Efter Corona: Medarbejdere under 40 vil blive hjemme
De yngre ’digitalt indfødte’ generationer har ikke i sinde at vende tilbage til kontoret på samme måde som før
Når der åbnes bredt op for kontorerne ovenpå de seneste lempelser af corona-restriktionerne, vil mange yngre medarbejdere savne deres hjemmearbejdsplads.
Det viser en undersøgelse fra fjernarbejds-leverandøren Citrix Systems, hvoraf det fremgår, at medarbejdere under fyrre år ikke længere er interesseret i at tilbringe en hel arbejdsuge på kontoret. Det skriver Computerworld.
- Webcams til dig der arbejder hjemme
- Ekspert: Det skal du vide, når du arbejder hjemmefra
- Sådan gør du boligen intelligent med Apple HomeKit
Af undersøgelsen fremgår det, at ni af 10 blandt millennials og Gen Z generationer slet ikke ønsker at vende tilbage fuld tid på kontoret, når covid19 pandemien er ovre.
Over halvdelen af adspurgte foretrækker en model, hvor de kan arbejde fortrinsvis hjemmefra, 20 procent efterlyser en 50-50 model, hvor kontor og hjemmekontor anvendes lige meget, mens 18 procent efterlyser en hybrid-model, hvor der arbejdes primært på kontoret.
I samme undersøgelse står den yngre arbejdskrafts ønsker i skærende kontrast til ledelseslaget, som eftertrykkeligt fejlestimerer opbakningen til kontoret som arbejdsplads.
Her svarer 60 procent af de adspurgte ledere at de tror på, at yngre medarbejdere ønsker at arbejde helt eller primært på kontoret.
I undersøgelsen indgår 2.000 respondenter i alderen 18 til 40 fordelt på 10 lande: Frankrig, Tyskland, Holland, Storbritannien, Mexico, USA, UAE, Kina, Indien og Japan.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Respondenter er primært ansat i følgende sektorer: Finans, sundhed, naturvidenskab, teknologi, services, produktion og retail.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.