninger, quizzer og interaktive spil for brugerne.
Ifølge FIFA selv er FIFA+ en digital platform i verdensklasse, der er tænkt til at skabe en dybere forbindelse mellem fodboldfans over hele verden og det spil de elsker.
“FIFA+ er det næste skridt i vores vision om at gøre fodbold virkelig globalt og inkluderende, og det understøtter FIFAs kerneopgave om at udvide og udvikle fodbold globalt”, fortæller FIFA-præsident Gianni Infantino.
Hvad skal det koste at blive en del af denne digitale platform i verdensklasse? Det bliver gratis, men finansieret af reklamer, skriver meremobil.dk.
Tjenesten vil fra start være tilgængelig på alle web og mobile enheder. Senere også på flere smarttv-platforme. FIFA+ kommer i begyndelsen på fem sprog (engelsk, fransk, tysk, spansk og portugisisk) med seks yderligere på vej i juni 2022.
Du kan komme i gang med at se fodbold på FIFA+ lige her, men altså uden danske undertekster. Det skriver meremobil.dk